Weeekenden

De første skridt uden støtte

Untitled1Untitled Untitled3 Untitled4

Det bedste jeg ved, efter en lang dag på jobbet, er at komme hjem, sætte mig på gulvet med Saxo og så give ham min fulde opmærksomhed. Vores stue er mere eller mindre forvandlet til ét stort legerum, og Saxos legetøj og ting ligger og flyder overalt. Om aftenen tager vi alt legetøjet og putter det ned i fire store kasser, så vi på den måde får vores stue for os selv, inden det igen går løs næste morgen.

I dag mens vi legede, tog Saxo lige pludselig tre skridt hen imod mig, uden at støtte sig til noget! Han går super fint så længe det er med gåvognen eller langs sofakanten, men han har altså aldrig, før idag, taget skridt alene. Er det ikke vildt?! Jeg klappede i mine små hænder og i den næste halve time, prøvede jeg at få ham til at gøre det igen. Dog uden held ; ) Haha. Men jeg vil gætte på, at vi nærmer os tidspunktet hvor han begynder at gå rigtigt. Det bliver simpelthen det sødeste nogensinde. Jeg glæder mig.

Jeg elsker ham så højt. Tænk at jeg får lov at bruge hver eneste dag sammen med ham. Denne lille dreng, som er så glad, smilende og nysgerrig på alt omkring sig, er min. Det er virkelig overvældende, på en god måde.
Han bringer så meget glæde i vores liv og jeg er latterligt taknemmelig.

Håber jeres tirsdag har været god : ) Har I været ude i snevejret? Jeg synes faktisk det er lidt hyggeligt med sne. Så længe det bare bliver ved de små snefnug, der daler langsomt, er det helt fint med mig.

   

6 kommentarer

  • Kamilla

    Det er SÅ rart med al din taknemmelighed 😀 Jeg glæder mig til at blive mor til oktober! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Det forstår jeg godt at du gør! Det er fantastisk : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke! That is the BEST 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Her klapper jeg i mine hænder over, at datteren på 8 uger er begyndt at smile. Hold op, hvor bliver man stolt over nye fremskridt!
    Og ja! Et barn, der vralter afsted, er det sødeste! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Århh det første smil er også bare så stort : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weeekenden