Hey baby, you look so cool

Smertefri fødsel Anja Bay og en fødselsberetning

Egentlig har jeg ikke skænket fødslen så mange tanker endnu. Det eneste jeg ved er at jeg gerne vil føde naturligt og så vil jeg gerne have kontrol og være forberedt så godt som muligt. Derfor har jeg meldt mig på Smertefri Fødsel hos Anja Bay. På Anja’s kursus får man konkrete fødeteknikker så man mindsker og måske helt fjerner smerten, samt teknikker så man undgår følelsen af panik og at kroppen stikker af med en.
Første gang jeg hørte om Anja Bay og hendes Smertefri Fødsel kursus, var sidste år da min skønne veninde var gravid. Min veninde gik på Anja’s hold og roste det til skyerne. Hendes fødsel forløb helt fantastisk og jeg vidste allerede dengang, at når jeg selv blev gravid, skulle jeg selvfølgelig på samme hold. Jeg har tænkt mig at skrive lidt om min oplevelse af kurset undervejs og håber I vil finde det interessant.

Jeg har fået lov at poste min venindes fødselsberetning, som i øvrigt var hendes første fødsel og ovenikøbet en hjemmefødsel. Hun er så sej!

IMG_7462

Min fødsel:
D. 31/12-12
Kl. 10:00
Knalder med min mand, N. Missionær (utroligt det kunne lade sig gøre med den store mave!)
Kl. 13:00
Støvsuger hele lejligheden!
Kl. 17:00
N tager det helt store nytårs familiebillede inde på kontoret.
Kl. 18:00
Drengene og jeg ser Dronningens nytårstale. Jeg synes jeg har det lidt skidt og tænker at det måske var lige lidt for friskt, at jeg støvsugede lejligheden.
Kl. 19:00
Familien cykler over til nytårsfest i Finns tårn. Drengene cykler i forvejen, og N skubber mig fremad på min cykel. Har min store sorte lange pels på og ligner en tyk bjørn.
Kl. 19:15
Vi går helt op på 6 sal. Jeg støtter mig til N og holder nogle små pauser undervejs inden vi ender oppe i tårnet hos familien vi skal holde nytårsfest hos
Jeg får et glas vand og lægger mig i deres sofa henne i hjørnet.
Kl. 19:30
Imens jeg ligger på sofaen begynder det at rumle lidt i underlivet!
Kl. 20:30
Vi sætter os til bords. Jeg spiser en stor portion af Charlottes lækre nytårsmiddag og skynder mig derefter tilbage til sofaen.
Kl. 21:00
Der begynder at komme (pluk) veer. Er lidt i tvivl om hvad der sker, men hver gang det sker, altså at der kommer en sammentrækning, laver jeg en overfladisk vejrtrækning. Jeg trækker vejret hurtigt ind og ud af munden.
Kl. 00:00
Jeg rejser mig og går hen til vinduet for at se på fyrværkeri og udsigt over byen, men smutter hurtigt tilbage til sofaen og fortsætter min vejrtrækning.
D. 1/1-13
Kl. 00:30
N og jeg tager tøj på og siger farvel. Drengene bliver og sover i tårnet. Nu er vi godt klar over at jeg har veer og nu skal vi bare hjem!
Vi lader min cykel stå og jeg sætter mig op på ladet af N’s budcykel. Han baner vejen gennem et mylder af fulde folk mens raketterne suser om ørerne på os. Ned langs søerne og over Dronning Louises bro (hvilket er det sted i Kbh der er aller flest mennesker nytårsaften!) med mig og mit hoved begravet i min pels, kommer vi sikkert hjem. Jeg husker ikke hvorvidt jeg får lavet vejrtrækningsøvelserne på turen eller ej, men husker dog at hele min krop rystede helt vildt!
Kl. 01:00
Vi er hjemme. Jeg lægger mig i sengen og fortsætter med den overfladiske vejrtrækning. N ordner og gør klar imens. Rydder stuen og stiller fødekaret op mm.
Kl. 02:00
N kommer ind til mig og lægger sig til at sove.
Jeg sover ikke på noget tidspunkt, men er koncentreret om mine vejrtrækninger. Jeg tager tid på veerne og skriver det ned på min telefon. Der er ikke rigtig noget system i varigheden og i tiden imellem dem, men jeg har ca. 10 veer i timen. Jeg har ikke ondt og synes jeg klarer mig fint igennem natten.
Kl. 05:30
Jeg vækker N og vi beslutter os for at ringe op til Riget.
Vi får fat i en sød jordemoder som spørger lidt ind til mig og mine veer. Hun vælger at sende en jordemoder ud til os.
I tiden inden jordemoderen ankommer, ligger jeg bare i sengen og fortsætter med den overfladiske vejrtrækning. Der er ingen ændring i hvordan jeg udfører den. Hurtig vejrtrækning ud og ind gennem munden.
Kl. 08:00
En jordemoder og en studerende ankommer. Jordemoderen roser mig hun synes jeg er rigtig god til at trække vejret. Hun mærker på mig. Jeg er på dette tidspunkt 2 fingre åben.
De stiller et par tasker og siger at vi skal ringe igen når veerne har taget til og når de er et minut lange + at der er et minut imellem hver ve. De går.
Mellem ca. Kl. 09:00-15:00
Jeg ligger i min seng med en varmepude på min lænd. Jeg trækker vejret overfladisk hver eneste gang der kommer en ve. Niels kommer og ser til mig engang imellem og sidder også hos mig når jeg har behov. Ellers ordner han praktiske ting. Tapper vand i fødekaret og henter lækkerier fra kiosk og grønthandler som jeg ønsker. B kommer ind engang imellem med vand, frugt og oliven.
Jeg kan godt mærke at nogle af veerne er stærkere end andre og at de er blevet voldsommere end til at starte med, men jeg oplever dem ikke som smertefulde. Det er som om jeg er i en form for trance. Er dybt koncentreret når veerne kommer.
Kl. 14:15
Jeg siger til N at nu synes jeg snart at vi skal ringe til Riget igen. Og vi beslutter at når N ringer kan han bare sige at de kan sende en jordemoder efter kl. 15:00 da vi ved at det er der, der er vagtskifte.
På dette tidspunkt er der ca. et minut imellem hver ve og de er ca. et minut lange.
Jeg husker at jeg nu glæder mig til at der vil komme en jordemoder. Jeg har stadig ingen smerter, men jeg synes det er hårdt og jeg føler mig noget træt i det. Er stadig fuldt fokuseret på min vejrtrækning.
Jeg husker ikke at jeg undervejs brugte et visuelt billede.
Kl. 15:45
Jordemoderen ankommer. N tager imod hende og hun kommer ind til mig i sengen. Der er en rigtig god kemi imellem os med det samme.
Her på dette tidspunkt har jeg ligget i sengen i godt 15 timer med veer!
Hun mærker på mig. Jeg er 10cm åben!!!!
Jordemoderen går ind i stuen og pakker lidt ud + skriver journal. Jeg fortsætter min vejrtrækning.
Hun kommer tilbage til mig og herefter får jeg et lavement. Efter et toiletbesøg går jeg tilbage til soveværelset hvor jeg sætter mig på en yoga bold, så spørger jordemoderen om hun skal give mig noget zoneterapi, hviket jeg takker nej til. Jeg vil helst bare klare det selv når veerne kommer.
Kl. 16:30
N kommer ind og siger at nu er karret klar. Jeg klæder mig af og hopper i. Det er helt fantastisk! Jeg er fuldstændig afslappet i de tre fikspunkter og i hele resten af kroppen. Jeg trækker stadig vejret overfladisk hver gang der kommer en ve.
N lægger kolde klude på min pande.
Omkring ved 17:00 tiden
Jeg får nogle lidt voldsomme veer hvor jeg vrider mig rundt i karret. Og jeg forsøger at holde fokus på mine vejrtrækninger.
Jeg begynder at få pressetræng. Jordemoderen lytter løbende til barnets hjertelyd. Hun siger at jeg skal holde igen med at presse. Det er svært.
Jeg husker ikke om jeg stadigvæk på dette tidspukt laver den overfladiske vejrtrækning, men mener dog jeg gør.
En del afføring løber ud i vandet. Jeg kan ikke styre det. N fanger det med en si!!
B kommer ind og siger at nu er der madder. N svarer at nu skal han blive ude i køkkenet.
Ved 17:30 tiden
Jordemoderen lytter endnu en gang til barnets hjertelyd. Den stiger så hun vil gerne have mig op af karret.
Kl. 17:45
Jeg lægger mig op i sengen og stiller mig på alle fire.
Jordemoderen presser huld på min fosterhinde og først her går vandet.
Jeg har seriøst pressetræng!
På nuværende tidspunkt glemmer jeg alt om vejrtrækning og de lærte teknikker.
Jeg fornemmer at nu er vi ikke langt fra mål.
Kl. 18:00
Jeg rejser mig og siger til N og jordemoderen at jeg vil stå op. Jeg går hen til dørkarmen, hvor den slynge, N har hængt op, er. Jeg læner mig ind over slyngen. N står foran mig og jordemoderen bagved. Jeg holder på N’s skuldre.
Der kommer en ve og jeg presser. Der kommer en til ve. Jeg presser.
Det er mega hårdt og nu vil jeg bare have det barn ud!
Jordemoderen siger at hvis jeg presser alt hvad jeg kan næste gang der kommer en ve, så kommer hovedet ud.
Veen kommer.
N råber ” koooom sååååå…..du kan gooooodt” og hepper derudaf.
Jeg presser og presser og presser og råber højt som et dyr, imens jeg holder godt fast i N.
N tager sine hænder ned og siger at nu er hovedet ude.
Da den næste ve kommer presser jeg igen alt hvad jeg kan.
Jordemoderen når lige at sige til N at han skal huske på at kroppen er glat!
Kl.18:15
Babyen bliver presset ud og N tager imod.
Jeg vikler mig ud af slyngen og får babyen i min favn, i mens jeg går et par skridt tilbage og ligger mig i sengen.
“Det blev en dreng” siger N.
Da han er lidt svag i det, tager jordemoderen ham i benene og vender ham på hovedet.
Bagefter giver hun ham lidt luft i næse og svælg.
Der kommer den fineste lille lyd fra ham.
Jeg er helt paf og mundlam. N siger til mig at jeg skal tale til ham, da han jo kender min stemme og det gør jeg så.
Han er så fin og lille. Helt slank og med en del mørkt hår. Han ligger der på mit bryst og begynder allerede at sutte. Han er bare for dejlig.
Min søn.

   

22 kommentarer

  • Heidi Lundgaard

    Jeg faldt over denne, og nygravid ligger jeg så her og fælder en tåre.. Meget smukt og stærkt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] dejlig dag og undskyld til alle de højgravide derude. Evt læs min venindes dejlige hjemmefødsel her. Dagen efter, glædede hun sig allerede til at skulle føde igen : […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Så fin en fødselsberetning! Og sejt at føde hjemme, det overvejer jeg at gøre næste gang 🙂

    Jeg synes bare det er fedt at du ønsker en naturlig fødsel, og selvom man ikke kan kontrollere hvordan det kommer til at forløbe, så tror jeg på at hvis man er i god kontakt med sin krop og har lært nogle gode vejrtrækningsteknikker osv. så er der større chance for at det vil blive en god fødsel og man har bedre overskud til at sige nej til smertestillende. Det er trods alt det bedste for barnet hvis alt forløber så naturligt som muligt (medmindre der selvfølgelig er nogle komplikationer)

    Min fødsel var helt fantastisk og helt naturlig uden kunstig smertelindring. Det havde jeg aldrig klaret hvis ikke jeg havde gået til gravid yoga og fødselsforberedelse, så var jeg uden tvivl bukket under for smerterne, men den gode forberedelse havde gjort at jeg ikke panikkede undervejs, jeg var i god kontakt med min krop og arbejdede med veerne med de gode teknikker jeg havde lært.
    Det var den bedste oplevelse nogensinde og glæder mig til at opleve det igen (ved godt det lyder lidt tosset) det var fantastisk at opleve hvordan kroppen bare har totalt styr på hvad den skal, og den oplevelse ville jeg nok ikke have på samme måde hvis jeg fx. havde fået en epidural.
    Men ligegyldigt hvad så er det fantastisk at blive mor og du skal sådan glæde dig!
    Held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephina Andersen

    Smertefri fødsel? En joke… det eneste du kan gøre er ; lær at samarbejde med smerterne. Glem al det bla bla…det hjælper ikke. God fødsel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Vi får se ; ) Men nej jeg forventer nu heller ikke på nogen måde at det blive smertefrit. Derfor er det dejligt at have nogle konkrete teknikker at forholde sig til, og for mig er det vigtigt at føle mig forberedt. Derfor tager jeg kurset, og indtil videre er det virkelig godt : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cillo

    Ih nej, Emilio – jeg begyndte helt at græde. Ih hvor er det fedt at høre N´s historie så tæt på 😀 Håber virkelig din bliver lige så succesfuld!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RESPEKT! Fuck hun er sej! Elsker historier om fødsler… Uanset hvordan de er, og jeg kunne sagtens føde igen. Det skal jeg dog ikke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlig historie! Hjemmefødsler er bare godt… Flere skulle hoppe ud i det;o) Venter min fjerde hjemmefødsel og glæder mig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh hvor er det bare et fint indlæg! Jeg ELSKER fødselsberetninger, og det her var en god en af slagsen 🙂 Tak til din veninde for at dele

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med det. Jeg venter selv til februar, det er vores nummer 2, så jeg ved allerede nu hvilken fantastiske følelse det, faktisk helt ubeskriveligt! Endnu engang stort tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Tak : ) Jeg glæder mig helt vildt til selv at skulle føde. Det bliver stort : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altid spændende at læse fødselsberetninger!
    Jeg fatter dog simpelthen ikke at man skulle kunne føde smertefrit. Jeg kan forstå at man kan holde kontrollen bedre, men smertefrit…? Det lyder sindssygt. Begge mine fødsler var gode på trods af vestorm. Første gang, var overvældende, for det kan simpelthen ikke beskrives hvordan det føles at føde. Hvordan kroppen tager over og ved hvad den skal, og den massive smerte der følger med, men som er så unik. Jeg fik epi, og det var jeg glad for da jeg ikke havde gavn af lattergas(det føltes klaustrofobisk) og lign. Epien tog smerten, men jeg havde stadig føling med min krop og mærkede også presseveerne. Anden gang blev jeg sat igang, total kontrol og viden om hvad der skulle ske(men smerten havde jeg glemt, av! da den kom igen) Nåede ingen smertelindring, men havde denne gang gavn af lattergas pga. bedre kontrol over vejtrækningen. Fødte en stjernekigger.
    Det bedste råd jeg fik fra jordmødrene var ikke at sætte sig noget i hovedet inden fødslen. Stol på din krop, den ved hvad den skal! Og hvor er det fantastisk at man kan opleve noget så hårdt og smertefuldt og så stopper det lige pludseligt, og så glemmer man det gud hjælpe mig igen, så man vælger at gøre det hele igen. Det er sgu smart!
    God vind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig smuk historie 🙂 Rigtig velskrevet.

    Jeg forstår dog ikke grunden for at du gerne vil føde naturligt? Eller jo det gør jeg, men er du helt lukket over for smertestillende? Selvom jeg også tog smertefri fødselskursus, så bestemte jeg mig aldrig på forhånd om det skulle være naturligt eller ej. Det vil jeg tage stilling til den dag jeg gik i fødsel, da man aldrig ved hvordan det udvikler sig 🙂 Jeg endte med en epidural grundet vestorm, og det gav mig overskud således jeg kunne være til stede i processen. De tre timer inden dette kan jeg ikke huske og det er selvom mine vejrtrækninger var helt korrekte og efter Anja Bay metoden.

    Jeg tror bare man skal passe på med at udelukke det ene eller andet på forhånd. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i sådan en situation og en fødsel er ikke bedre/sejere, fordi den er naturlig. Den er jo stadigvæk naturlig selvom man får lidt hjælp, og med alt den hjælp der er i dag, er det næsten synd at udelukke det fordi man har bestemt at naturligt er det eneste rigtige. Så vær åben over for det meste og tag stilling til det i situationen, må være mit bedste råd 😀

    En lang tankestrøm herfra. Vildt som fødslen pludselig kommer tilbage som var det i går;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Det jeg mente var egentlig bare at drømmescenariet er at kunne føde naturligt, uden smertestillende. Men det betyder ikke at jeg ikke er åben overfor andet. Overhovedet faktisk : ) Skal 100 % have smertestillende hvis smerterne bliver for meget pga f.eks vestorm, eller hvis overskuddet forsvinder. Og jeg synes på ingen måde, at det er sejere hvis man har født uden en epidural. Men f.eks har jeg en bekendt som idag, et halvt år efter hun har født, stadig har men pga den epidural hun fik – så sådanne ting er der jo også at tænke på : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Arhh okay, så er jeg med 😀

      Lyder ikke rart med men af en epidural, måske jeg bare har været heldig.. Det skal man selvfølgelig også medtænke i processen. Ligegyldigt hvad er du sej fordi du forbereder dig både mentalt og fysisk. Det kursus gør underværker, mest af alt fordi man får nogle meget gode redskaber, og det er utroligt rart at kunne knytte sig til sådan noget når man er presset 🙂

      Glæder mig til at høre mere om hvad du synes om det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hørt!
      Og altså, en fødsel er jo det vildeste. Ever. Lige meget hvor god form, man er i, hvor godt personalet er, hvor lidt/meget hjælp man får, så er fødslen ren instinkt og natur, og den går sine egne veje.
      Bedste forberedelse er vel at være omstillingsparat undervejs og gå med flowet.
      Det er sgu ret magisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker alle de ‘gæste’ indlæg du har angående fødsler. Det er så inspirerende og spændende at læse om! Fældede også lige en tåre til de tre sidste linjer i overstående indlæg 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Årh, jeg fik TOTAL kuldegysninger! Hvor er det vildt at læse.. Lidt skræmmende, men mest imponerende! Wauw.. Min kæreste og jeg går i gang med projekt baby om en måned og jeg kan allerede mærke at jeg glæder mig ubeskriveligt til at opleve dét, din veninde lige har beskrevet.. Alt held og lykke til jer, Emilie.. Du lyder simpelthen som den skønneste pige og jeg ville elske at have sådan en som dig, som veninde 😀 og du er smuk gravid, det kan man jo ikke komme udenom 😉

    Tak for historien. 🙂

    Knus Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er nok en af de smukkeste fødselshistorier jeg nogensinde har læst!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hey baby, you look so cool