God weekend

På legepladsen

IMG_4825

Igår tog Saxo, Nestor, Marie og jeg en tur på legeplads. Vi besøger altid den på Skydebanegade, fordi de har nogle gode gynger, som babyer og mindre børn kan bruge og fordi de har en kaffe/te vogn til de tørstige forældre ; )

Vi er endnu ikke nået til det punkt endnu, hvor det bare er super fedt at være på legeplads. Årsagen er nok at Saxo, til trods for at han faktisk sagtens kan gå, stadig foretrækker at kravle det meste af tiden. Men han synes bestemt ikke det er sjovt at kravle på jorden (forståeligt nok) og flyverdragten irriterer ham også. Derfor er legeplads lidt forbundet med frustration og derfor glæder jeg mig sådan, til at vejret bliver bedre og til at Saxo bliver mere glad for at gå. Min store dreng. Jeg elsker ham så ubeskriveligt!

IMG_4804IMG_4832 IMG_4839 IMG_4843 IMG_4847

Igår var nu alligevel rigtig hyggelig og Nestor og Saxo, som er næsten lige gamle, har kendt hinanden siden fødslen og som i øvrigt begge lå omvendt i maven, havde meget sjov med skiftevis at køre hinanden rundt i den lille gåvogn. Se selv på min lille video her.

Klokken er 21 og jeg vil smutte i seng nu. Jeg er blevet mega forkølet og har ligget med feber hele dagen, så jeg er drænet for energi. Ud over det, er jeg virkelig, virkelig ked af det. Her til aften har mit feed været fyldt med ubehageligheder. Bl.a en super sej mor til to små, som er gået bort efter hendes sygdomsforløb. Det gør mig så ondt og selvom jeg ikke kendte familien personligt, så rammer det mig virkelig hårdt. Har været så ked af det den sidste times tid. Livet er simpelthen så uretfærdigt. Suk. Jeg vil huske at sætte pris på hver dag.

3 kommentarer

  • Diana

    Den forfærdelige nyhed ramte også mig her til formiddag- og jeg er også én af dem som rammes hårdt af sådanne historier. Jeg har gået rundt hele formiddagen i et tomrum med tanker til hendes børn og mand. Øv hvor er verden uretfærdig! Men jeg ved tilgengæld jeg henter min datter lidt tidligere i dag fra vuggestuen og nyder dagen lidt mere med hende, for sådanne tragedier får en til at værdsætte de små og store ting..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med navnet “Nestor” 😀

    – Pyha.. Sådan noget rammer altså også mig. Jeg bliver helt syg indeni og bliver nærmest frustreret over ikke at kunne gøre noget ved det :'(

    http://satinawandel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Ja det er sødt, ikke? 😀

      Det er skrækkeligt sådan noget : (

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God weekend