Mix

 photo IMG_9343.jpg photo IMG_9424-1.jpg
^^^ Verdens bedste farmor+oldemor
 photo IMG_9459.jpg photo IMG_9501.jpg photo IMG_9495.jpg photo IMG_9462.jpg photo IMG_9448.jpg
^^^ Min søster bager de lækreste muffins
 photo IMG_9473.jpg
^^^ Mor, mig og søster
 photo IMG_9479-1.jpg photo IMG_9487.jpg
^^^ <3
 photo IMG_9377.jpg photo IMG_9440.jpg

^^^ Billederne er fra i søndags hvor vi spiste frokost i min farmor og farfars kolonihave. Det er jo intet så hyggeligt som en kolonihave og en eller anden dag håber jeg selv på at få mig en. Min søster havde bagt de lækreste muffins som røg alt for hurtigt.

Min søster bliver i øvrigt student fra gymnasiet i morgen (hurra) og jeg er simpelthen så stolt af hende! Jeg ved, at hun har været træt af gymnasiet i lang tid, og det har vist aldrig været hendes yndlingssted, ligesom det aldrig blev mit. Jeg droppede jo ud af gymnasiet Falkonergården dengang for efterhånden en del år siden. Jeg var inde i en rigtig svær periode og jeg kunne slet ikke rumme det. Efterfølgende havde jeg nogle fede år hvor jeg arbejdede og rejste, men jeg endte da med at få min studentereksamen, bare på en 2 årig HF i stedet for. Den har givet mig adgang til mit studie på KEA, og jeg er SÅ glad for at jeg tog mig sammen og kom igennem det, men det var virkelig ikke sjovt mens det varede. Pyyyh!

Apropos uddannelse og arbejde, så er det sjovt med mig, fordi jeg har altid set lidt op til folk der har gået deres egne veje. Hvis jeg f.eks er ude blandt nye mennesker og snakken falder på erhverv, lytter jeg altid lidt bedre efter de der laver noget andet end det “normale” og ikke nødvendigvis har uddannet sig på RUC. Misforstå mig ikke, størstedelen af alle mine venner og veninder er uddannede, jeg synes bare det er så spændende at høre om de der gik en anden vej. Min kæreste har f.eks ingen uddannelse ud over gymnasiet, og han har klaret sig temmelig godt, kan jeg vist roligt sige. Dét synes jeg er så inspirerende.

Når det så er sagt så kender jeg også vigtigheden i en uddannelse, og at være selvstændig er bestemt ikke for alle. At tage en uddannelse er hårdt arbejde, så derfor STORT tillykke til alle jer der lige er blevet studenter, bachelor eller kandidater – I er seje!!

Og nu er jeg lidt nysgerrig. Er der nogen af jer der ikke har læst, ikke læser og heller ikke har planer om det?

   

22 kommentarer

  • Emily

    Har din søster en opskrift på de muffins?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    https://www.facebook.com/freundevonfreunden?fref=photo

    Hej ven.

    Lige et tip til en side, hvor man kan læse om en masse seje og inspirerende mennesker 🙂

    Kys kys fra Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • IM

    Hvis du vil læse om en der ændrede verden uden en uddannelse så læs Steve Jobs biografi 🙂 Jeg følger din fascination, men jeg er selv stor fortaler for uddannelse – måske mest af alt baseret på at jeg selv ELSKER at uddanne mig. Har dog stor forståelse for der er mange forskellige interesser, og at kompetencer ikke altid fremmes gennem universitets uddannelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej skat, vi tænker virkelig SÅ ENS <3 Elsker det!!

    Har netop skabt røre i andedammen med selv samme debat på min blog igår 😛

    http://bittebitte.dk/2014/06/nyt-job-en-snak-om-uddannelse-og-fordomme/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Det behøver jo ikke være enten eller mht. uddannelse/erhverv. Jeg læser selv på uni og føler den akademiske baggrund giver mig så meget som ikke kan findes andre steder. Derudover har mit studie givet mig mulighed for at bo og læse i San Diego, Californien, og nyde livet med roadtrips, venner og en ny kultur i over 6 måneder. Samtidig satser jeg selv på at blive selvstændig med egen klinik indenfor funktionel medicin, foredrag og bogskrivning. Indenfor den branche jeg vil ind i er det super vigtigt at have en dybdegående og bred viden hvis man vil tages seriøst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sometimes education can also be a little outside the box too 😉 My studies allowed me to travel and then live in Denmark for 4 years. If you find something you like to do (or like to study), it ceases to be boring work and starts to be inspiring. After getting to university, I ended up loving to study so much that I am now a teacher… Guess I am definitely not the one that you wanted to answer your post 😉
    Super smukke billeder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg er selv en af dem der ikke aner hvordan fremtiden ser ud. Jeg er igang med mit andet sabbatår og hopper nok ind i det tredje. Jeg søger ind på uni, men jeg tror faktisk jeg tager et til sabbatår. Jeg har lavet et hav af forskellige ting de sidste to år og det har bare været det fedeste- højskole, rejser, forskelligt erhvervsarbejde. Og egentlig er det jo mærkeligt det hedder “sabbatår” fordi jeg føler jo det her er livet-jeg lever jo! Det så vigtigt at huske på at der ikke er et facit på hvordan man uddanner sig rigtigt. Så længe man ikke går i stå, og ligger hjemme på sofaen! Man skal være igang, udfordrer sig selv, og tilegne sig viden/erfaringer- men det kan man jo gøre på 10000000 forskellige måder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er i gang med en kandidatuddannelse, så jeg er selvsagt ikke lige den, du efterspørger. Men jeg vil bare give dig ret – jeg synes også, det er vildt spændende (og sejt!) når folk fravælger uddannelse, fordi de har andre idéer eller planer.

    Uddannelse passer bestemt ikke til alle, men det gør livet som selvstændig eksempelvis heller ikke. Der er jo mange selvstændige, som startede noget op, der blev en succes, og derfor fik de aldrig taget en uddannelse – og hvorfor skulle de også det? Hvis de er innovative og gode ledere at natur, så er det jo ikke sikkert, de overhovedet kan få noget ud af en uddannelse!

    Jeg synes generelt, det er fedt, at folk har så mange forskellige interesser. Nogle vil være håndværkere, andre vil forske, nogle vil være læge, mens andre starter en succesrig virksomhed op. Dét er virkelig fascinerende, at mennesker er så forskellige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De muffins ser SÅ gode ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har egentlig taget den “normale” vej med 3 år i gymnasiet og nu er jeg i gang med en professionsbachelor som socialrådgiver. Når jeg på et tidspunkt har fået mig en masse erhvervserfaring, er min drøm at starte op som selvstændig inden for børne- og familieområdet – gerne med noget skilsmisse, opdragelse, generel familierådgivning og muligvis også som støtteperson til forældre, der har deres børn anbragt.
    Jeg er af natur egentlig ikke helt vildt boglig, men vejen til jobbet har, for mig at se, kun kunne lade sig gøre med uddannelse, uddannelse og mere uddannelse – men det er nu heller ikke så slemt, når det er noget, jeg virkelig brænder for 🙂

    Tak for en lækker blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj Nyled

    Det er et rigtig spændende emne at tage op, for mange steder bliver det set ned på hvis man aktivt vælger ikke at uddanne sig. Jeg er en læsenørd og er desværre derfor ikke det gode eksempel i denne sammenhæng. Jeg elskede at gå i gymnasiet, klarede mig rigtig godt, og jeg elsker at læse nu. Men jeg mener ikke at uddannelse er for alle, og vi fokuserer alt for meget på at opildne vores unge mennesker til at tage den ene uddannelse efter den anden, i stedet for at lære dem at få originale ideer, og føre dem ud i livet. Det skal vi bruge vores energi på!
    Jeg uddanner mig til lærer, og jeg skal gøre mit bedste for at Saxo skal gå i en skole hvor han får lov at udnytte sit fulde potientiale lige præcis inden for det han brænder for. Jeg vil gøre mit bedste for, at de, som ikke skal lære om verden ved et bord, oplever succeserne, og får mulighed for at ændre verden med deres helt egen awesomeness!

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Vibe

    Jeg droppede også ud af gymnasiet, og har nu tre dage tilbage før jeg kan sætte den blå HF-hue på hovedet og kalde mig student. Det bliver den største sejr og lettelse, jeg i mit liv har oplevet indtil videre. 🙂
    Jeg skal rejse og nyde mine unge år. Det er nu jeg har dem! Og så er jeg da slet ikke i tvivl om, at jeg en dag finder lige nøjagtig min vej. Om det bliver en universitetsuddannelse eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver student i morgen (!) og er først for nyligt begyndt at synes, at gymnasiet faktisk var ok. Det har været lidt op og ned med engagementet, jeg skiftede linje efter et halvt år, og der har været en masse andet der har fyldt i mit liv. Nu glæder jeg mig bare til at det er slut lige om lidt, men føler også at jeg langt om længe kan nyde at være i det og har rent faktisk lyst til at være med til studenterkørsel osv.
    Jeg synes det er vildt sejt at gå sine egne veje, og der går også et par år før jeg skal læse igen (for det skal jeg), hvor jeg sikkert finder på noget spændende at lave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg læser ikke og har heller ikke planer om det 🙂 jeg er 21 og blev student for to år siden.

    Der er intet, der fanger mig, udover at uddanne mig til coach (som jeg også har planer om).. Derudover har jeg et fuldtidsarbejde som piccoline og mit eget firma ved siden af, hvor jeg skriver bøger og holder foredrag om emner som selvværd, hvad man skal efter gymnasiet og at tro på sig selv, da jeg slet ikke synes, at der er nok af det i skolen.

    Så jeg ved sgu ikke om jeg nogensinde tager en universitetsuddannelse. Nu må vi se 🙂

    God dag Emilie, elsker at følge din blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Wauw, hvor er det et godt billede af dig og din mor + søster. Du ligner en million 🙂
    Tak for endnu et skønt indlæg. Kh Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du ved det sikkert nok, men lad mig lige slå helt fast, at jeg ikke skal have en uddannelse. Der sker SÅ meget spændende i mit liv for tiden, og jeg ville simpelthen være skør, hvis jeg valgte at bruge 5 år (!) på at tage en uddannelse, fremfor at fokusere al min tid på mine forretninger og idéer. For mig at se handler det meget om, hvad man vil. Jeg ved, at jeg altid vil være selvstændig og min egen chef, og jeg kan ikke læse en uddannelse inden for det, jeg interesserer mig for. Derimod bruger jeg meget tid på netværk, konferencer og kurser. Der er jo stadig meget at lære, men en traditionel uddannelse bliver det altså ikke til for mig. 🙂

    Men hvis man har et særligt job i kikkerten, så giver en uddannelse 100% mening! Stort set alle mine venner er akademikere, og jeg er pissestolt af dem! For mig er det bare så vigtigt, at man kan rumme hinanden og glæde sig på hinandens vegne. 🙂 Og det kan mine venner heldigvis, selvom jeg droppede ud af jurastudiet. Wee. Jeg har det dog også som dig; jeg er altid ekstra interesseret, når folk har gjort noget anderledes, og så har jeg et hav af spørgsmål, som jeg ikke kan lade være med at stille!! Haha. 🙂

    Og et stort tillykke til din søster! Det ér altså stort at blive student!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Super nice indlæg!
    Jeg blev selv student sidste år med et gennemsnit der sagtens kunne have været bedre, men mid tid i gymnasiet var heller ikke præget af det helt store engagement. Jeg fik ene 12 taller i folkeskolen men i gymnasiet gik det bare ned af bakke, og jeg følte mig pludselig totalt uvidende og opgaverne virkede ekstremt uoverskuelige. Jeg har en rigtig sød veninde som til gengæld klarede gymnasiet til ug, og endte med et fantastisk gennemsnit, og som vidste præcis hvad hun ville, hvilket også gjorde mig utrolig usikker på mig selv, og jeg følte mig totalt utilstrækkelig og hadede når vi talte og uddannelse og universitet hvilket jeg stadig gør.
    Den dag i dag aner jeg stadig ikke hvad jeg vil og uni tiltrækker mig slet ikke, tværtimod.
    Men jeg håber jeg en dag får en åbenbaring og ved hvad jeg skal med mit liv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sibilla

      Hold da op, jeg kunne ikke have sagt det bedre selv! Tillader mig lige at tilslutte mig denne kommentar, for det er præcis sådan jeg har det om emnet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ser super hyggeligt ud.. Bliver lidt nysgerrig, hvad laver din kæreste? Det er JS eller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Jeps nu er det JS vi satser 100% på : ) Udover det har han tidligere været med til at starte en masse virksomheder op : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nikita

      Hvad laver han? Jeg aner ikke hvad JS er 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Justspotted.dk

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg