Hello weekend!

Vi hoster og hakker herhjemme alle fire, rigtig efterårsramte, phew det trækker tænder ud. Hvad med jer, er I gået fri indtil videre? Jeg tænker der må være en hoste-virus i omløb? Og jeg får ikke nok søvn. Ungerne sover fint om natten, men jeg går for sent i seng. Der er alt for meget jeg skal catche op på efter de er lagt, føler jeg, Som sagt finder jeg forhåbentlig en lidt bedre balance inden for de næste par måneder, når begge børn er i institution nogle timer om dagen.

Ellers er alt godt her synes jeg. Weekenden står jo for døren. Dejligt, men jeg er sådan lidt mææh i dag fordi jeg egentlig skulle have været ude på en dinner date med hende her.
Men feber og en hostende hals går bare ikke hånd i hånd med at dresse op og drikke vin. Så jeg bliver hjemme, går tidligt i seng. Plejer mig selv.

Jeg ved at mormor og morfar har købt til ind til middag til resten af familien. Det er lidt en fast fredagstradition, at vi spiser sammen derinde. Det er vildt hyggeligt og børnene elsker det.

I morgen, hvis ikke det regner for meget, har vi en aftale med Olde. Vi har talt om at tage ud og ride (læs; trække) en pony på Fortunen. Har I prøvet det? Er det sjovt? Jeg har i hvert fald to hesteglade unger, det fandt jeg ud af da vi var på bondegårsbesøg i sommerferien. Men nu må vi se hvordan helbredet er i morgen.

Jeg håber at I får en rigtig rar weekend.


Op og ned: Snarlig institutionsstart

Det er lige om lidt, at hun starter i institution, min fantastiske pige. Jeg har det fortsat rigtig godt med det. Og herunder har jeg samlet de ting jeg tænker især bliver optur ved det… samt det mindre optur…

Op:

At jeg oprigtigt kan mærke på hende at hun er klar til en hverdag med flere børn omkring sig og endnu mere leg. I dag da vi var nede at hente Saxo rendte hun som sædvanlig fra mig på legepladsen. Hen til pigerne, som hun skal gå på stue sammen med og så stod de der og hoppede i regnpytter og grinede. Så herligt.

At hun får et sted hvor hun hører til. Selvfølglig hører hun til lige HER, men jeg glædes mig over at hun snart ikke ‘bare’ er med mig rundt. Det andet gav mening ret præcist til hun fyldte 2 år, for os.

At jeg får frigivet tid til egne projekter, der fylder mere og mere. Min bloglyst er tilbage og mit Nirrimis-projekt kræver mig. Åh det bliver altså virkelig rart

At jeg forhåbentlig kan tilrettelægge mit arbejde således at jeg ikke altid (som nu) behøver sidde med det om aftenen efter put, hvor jeg i virkeligheden bare mest af alt har lyst til at stene tv eller tale med min mand.

At vi får nogle dage med mere struktur på – den er godt nok både op og ned, kan ikke helt beslutte mig.

At jeg kan holde en spontan fridag med Saxo, kun ham og jeg. 1-1 med sit barn er jo bare fantastisk ind imellem og jeg har allerede planer om en biograf-date ham og jeg, når hun er kørt fint ind.

Ned: 

At vi ikke længere kan sove lige så længe om morgenen.

Endnu en madpakke der skal smøres. Det eneste negative jeg har at sige om vores institution er at børnene selv skal have madpakker med. Det er ikke fordi det er svært at smøre dem, men jeg synes det er vildt svært at være kreativ dag ud og dag ind.

At jeg ikke længere har en undskyldning for at sove middagslur, hah.

At hun ikke længere skal falde i søvn i mine arme hver dag. Det er simpelthen noget jeg har elsket så højt. Så meget skin-to-skin-tid så længe.

Muligvis dårlig samvittighed til mig. Typisk 1-2 gange i løbet af en normal uge har jeg aftaler om aftenen. Mest med veninder. I Isoldes hjemmetid har jeg lige præcis haft 0 grad af dårlig samvittighed over at smutte – for jeg har jo været SÅ meget mor hele dagen. Jeg forudser at det vil stikke lidt mere i hjertet, såfremt jeg ikke har set hende hele dagen. Jeg ved ikke, jeg synes bare det er mærkeligt ikke at have set sit barn hele dagen, hente det hjem og så gå igen med det samme. Det er lidt noget andet med Sax fordi han er så stor.

Jeg ved ikke om man nødvendigvis bliver syg når man starter i institution for første gang efter man er fyldt 2 år (og altså allerede har været en del syg i sit liv) og samtidig har en storebror der slæber alt muligt med hjem. MEN hvis man gør, så frygter jeg i den grad den første tid. Nøj, Sax var meget syg det første stykke tid. Og vi blev syge! Det var så voldsomt. Det orker jeg ikke.

Dobbelt op på tegninger der skal med hjem. Jeg aaaaaaner ikke hvor jeg skal gøre af dem. Seriøst.

 

 

 

Operation for delte mavemuskler

Jeg har kredset om dette indlæg længe. Udgive, eller lade være? Frem og tilbage.

Det handler om plastikkirugi.

Ud over at det er et ekstremt personligt valg, der jo i virkeligheden ikke kommer andre ved, så føler jeg også at det er tabuiseret og kommer med mange forudindtagede fordømmende holdninger. “Hvis man lægger sig under kniven for noget, der udelukkende er kosmetisk, så må man da virkelig være helt enormt egocentreret” “hvis man gør det én gang, bliver man afhængig og kan ikke stoppe mens legen er god” “plastikkirugi er lig med lavt selvværd” – alle ting der slet ikke passer på mig.

Men den største grund til at jeg har tvivlet omkring dette post er frygten for at normalisere at få lavet om på sin krop – især med så stort et indgreb som det jeg har fået, og at nogen tolker mit indlæg som en opfordring til at lave om på sig selv. Det ville gøre mig så ked af det og det er ikke min hensigt.

Nu vælger jeg at trykke udgiv på min historie og selvom at jeg som sagt aldrig vil opfordre nogen til at lave noget om på sig selv, så håber jeg alligevel at jeg måske kan inspirere til at gøre lige præcis hvad der gør DIG glad, i alle aspekter af livet, uagtet hvad andre måtte tænke.

Men først; Be nice, guys! Husk på at vi alle er forskellige. Læs med et åbent sind.


Tilbage i april blev jeg opereret for delte mavemuskler. En såkalt stor maveplastik hvor musklerne syes sammen og hvor eventuel overskydende hud fjernes.

Hvorfor operation? Det er jo sådan at når man bliver gravid så deler mavemusklerne sig for at gøre plads til den voksende mave. Hos mange samler de sig fint igen, men hos nogen, og især os (som jeg har forstået det, correct me if I’m wrong) der har fået kejsersnit kan det være svært.

Jeg fik delte mavemuskler efter min første graviditet. Men efter anden graviditet var det som om, at det var ekstra udtalt. Halvandet år efter fødslen så jeg stadig meget gravid ud og jeg havde smerter, især fra lænden.
Jeg blev tjekket af flere eksperter løbende, af læger, fysioterapeuter, plastikkirurger og alle sagde stort set det samme: 7-8 fingres mellemrum (hvilket er ret meget) og begyndende brok.

Ud over de delte mavemuskler havde jeg fået den berømte “kejsersnitsdelle” og slutteligt havde jeg fået en pæn portion overskydende hud

De ting sammenlagt gjorde at jeg var helt sikker på, at en operation var for mig.


Operationen, som jeg naturligvis selv betalte for, gik fantastisk godt og var alle pengene værd. Jeg havde valgt den aller dygtigste kirurg med speciale i netop min operation, så jeg vidste at jeg var i gode hænder.
Jeg sov en enkelt nat på klinikken og kunne derefter tage hjem. Hjemme havde vi på forhånd besluttet at C holdte fri den efterfølgende uge og så var mine forældre også indstillet på at skulle give en ekstra hånd med. Man skal passe på med at løfte for meget de første uger.

Det er ikke nogen quick fix og dette er virkelig en kæmpe stor operatio, hvor man skal være super tålmodig hvad angår smerter og resultat og virkelig kunne se længere frem. Jeg klarede den, endda som hjemmepassende mor. Så jo, man kommer gennem det. Jeg havde 110% støtte fra både C og min familie og det tror jeg især også hjalp.

Resultatet:
Jeg kan ikke rigtig beskrive det med ord føler jeg. JEG ER SÅ OVERDREVET GLAD FOR MIT RESULTAT. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv og jeg føler mig SÅ godt tilpas i min egen krop.

Jeg gjorde det aldrig for at se perfekt ud og tanken om en super flad mave var egentlig ikke dét jeg gik efter. Jeg elsker former – på andre kvinder og på mig selv. Men overskydende hud og en rectus diastase så stor som min, det havde jeg ikke lyst til. Jer der har haft eller har delte mavemuskler kan sikkert give mig ret i hvor underligt det føles. Jeg følte hele tiden at jeg skulle tage hensyn til min mave, skulle rejse mig fra liggende position til siddende på en særlig måde – ligesom da man var gravid. Nu kan jeg gøre lige hvad jeg har lyst til og det føles helt rigtigt.

Jeg er stolt af mig selv, stolt over at jeg har truffet et valg om at gøre noget godt for MIG og kun MIG.
Jeg synes jeg fortjente det og jeg kan kun anbefale andre kvinder som sagt at gøre hvad der gør dem glade, og så hul i hvad andre evt. måtte mene om det.

Er du sikker på at I ikke skal have flere børn så? 
Først og fremmest så er en operation mod delte mavemuskler ingen hindring for en eventuel ny graviditet og udgør absolut ingen fare for mor eller baby. Kroppen er fantastisk og ens hud vil strække sig igen for en ny baby.
Det eneste man ikke kan regne med, såfremt man bliver gravid efter operation, er selvfølgelig at ens resultat ikke påvirkes.

Jeg ved ikke om vi er færdige med at lave lækre børn ; ) Min mand hælder mest til at vi ér færdige, haha. Jeg selv føler mig færdig lige nu, men ved også at det kan ændre sig om nogle år, derfor har jeg selvfølgelig læst grundigt op på om en eventuel graviditet var en mulighed. Lige nu ønsker ingen af os at udvide familien yderligere, men har også aftalt, at vi til hver en tid kan tage den op og se hvor hinanden står. Måske er vi færdige, måske laver vi en baby mere.

Jeg kan godt forstå hvis man overhovedet ikke kan forstå, at man vælger et sådan indgreb, hvis ikke man er helt sikker på at man er færdig med børn og ideelt set havde man fået de børn man skulle have inden. Men altså nogle gange er man jo ikke selv herre over hvad der sker her i livet og jeg holder fast i at det udelukende er ens kosmetiske resultat der bliver påvirket og ved skulle jeg blive gravid igen someday så er det barnet der er det allervigtigste – og bestemt ikke om min mave eventuelt vil ændre form. Det tager vi til den tid.

I er meget velkomne til at stille mig spørgsmål her i kommentarfeltet eller på IG. Spørgsmål ang. pris og kirurg svarer jeg kun på privat og ikke i kommentarfeltet her.
Og sidder der nogen der for alvor overvejer samme operation er I også velkomne til en kop kaffe og en snak hos mig.

Kærlig hilsen Emilie

Ps. Der er en del der har spurgt om jeg også har fået lavet mine bryster?! Som om det ville have været det naturligste i verden at jeg også havde det. Det har jeg ikke og skal heller ikke. Mine bryster udseende bærer selvfølgelig præg af to graviditeter og af amning i sammenlagt mere end to år, men for mig er de helt, helt perfekte og lige som de skal være.

Weekend-tid, opdragelse og et stort glas rødvin

Fredag eftermiddag og jeg er heeeeelt helt færdig lige nu. Det har virkelig været en lang og ret social uge hvor C og jeg begge har lavet hver vores ting om aftenen. Vi har passet arbejde og venner og ikke prioriteret parforhold særlig højt. Sådan er det jo nogle gange – det hele skal gå op. Men jeg kan godt mærke at jeg glæder mig til en weekend sammen nu.

I går var jeg til forældremøde i børnehaven og kom virkelig sent hjem, pyyh. De første to timer af mødet gik i øvrigt med et foredrag om børneopdragelse af Rikke Winckler fra forældresparring. Og jeg kan virkelig godt have det stramt med ting der omhandler “opdragelse” af børn. Jeg synes faktisk nogle gange, at der nærmest bliver gjort grin med de små (og deres nedsmeltninger fx) og det er jeg bare super sensitiv omkring. Lidt ligesom de der posts der florerer på Facebook med billeder af forskellige børn, der har en nedsmeltning, hvor der under hvert billede står en lille tekst ala: “Græder, fordi jeg gav ham den forkerte kop”. Og jo jo, det kan da sikkert godt se komisk ud, men jeg føler måske bare at man glemmer, at reaktionen som oftest ikke har noget som helst med koppen at gøre. Og så synes jeg også at man glemmer at tune ned i børnenes verden. Glemmer at børn er børn og at de små hjerner slet ikke er udviklet nok til at forstå alt det, vi forældre sommetider ønsker at ungerne skal forstå lige med det samme.

Men i hvert fald: Hende Rikke var helt vildt god synes jeg! Formåede at gøre det super sjovt og interessant for os trætte forældre og havde en rigtig dejlig tilgang til børn og gode konkrete bud på hvad man kunne gøre i specifikke situationer – så man undgår skæld-ud men stadig formår at sætte kærlige grænser.

Jeg skrev engang et post på IG hvor jeg fortalte at jeg ikke rigtig troede på hverken skæld ud, trusler eller det der med at sætte grænser. Og det blev af nogen i kommentarfeltet tolket som at jeg, vi, så automatisk måtte have to ustyrlige børn, der fik lov at bestemme alt herhjemme. Og det er jo heldigvis ikke sådan det er, så langt fra faktisk.
Vi sætter selvfølgelig grænser (bryder mig nok bare ikke om ordet) men ikke uden at have lyttet til ungerne først, så de føler sig hørt. De ved hvem der bestemmer, men at vise det, behøver jo slet heller ikke være på den der autoritære gammeldags skæld-ud måde med løftede pegefingre. Overhovedet ikke. Vi ved, at vi er de voksne og det er altså de voksne der har ansvaret for relationen og ansvaret for at bevare fatningen i pressede situationer. Jeg MÅ kunne styre mit temperament som voksen. Hvis ikke jeg kan, hvordan skal mit barn så kunne?
Forældre og børn er forskellige og vi er langt fra perfekte, men jeg synes at vi har fundet melodien på vores måde – uden skæld ud, råben højt, trusler eller straf. Og jeg synes faktisk at vi er indehavere at to styks glade unger der godt gider at lytte efter og samarbejde (vi får sikkert igen når de bliver teenagere) 😉  – Sådan er det jo også oftest – børn vil herre gerne samarbejde, men har måske bare brug for et kærligt skub for det og ikke en løftet pegefinger.
Hvad med jer? Hvordan er jeres tilgang til opdragelse?

Det blev lige lidt længere end planlagt, ovenstående. Jeg må videre i teksten nu. Om lidt kommer C  nemlig hjem med fire drenge, Saxo + tre venner. Vi skal have dem alle til pizza, bland-selv og overnatning. Pheeeew… Jeg tror det kræver et glas rødvin. SKÅL!

Håber I får en skøn weekend! : )

På det seneste

– Er jeg blevet snotforkølet og jeg har en fornemmelse af at jeg ikke er den eneste lige nu ; ) #heeeejefterår #savnersommer

– Synes jeg jo egentlig at efterår er ret fantastisk, det har alle dage været yndlingsårstiden, men i år følte jeg bare ikke at jeg var helt færdig med sommer.

Reklame: Har jeg sat min stand op hos Børneloppen i Vanløse (reklame, fordi jeg har fået standen gratis) og shit jeg er helt imponeret. På den første dag fik jeg solgt 41 ting. Konceptet er at man køber en plads, kommer og stiller op (de sørger for alt, både prismærker, bøjler mm) og går så igen. Hver dag kan man på ens side på deres hjemmeside følge med i hvad man har fået solgt og så er man velkommen til at komme og fylde op løbende. Da vi var derude var butikken propfyldt med mennesker klar til at shoppe, og det er da også bare så smart. I virkeligheden burde man jo købe det meste børnetøj og ting brugt, det er jo så lidt det bruges.

– Har vi en aftenrutine hvor Sax og Isolde ser et afsnit af Alfons Åberg sammen. Det er så hyggeligt og jeg havde helt glemt hvor herligt Alfons Åberg universet er. Kæmpe fan.

– Har jeg endelig fået set det meste af Gift Ved Første Blik fra computeren. Og er jeg den eneste der overhovedet ikke synes at ham Anders fortjener den hårde medfart?

– Har jeg tænkt over hvor mange brands der mon hedder noget med “&” eller “And” foran..

– Har vi købt billetter til Folk Og Røvere I Kardemomme By. Sidste jul missede vi det, da billetterne hurtigt bliver udsolgt (så husk at bestille, hvis I selv er interesserede). Jeg glæder mig helt vildt meget, elsker at have børn (eller barn) man kan lave sådan noget med.

– Har vi inviteret 3 af Saxo’s venner på overnatning. Og det er så nu på fredag at det skal ske. Shiiiit, jeg forudser komplet kaos – men et skønt kaos.

– Har jeg tænkt på at jeg måske gerne vil have en ny vinterfrakke. Men jeg har to i forvejen, så jeg burde jo lade være, ikke? Og min pengepung er egentlig ikke heller ikke til det lige nu. Dropper det bare så, nå..

– Glæder jeg mig (altid) til at Halloween i Tivoli åbner, uhhhh.

– Er jeg bare helt grundglad altså. Jeg føler at der er brikker, der langsomt falder på plads nu i forhold til mit liv og min fremtid, og det føles rigtig rart.

– Har jeg virkelig arbejdet på højtryk med Nirrimis. Næste uge launcher webshoppen og jeg har de smukkeste smukke nyheder klar til jer. Ejjjj det er så spændende (for mig i hvert fald)! Og stort TAK til alle jer der har shoppet over Instagram indtil videre <3