Mix

En god dag!

 photo Untitled-1-56.png

I går drillede min, efterhånden temmelig gamle, Macbook Pro helt vildt. Min iphoto ville ikke åbne, og derfor kunne jeg ikke få fat i weekendens billeder, som jeg egentlig ville have vist jer. På en eller anden måde fik jeg tømt min papirkurv, men hvad jeg ikke vidste var, at HELE mit iphoto bibliotek lå i kurven. Hovsa! Så nu er ALLE mine billeder fra 2010 og frem til nu, altså pist væk! Godt nok har jeg overført en stor del af dem til min eksterne harddisk i tidens løb, men det er alligevel noget tid siden sidst. ØV! Så er det altså rart at have en blog, hvor der i det mindste ligger nogle billeder af Saxo fra den tid, hvor jeg ikke har lagt billeder på over på den eksterne. Det er jo næsten det vigtigste.. Bilederne af sit barn. Det er helt absurd så mange jeg har af ham. Mon man en dag får nok af at tage billeder af sit afkom? Lige nu kan jeg ikke forestille mig det. Men måske når han bliver teenager. Heldigvis er der laaaang tid til.

Nå, men igår var også en VILDT god dag til trods for iphoto crash!
Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville have en afklaring på vuggestuesituationen. Om det så betød at vi ikke fik vores 1. prioritet, så ville jeg have ham i vuggestue her inden det nye år og jeg ville have en afklaring i denne uge. Da klokken blev 9.00 ringede jeg derfor til pladsanvisningen, som kunne informere mig om, at de lige havde tilbudt to børn en plads i vores vuggestue. Hvis en af de to sagde nej, ville vi blive spurgt som de næste. Men de havde indtil torsdag at beslutte sig , så jeg skulle ikke forvente svar inden da. Fint fint. Jeg gik derefter igang med at ringe rundt til forskellige vuggestuer her på Vesterbro, og nåede at lave en aftale om en fremvisning med en af dem.

Men så pludselig skete det! En mail tikkede ind i e-boks, to timer efter jeg havde talt med pladsanvisningen, og vi fik tilbudt en PLADS hos vores 1. prioritet per 1/12! Juhuuu!!!! SÅ FEDT! Det kunne ikke være bedre, og resten af dagen var vi to store smil.

Så lykkedes det hele alligevel i sidste ende. Nu håber jeg bare at det er en god stue han skal gå på, og at han falder godt til. Pyyyh… Det var så den barsel. Det er fandme gået stærkt. Jeg har nydt hvert er sekund, men jeg glæder mig ubeskriveligt til nogle nye udfordringer nu.

   

5 kommentarer

  • Åh det lyder som en stor gave og en dejlig lettelse. Tak for en dejlig blog 🙂
    /Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har gjort præcis det samme med iphoto, og man kan godt få billederne tilbage. Det hedder “recovery”-something når man googler det 🙂 Men tillykke med vuggestuepladsen – hvor må det være dejligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med pladsen. Det betyder bare SÅ meget at det er et sted man er tryg ved og tilfreds med når de små poder dagligt skal sendes afsted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det dejligt, at i endelig fik en plads til Saxo! Han bliver så glad der, det skal nok gå 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Øv hvor ærgerligt med din Macbook! Nogen gange kan billederne dog stadig godt fiskes frem, selvom man har slettet dem i første omgang, prøv evt at kontakte Apple og hør om der er noget de kan gøre.
    Og så stort TILLYKKE med vuggestuepladsen, hvor dejligt for jer at det endelig faldt på plads!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mix