Min familie

Julestemning

 photo IMG_1016.jpg
^^^ Træjuletræer fra Trip Trap og julepynt fra Louise Roe Design

Jeg elsker julen, ingen tvivl om det. Jeg elsker julepynt i gaderne, duften af gran, julemusik, maden – not so much, medmindre det er risengrød. Dét elsker jeg! Mest af alt elsker jeg samværet med venner og familie. Vi har så mange planer i December, men det gør ingenting, for det er så hyggeligt.

Mine forældre, nok især min mor, elsker også julen. Vi plejer at holde jul hos dem på Værnedamsvej (verdens hyggeligste gade i December i øvrigt), og der får den ikke for lidt, når vi snakker julepynt. Mine forældre har virkelig en sans for at gøre deres hjem hyggeligt, ikke mindst i juletiden. Jeg skal næsten tage mit kamera med derhen og knipse et par billeder til jer, så I kan se. Det tror jeg at jeg vil gøre!
Her er dog lidt billeder fra vores lejlighed, som jeg har prøvet at gøre lidt hyggelig i anledningen af at det er December på mandag.

 photo IMG_1083.png photo IMG_0892.png photo Untitled-1-57.png photo IMG_1037.png photo IMG_1077.jpg
^^^ Denne playliste har kørt non-stop idag
 photo IMG_1019.jpg
^^^ Og vi har delt en Christmas Ale fra Jacobsen. Mmm!
IMG_1051

Herhjemme har vi aldrig gået så meget op i at pynte hjemmet op. Jeg giver, dét at vi er forholdsvis unge, skylden. Sidste år lavede vi dog en lille kasse med lidt julepynt og planen er, hvert år at udvide kassen med flere fælles julesager. Langsomt, men godt. Det bliver også lidt mere relevant, nu hvor Saxo er en del af familien. Jul bliver, efter min mening, sjovere når det er børn involveret. Glæder mig så utrolig meget til den dag han har optur over at åbne julegaver.

 photo IMG_0999.png

I forhold til julekalender og adventskalender er der til gengæld helt styr på det i år. Det er dog ikke min fortjeneste, men opmærksomme og søde virksomheder og PR ladies .
^^^ Jeg har fået en virkelig fin adventskalender af Decubal med mit navn broderet af Tine Wessel/The Needle Has A Point. Så sejt! Jeg elsker Decubal og jeg kan slet ikke vente med at åbne en lille gave hver søndag i advent! (Tak Decubal)

 photo IMG_1043.jpg
^^^ Saxo har fået sin helt egen 123 Playmobil julekalender, som har store dele, så det er sikkert at lege med. Tror han bliver så glad for den.
 photo IMG_1048.png
^^^ Og Casper er hoppet på Johan Bulows lakrids julekalender (selvfølgelig). Jeg glæder mig bare til at smage.

Hvad med jer? Har I styr på det derhjemme? : )

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min familie