Happy New Year!!

Først og fremmest tusinde tak for alle jeres tilbagemeldinger på mit indlæg fra igår omkring planlagt kejsersnit, sædefødsler og vendingsforsøg. Det gav mig lidt at tænke over og jeg sætter stor pris på at I tog jer tid til at kommentere. Skal tage en beslutning på torsdag og deler det selvfølgelig med jer herinde.

Tænk så blev det årets sidste dag, hva? Jeg har det lidt ambivalent med nytår. Det kommer altid bag på mig hvor hurtigt sådan et år egentlig går, og det skræmmer mig faktisk lidt. Men det gælder vel bare om at få det bedste ud af det hele.
Her er lidt billeder fra min nytårsaften sidste år. Vi fejrede det blandt venner og det var en sjov og meget, meget fuld aften. Jeg havde en frø hat på (!), vejede ca 14 kg mindre og allerede kl 18, var jeg halvsnalret – og det blev kun værre i løbet af aftenen ; )

 photo IMG_8278.png photo IMG_8314.png photo Untitled-1-9.png photo IMG_8345.png photo IMG_8396.png

I år bliver nytårsaften lidt anderledes. Vi holder det nemlig hos mine forældre, hvilket jeg ikke kan erindre hvornår jeg sidst har gjort. Det kan måske lyde kedeligt i nogens ører, men mine forældre er mega seje og unge, og de har inviteret familien + venner + en masse fra deres opgang til et brag af en fest. Det bliver så hyggeligt og det bedste af det hele: Vi kan gå hjem på 2 minutter. Det tror jeg jeg bliver rigtig glad for når jeg som den eneste ædru skal bakse hjem med kæmpe mave og en helt sikkert beruset kæreste ; ) I år bliver der jo desværre ingen champagne til mig, men som plaster på såret har min kæreste lige købt en kæmpe Moet, som vi skal have med ud på hospitalet når jeg skal føde. Det trøster mig lidt, haha.
Nej, men selvom sidste års fest var fantastisk sjov, selvom jeg savner champagne og selvom jeg har en kæmpe tøjkrise lige nu, fordi jeg ikke kan passe noget af mit tøj, ville jeg ikke bytte det for noget.

Nu vil jeg egentlig bare sige rigtig god aften til jer allesammen! Og så ses vi i det nye år. Jeg glæder mig <3

Update på scanning

foto-37
^^^ Mave i uge 37

Som jeg lige nævnte kort igår, havde vi idag en tid til en scanning på Hvidovre Hospital. Det var der to grunde til. Den første fordi lægerne jo hele tiden har skulle sikre sig at baby vokser som han skal, pga min moderkage, der så lidt mærkelig ud i starten af graviditeten. Det første lange stykke tid lå han under gennemsnit. Først 23%, så 10% men heldigvis er han kommet efter det og vejer nu lige lidt over 3 kilo! Vildt ikke?! Og med 3 uger til termin, kan han jo nå at blive en kæmpe baby! Haha..

Den anden årsag til scanningen var at han faktisk alle dage har ligget i UK, dvs med hovedet oppe og numsen nede. Jeg har altid mærket bevægelser og spark på samme måde, så jeg vidste godt at han ikke havde vendt sig, men det skulle jo lige bekræftes med en scanning og det blev det. Chancen for at han selv vender sig nu er meget lille, da der simpelthen ikke er plads. Så nu har vi 3 muligheder: 1, en sædefødsel men det er udelukket, da jeg ikke vil risikere noget som helst. 2, et planlagt kejsersnit. 3, et vendingsforsøg, hvor lægerne vil forsøge at vende ham ude fra.

Så derfor har vi en tid til en samtale hos en fødselslæge nu på torsdag d 2 januar, hvor vi skal tale de forskellige muligheder igennem. Som sagt er en sædefødsel helt udelukket for mig, da jeg simpelthen ikke tør. Så er der vendingsforsøg. Jeg tror det ender med at jeg takker ja til dette, men kun hvis jeg føler mig helt tryg på dagen. Selvom jeg virkelig har glædet mig til at føde selv, så er jeg ikke vild med tanken om et vendingsforsøg. Tænk hvis der er en grund til at han ligger som han gør? Jeg har sådan på fornemmelsen at det bliver et planlagt kejsersnit, men på torsdag ved jeg meget mere, så indtil da må jeg bare vente utålmodigt ; )

Er der nogen af jer der har erfaring med et vendingsforsøg? Fungerede det? Og hvad med planlagt kejsersnit? Er det meget svært i tiden bagefter?

IMG_6107
^^^ efter scanningen smuttede vi ind til byen og spiste frokost på Pastis. De laver verdens bedste salade nicoise, virkelig! Elsker det sted!

Håber I har haft en dejlig dag? Nu står den på lidt forberedelser til imorgen aften. Vi skal ned og handle lidt ind. Vi står for vin og drikkevarer i år. Mega nemt. Passer mig så godt ; ) xx

Natures Sway slyngevugge

 photo IMG_3369.png

Så fik jeg taget lidt billeder af slyngevuggen fra Natures Sway, som vi har valgt til vores baby. Af hvad jeg kan forstå har folk meget delte meninger om lige præcis denne vugge, men jeg har nu hørt mest positivt og er spændt på hvordan den fungerer for os. Det jeg tænker er smart ved den er, at den kan vugge op og ned pga fjederen der sidder på. Dette skulle gøre babyen tryg. Desuden medfølger en “dims” der gør at man kan sætte vuggen op på alle dørkarme, så den kan altså tages med rundt og hænges op over alt.
Vi har valgt at sætte en metalstang fast i loftet, der gør det muligt at køre vuggen helt ind over sengen. Det tip fik jeg af min veninde, som havde gjort det samme. Dette var hun virkelig glad for, så kunne hun nemlig ligge i sengen og vugge sin søn, uden nødvendigvis at skulle stå ud af sengen. Smart ikke ; )

 photo IMG_3367.png photo IMG_33x67.png photo IMG_3383.png photo IMG_3376.png

Hvad har I af erfaringer med Natures Sway? Del gerne xx

Uroen og spilledåsen er fra Nature Zoo og kan findes hos legebutikken her og her : )

En vinterdag

 photo IMG_0984.png photo IMG_0992.png photo IMG_1000.png photo IMG_0977.pngIMG_0975
 photo IMG_0985.png photo IMG_0963.png photo IMG_0936.png photo IMG_0957.png photo IMG_0949.png

…For snart et år siden. Jeg har langt om længe fået købt en ekstern harddisk og har idag fået overført alt indhold fra min computer til den. Jeg har prøvet to gange at min computer crashede, inden jeg nåede at overføre mine ting, og nu da min computer snart er 3 år gammel, har jeg bare på fornemmelsen, at den snart går i stykker. Det føles så godt at vide at alle mine ting, og specielt billeder ligger trygt og godt på den eksterne nu. Ahh! : )
Jeg har derfor også fået kigget på en masse gamle billeder under “flytningen” og faldt over disse fra februar måned. Jeg kan huske den dag helt tydeligt, og specielt hvor koldt det var. Vi spiste frokost, drak varm kakao og gik en tur i sneen (gæt selv hvor). Der er bare noget over sne som er ret fint, ikke? Jeg håber faktisk at vi får bare lidt her i det nye år. Sne er dejligt, så længe man ikke er afhængig af det offentlige eller skal virkelig tidligt op. To ting som vist ikke bliver aktuelt for mig de første mange måneder af 2014. Barsels life ahh : )

Håber I har en dejlig søndag? Vi er på vej ud for at køre en lille tur nu. Ud til vandet og væk fra computer og lejlighed! Ahh : ) Jeg opdaterer når vi er hjemme igen, jeg skal vise jer den vugge x

Sebra elefant

Åhhh jeg er altså liiidt træt af at det skal blive så hurtigt mørkt for tiden. Det gør det at have en blog en anelse svært, når man som jeg, gerne vil (prøver at) holde en vis standard foto mæssigt. Jeg ville egentlig også have opdateret meget tidligere idag, men dagen er fløjet afsted og nu er kl snart 17 og det er helt mørkt udenfor. SUK. Savner noget lys og varme på min krop. Hvad med jer?

 photo IMG_3349.png

Herhjemme er vi for alvor gået i gang med at gøre klar til baby, for med 3 uger til termin, kan det jo praktisk talt ske anytime nu. Husker mig selv på at min mor fødte mig to uger før termin og en uge før med mine to søskende. Er godt klar over at det ikke er arveligt, men man har jo lov at håbe <3
Idag har vi (med hjælp fra min ret fantastiske og meget handy far) fået hængt vuggen op. Det føles rigtig godt at have den på plads, og det gør også det hele lige en tand mere virkeligt. Som sagt er det for mørkt til at vise jer den nu, men jeg lover jeg tager nogle billeder af den i morgen tidlig. Den er så fin.

 photo IMG_3346.png

I går var jeg på posthuset for at hente lidt lækre ting jeg havde bestilt fra legebutikken. De har simpelthen så mange fine ting til både babyer og større børn. Jeg synes personligt det kan være rigtig svært at købe lige præcis legetøj, da jeg aldrig rigtig ved hvad der passer til hvilken aldersgruppe. Men hos legebutikken gør de det nemt for en, ved at have deres produkter kategoriseret f.eks under dreng/pige og igen under forskellige aldergrupper. Meget smart og overskueligt. Elsker generelt når webshops er brugervenlige. Det er der virkelig, virkelig mange som ikke er.
Jeg bestilte bl.a dette søde elefant trækdyr fra Sebra. Er den ikke sød? Den kan findes her.

Håber I har haft en dejlig dag? Jeg tror jeg vil gå igang med maden om lidt, vi skal have ærtesuppe med svampe. Mmmm! Vi snakkes ved i morgen xx