Tivoli

På det sidste.. (+ en vinder)

Untitled-2

Hello! Jeg håber I nyder jeres søndag!
Vi er lige kommet hjem fra en dejlig brunch hos vores venner. Saxo var i sit es og meget betaget af Villum på 3 år. Det er simpelthen det bedste, at overvære sit barn lege godt med andre børn. Fantastisk. Er det ikke rigtigt?

Saxos farmor er ude og trille tur med Saxo lige nu, og vi har derfor et lille velfortjent pusterum, og jeg tid til at tjekke ind her, inden den står på fodbold hos venner senere.
Vi er heldige på den måde, at vi har begge vores familier tæt på, og at de ikke er blege for at bruge tid med deres barnebarn. Det er jeg virkelig taknemmelig for.

Billederne ovenover er fra min iphone fra det sidste stykke tid. I torsdags var det jo første gang jeg var uden Saxo en hel dag og aften, og jeg NØD det. Efter et møde inde i byen, kiggede jeg lidt i butikker, inden jeg tog rundt til pressevisit på samtlige PR bureauer. Jeg kan godt mærke, at jeg på det sidste har savnet, at have lidt tid for mig selv. Jeg tror det er meget normalt når barslen lakker mod enden. Havde I det ikke også sådan på et tidspunkt?
Saxo rå hyggede sig med sin far hele dagen, så det var en succes for alle parter. Så fedt!

Som jeg også har talt lidt om før, venter vi pt på en vuggestueplads. Pladsanvisningen driver mig dog til vanvid og bliver ved med at fortælle mig forskellige ting alt afhængig af hvem jeg snakker med derinde. Sagen er den, at jeg gerne vil have Saxo ind i en bestemt vuggestue, men den har selvfølgelig en venteliste, hvor vi pt ligger nr 3. Det vil sige hvis der kommer 3 ledige pladser inden 1 december er en af dem vores, men hvis ikke, skal vi ikke regne med at få plads før til sommer. Så længe kan vi jo ikke vente, og så må vi ud i dagpleje, som jeg egentlig ikke havde tænkt som en mulighed. Der er vel egentlig også venteliste til de gode dagplejere, er der ikke? Hmmm. Ligemeget hvad går jeg jo hjemme indtil start januar. Det ville bare være så fedt at kunne køre ham ind stille og roligt, inden det går løs med studie og praktik for mit vedkommende.
Imorgen ringer jeg til vuggestuen og siger at de SKAL give os plads. Tror I det hjælper? Sikkert ikke.. Men I må gerne krydse fingre for os ; )

Jeg har i øvrigt fået udtrukket en vinder af Bon A Parte gavekortet og vinderen er: Teresa! Jeg har sendt dig en mail!

   

16 kommentarer

  • MM

    Jeg kommenterer aldrig – på trods af, at jeg nyder så godt af din skønne blog – super type, I know 😉
    Anyway, jeg bliver nødt til lige at dele min erfaring med dig – om mit tilfælde er enestående skal jeg ikke kunne sige – men positiv opbakning og håb, er vel altid velkommen?
    Jeg ville have én bestemt vuggestue til min søn(fordi han er all that and a bag of chips og jeg bare er super kræsen.bum.) og da vi nærmede os behovsdatoen og jeg kunne se på ventelisten, at det kunne jeg godt skyde en hvid pil efter, ringede jeg først til pladsanvisningen, som var til ingen verdensnytte. Derefter ringede jeg til institutionen med nøjagtigt samme motiv for øje som dig – de må vide hvor mange der rykker inden for den nærmeste tid – jeg fik fat i lederen(spørg efter lederen!) og vi klikkede bare og jeg talte, åbentbart, meget vel for min sag. Hun kunne selvfølgelig ikke garanterer mig en plads men forstod min situation fuldt ud.
    Der gik PRÆCIS tre kvarter, en lorteble og en omgang lille Peter edderkop i en helt skæv falset – så ringede lederen fra institutionen og sagde, hun syntes jeg skulle tjekke min digitale post for der skulle meget gerne ligge et brev fra pladsanvisningen og at de glædede sig meget til at modtage min søn om 1 månedstid (præcis på vores behovsdato) – HVABEHAGER?
    Om det var pure luck skal jeg selvfølgelig lad stå hen i det uvisse men én ting er sikkert – jeg fortrød ikke, at jeg ringede og var en “belastende mor” 😉

    Alt mulig held og lykke – Saxo skal nok komme i dén institution!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marlene

      Heldigt for dig, men rimelig øv for det barn, som stod før dig på ventelisten og så ikke fik plads… Jeg synes de er helt åndssvage de pladsanvisninger 🙂 Det burde jo være det næste barn på listen, som får plads, og ikke de (irriterende) forældre, der ringer og møder op hele tiden! Jeg har også modtaget børn i vuggestuen, hvor forældrene fik plads efter at have siddet på pladsanvisningen i 2 uger i træk, hvor personalet til sidst blev træt af dem og gav dem en plads..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Glæder mig til opfølgning på tankefeltsterapi 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Nu ved jeg jo ikke hvad der gør at I gerne vil have Saxo i præcis den vuggestue I har valgt, men ellers kan jeg virkelig varmt anbefale barnets hus på amerikavej! Det faglige niveau er super højt og jeg oplever at personalet virkelig går op i deres arbejde, er nærværende og gode til at se alle børnene og komme dem i møde der hvor de er. Det er virkelig en fornøjelse at se min søn blive så glad for at komme over i vuggestuen om morgenen. Og så har de den fedeste legeplads på taget! Jeg ved at der pt er ledige pladser da børnene på ventelisten i øjeblikket er lidt for unge til at starte.. Jeg forstår godt hvis I har set jer varm på et bestemt sted, men ville alligevel lige tippe 😉

    Og ja jeg tror de fleste oplever at se frem til lidt andet (voksent) indput når barslen lakker mod enden. Det er kun positivt synes jeg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg var på vuggestue rundtur sagde de direkte til mig at det hjalp at hænge i telefonen – evt også at ville tage pladsen før, hvis det var nødvendigt…

    Er dog lidt skræmmende, at dem der venter efter reglerne så bliver sat bag de “flabede” forældre 🙁 Men igen, ville man ikke gøre alt for at få dem i en ordentlig vuggestue? Vi er skrevet op til 3, hvoraf vi er nr 1, 3 og 9 – kommer vi ikke ind i dem tror jeg også, at jeg ender i telefonen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] for at jinxe mit held, så jeg går lidt forsigtigt med det. Men altså. Jeg har ovre hos fine Emilie vundet mig 1000 kr til Bon A Parte, og det er FANTASTISK! Ikke? Jeg har kig på bløde skindbukser, […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Min datter går i vuggestue og vi valgte en lille integreret instutition. For mig vedkommende foretrak vuggestue af flere årsager bl.a. Det at børnene er sammen med flere børn og derfor har flere “venner” at “vælge” at lege med. Min datter havde nogle rigtig gode veninder (som hun fortsatte sammen med i børnehaven). Derudover kan jeg godt lide tanken om en integreret institution, da børnene er i kontakt med både ældre og omvendt små, når de bliver de store. Samt at der er mange pedagoger og mit barn kender dem allesammen, også dem fra børnehaven og nu hvor hun går i børnehave, er hun stadig meget tætte med de fantastisk søde vuggestue pedagoger, som gav hende en virkelig god start i institutions- livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har været privat børnepasser for to søde børn (10 måneder) sidste år, indtil de fik vuggestueplads – kender du den ordning? Man betaler det samme som for en vuggestue, og så spæder kommunen op med resten til børnepasseren. Jeg ved, at de ihvertfald var glade for det. En god overgang til vuggestue, tænker jeg.

    Hvis det ikke var fordi jeg havde fast arbejde nu, ville jeg hellere end gerne tilbyde at passe Saxo indtil det løste sig for jer! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne billeder og dejligt du kan nyde Emili-tid. Det er så vigtigt:-)
    Har du egentlig brugt en særlig app til at lave den fine opsætning?!
    Kh Jonna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Jeg vil bare lige sige, at i den vuggestue jeg arbejder i, hader når forældre fra ventelisten ringer… Vi kan ikke svare på noget, ved ikke noget, og kan på ingen måde hjælpe – det er pladsanvisningen, der står for det hele. Selvfølgelig kan vi godt fortælle, hvor mange børn der starter i børnehave indenfor den næste måned, men det er også det eneste.. Og vi henviser altid til, at man skal ringe til pladsanvisningen. Jeg ved godt at det er mega frustrerende, at man som forældre ikke kan få et brugbart svar, men vuggestuen kan ikke gøre noget for at få dig hurtigere ind hos dem. Det ville jo også være unfair overfor de 2, der står før jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Jeg er godt klar over det ; ) Men ja, i det mindste vil de kunne fortælle mig, om der er børn der rykker i børnehave snart, og det kunne være rart at vide…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marlene

      Er det egentlig med vilje at man ikke længere kan læse/skrive kommentarer fra mobilen? Håber I får en plads snart 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    jeg vil som pædagog altid anbefale vuggestue, med mindre dit barn har særlige behov… For mig ville fagligheden være meget vigtigt, og den får du ikke på samme måde hvis der ikke er uddannet personale..derudover ville jeg også foretrække at kunne aflevere mit barn samme sted og hos de samme børn, uafhængig af sygdom blandt personalet:-) og i den kommune jeg bor i er der ikke flere børn pr voksen end der er i dagplejen, på trods af en af landets dårligste normeringer:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hvis jeg var dig ville jeg ringe og snakke med vuggestuen, de ved jo hvilket antal børn der stopper for at begynde i børnehave:) Eller det går jeg da udefra?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke johansen

    Jeg ville til en hver tid vælge dagpleje frem for vuggestuen. Min egen mor er dagplejer og der er meget mere frihed hos en dagplejemor. Det er nemmere at tage hensyn til de enkelte børn og deres behov. Der er ikke så meget samlebånd over det hele og børnene får den opmærksomhed de har brug for. Men det er selvfølgelig forskelligt hvad man er til g vuggestuerne er sikkert også fine, men jeg vil altid vælge dagpleje over vuggestue. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tivoli