Happy friday og noget at fejre!

Mandag

Untitled-1

God formiddag! Så synger barslen på det sidste vers og på mandag starter Saxo i vuggestue. Jeg har dog stadig en hel måned hjemme, hvor jeg kan indkøre ham stille og roligt, og vi glæder os simpelthen så meget allesammen. Jeg er så glad for at det er denne følelse jeg har, og at jeg ikke ser det som en negativ ting og noget jeg helst så udskudt. Da Saxo var 7 måneder kunne jeg f.eks slet ikke forestille mig, at jeg ville nå til et punkt, hvor jeg ikke gad gå hjemme mere. Men tingene ændrer sig, og nok især i takt med, at man også kan se ens barn har et behov, for at være sammen med andre end sin mor ; ) Det er helt perfekt.

Untitled-2
Untitled-3

^^^Og her er lidt billeder fra weekenden. I går blev Saxo passet et par timer midt på dagen af sin farmor. Casper og jeg tog derfor et smut ind til byen. Vi skulle bytte noget sengetøj i Magasin og benyttede os samtidig af muligheden for at spise frokost i ro og mag uden barn. Vi tog på en af vores yndlings restauranter, Fiat, som ligger på Kgs Nytorv. Dét kan anbefales hvis man er til god italiensk mad. Mmm!

Jeg hoppede i mit nye sæt fra Only, som jeg faktisk er ret begejstret for. Når jeg tænker Only, så tænker jeg kun på mine sorte trompetbukser fra dengang inden jeg var teenager.  Der er sket lidt siden sidst må man sige. Only har oppet sig ! : )

Og tilbage til vuggestuesnakken.  Er der et godt råd jeg skal have med på vejen? Indkøb af tøj/udstyr? Noget jeg skal huske at være opmærksom på? Bring it on! : ) Og ellers så må I bare have en skøn dag! Vi snakkes x

16 kommentarer

  • Marie

    Bedste råd må være: Bio Strath. Har undgået (7-9-13) sygdom fuldstændig i de tre måneder Birk har været i institution nu. Og der er ellers omgangssyge dernede – big time.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det med at vaske hænder både når man kommer og går, barn som voksen, som en anden også skriver, er det råd jeg ville ønske jeg havde fået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Masser af skiftetøj til vuggestuen – især bodyer! Gå ikke ned på bodyer! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Som pædagog i en vuggestue er der flere ting jeg ofte har haft lyst til at sige til forældre generelt:

      1) Lad være med at give dit barn dyrt tøj med/på. Det bliver slidt og chancen for at det på et tidspunkt bliver væk i mængden af børn er stor. Det gælder ISÆR luffer og hjemmesko!!
      2) Giv dit barn noget fodtøj (også sutsko) med som er nemt at få af og på (det letter arbejdet for alle parter)
      3) HUSK yndlings-bamsen/sutten/kluden. Ved ikke hvor mange børn jeg har travet rundt med som har nægtet at sove, fordi mor eller far har glemt.
      4) NAVN i og på alt. Også sutter!!!
      5) Enig med Mie. Man kan aldrig få for mange bodyer med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej min søn er 11 måneder, han er startet i dagpleje. jeg var lidt nervøs for hvordan det ville gå. han startede da han var 9 måneder pga, mit studie. men han var så klar til det, de kan give han udfordringer og andre ting jeg ikke kan gøre på samme måde hjemme. han er så glad for de andre børn.
    Han er der fra 8-15 han syntes det er længe, men han sover jo to gange endnu, og man må ikke hente før 14.30 for ikke at forstyrre deres rytme. self. i starten.

    Vi har en flyverdragt og sko ( sko fordi han kan gå) ellers futter i vandafvisende materiale. en lun sovedragt i uld vanter og hue. indesko. de er ude næsten hverdag.

    Håber i får en god start, er sikker på det bliver godt for jer alle tre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et godt råd kunne også være at vaske hænder på ham og den der henter/afleverer, både inden I tager af sted og når I kommer hjem igen. Det virker muligvis hysterisk men det gør altså en forskel på hvor mange forskellige vuggestue-sygdomme der kommer med hjem i bagagen. Og når omgangssyge én gang har været forbi, så vil man gøre en del for at slippe!:) og så bare nyd at have lidt tid til kun at være dig. Jeg brugte hele første dag på at stirre ind i en væg. Det var perfekt. Helt tom i hovedet og ingen larm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kan man købe sættet fra Only et sted? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Mine to børn er begge blevet vildt syge, da de startede i vuggestue. Jeg har begge gange glædet mig til alenetid, men endte med sygt barn i op til 10 dage. Så glæd dig ikke for meget til alenetid 😉 Derudover falder det lige op til jul, så du kan også forberede dig på en lille indkøring efter julen, alt efter hvilket barn Saxo er. Det skete nemlig for mig med mit ene barn. Held og lykke med det 🙂 Det bliver godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hej Emilie.

    Jeg har arbejdet i en vuggestue, hvor jeg erfarede, at vanter, der er vandafvisende og som kan trækkes langt op af armen fungerede rigtig godt (ja, de kan faktisk næsten trækkes op til albueleddet – det virker overdrevent, men de sidder bare bedst på, og er lette for de voksne at trække på plads). Så oplevede jeg at mange forældre til de helt små børn, der ikke kunne gå, men stadig var med ude, oftest havde sådan nogle ude-hjemmefutter på. Jeg syntes ikke, de fungerede særlig godt, for tit gik vi og øvede med de mindste børn at gå – og også udenfor for at aktivere dem lidt (det kan være koldt for sådan en lille én at sidde stille), og dér fungerer sådan nogle futter uden sål ikke. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om man ikke må iklæde helt små børn rigtige sko (måske påvirker det anatomien eller noget??), men alm. sko med sål fungerede hvert fald for os bedre. Vi snakkede også om i institutionen, at de små fik en bedre fornemmelse for det at have rigtige sko på, og i højere grad fik en fornemmelse af at gå + at gå rundt med sko på.
    Og så oplevede jeg også tit at forældre købte hjemmesko eller trøjer/jakker (og lign.) med trælse lukkemekanismer og lynlåse i. I institutionen og faktisk helt ned til de er omkring et år, øvede vi nemlig med børnene selv at tage tøj/sko af og på – og de syntes det er så sjovt og udfordrende. Desværre blev de også frustrerede, når de ikke kunne selv, fordi hjemmeskoene var for svære at tage af (jeg oplevede at dem med velcro-lukkesnip var rigtig gode) og at lynlåse med en for lille “snor” i var svære (jeg oplevede at lynlåse med en lang snor i var rigtig gode, så kan deres små fingrer nemlig meget lettere få fat og de lærer meget hurtigere selv at tage sko af og lyne deres trøjer/jakker (og lign.)).
    Jeg har ikke selv børn, så jeg taler udelukkende udfra hvad jeg erfarede i vuggestuen, jeg arbejdede i.

    Tak for en skøn blog og held og lykke med vuggestuestart.

    Hilsen Emilie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som de andre skriver, lad være med at køb så meget, men spørg på mandag, hvad de i institutionen anbefaler. Vi har grundet flytning haft vores børn i to forskellige vuggestuer og en midlertidig dagpleje og det var forskelligt, hvad de anbefalede. Ellers er termotøj/flyverdragt med god polstring på numsen god til de helt små. Hvis de er meget ude og Saxo fortsat ikke går, kan jeg anbefale futter fra Stonz (kan fx. købes her http://www.growingfeet.dk/shop/cms-199.html). Dem har vi været ret glade for. Derudover sutsko, der sidder godt på foden da pædagoger sjældent er glade for konstant at give ungerne sko på igen og igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine B

    (Hvorfor bliver mine kommentarer halveret når jeg poster dem??)
    Fortsættelse…. i de klip) Saxo er heldig med at have dig som mor ❤️

    God dag og god afslutning på barslen!

    Kh. Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine B

    Ser hyggeligt ud 🙂

    Har selv barsel på fjerde uge og termin torsdag – er super spændt og glæder mig til at stå med den lille pige (som IKKE er en prinsesse – hvad er det med alle, der kalder små piger for prinsesser??) ..

    Det jeg faktisk ville påpege var, at jeg med min utrolig gode tid grundet barsel har set et par afsnit af bloggeliv – hvor du også medvirker – og du vinder – jeg kan oprigtigt godt lide dit væsen i de klip (du er også klart den der virker mest sympatisk og nede på jorden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil som ovenstående også vente med, at købe for meget overtøj. Der er STOR forskel på, hvor meget vuggestuer er ude om vinteren og ligeså stor forskel på, hvor meget de helt små kommer med ud. Men generelt kræver institutionsbørn voldsomt meget overtøj. Man bliver alligevel overrasket over, hvor meget forskelligt sådan en lille purk skal have henover et år! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold igen med indkøb til vuggestue 🙂 Jo hjemmesko og skiftetøj er must, men hold igen med overtøj osv. De har sjældent de små meget med udenfor når det er rigtig koldt så det er dumt at investere i en masse. Spørg dernede hvad de bruger – hos os skal han fx ikke engang have fleecedragt til at sove i om vinteren for de har dragter dernede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Hej Emilie. Lige et fuldstændig random spørgsmål – men hvor mange værelser har jeres lejlighed? Det jeg tænker på er, om Saxo har sit eget værelse. Vi bor nemlig i en 2 værelses og har talt meget om, hvorvidt det er muligt at have baby der også. Ja, selvfølgelig er det det, men kunne være rart med lidt tips til indretning og den slags i et sådant tilfælde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Hej J
      Vi bor i en lejlighed med 3 værelser og Saxo har ikke sit eget værelse. Desværre!
      Klart at baby ikke behøver eget værelse lige med det sammen, men herhjemme er det et stort irritationsmoment at vores lejlighed er så lyt. Det skal man måske lige overveje inden. Men alt kan lade sig gøre : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Happy friday og noget at fejre!