Fridag

Fødselsdag

IMG_5656

I onsdags fejrede vi min 27-års fødselsdag. Tænk at jeg nu er blevet så gammel.
Det var en dejlig dag, hvor solen jo (selvfølgelig) skinnede fra en skyfri himmel og efter en tur hos min yndlingsfrisør Helle fra Lina Lou, kørte jeg mod Mildh PR som afholdte pressedag. Det er altid så hyggeligt og traditionen tro, bød de på sushi og bobler og et kig på alle deres fine sager. Jeg forelskede mig i den flotteste kimono og en smuk og enkel ring. Kan selvfølgelig ikke huske hvilke brands de er fra, men det finder jeg lige ud af asap! Flot, Emilie ; )

Untitled-1

Ved 15 tiden mødtes jeg med C og vi gik en tur ind til byen. Der satte vi os ved “Ved Stranden” vinbar og fik et glas rosé, inden vi gik lidt mere rundt, for derefter at ende på Pastis Fishmmarket, som serverede det bedste fisk jeg længe har fået. Jeg fik muslinger til forret og hummer til hovedret. Mmm mmm.
Det var en skøn dag, selvom jeg vist lige skal sluge, at jeg nu er 27. Jeg synes jo lige at jeg er blevet 21! Og 27 er bare så tæt på 30….(!) Gisp! Jeg er simpelthen glad for at jeg har en mand der er 7 år ældre end mig. Så er jeg i det mindste altid ung, i forhold til ham. Hehe ; )

Untitled-2

Jeg var så heldig at få en dejlig fødselsdagsgave. Nemlig en tur til Australien! Selvfølgelig sammen med C og Saxo. Vi tager afsted i en lille måned til december og jeg GLÆDER mig. Australien betyder rigtig meget for mig, fordi jeg selv har boet der + noget af min familie bor der nu. Derfor har jeg længe gerne ville have C med derned. Men det er som bekendt ikke et land man bare lige tager til. Det er dyrt og der er virkelig langt. Det bliver sikkert også top stressende at rejse så langt med en to-årig og, lige får jeg hjertebanken bare af at tænke på den flyvetur. Men nu gør vi det altså!  Er sikker på at det hele nok skal blive rigtig godt. Men tips til at flyve langt med en lille en, modtages gerne..

Jeg håber I får en dejlig dag, venner! : ) Jeg skal skrive opgave all day xx

   

10 kommentarer

  • Sara Ramsing

    Hvor i Australien skal i hen? Og hvor har du selv boet? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Tillykke! Og sikke en dejlig gave. Vi fløj til Indien sidste år da vores dreng var halvandet og har fløjet til Danmark mange gange, vi bor i Italien. På den tur til Indien var det nat meget af tiden men barnet har ikke eget sæde når det er under 2, det stressede jeg ret meget over men personalet var heldigvis søde og på det første fly fik vi en hel række så jeg ku ligge ned med ham på maven. Man kan tit bestille en klapvogn til transit hvis man ikke lige selv har en med. Vi havde også fået det råd med gaver men det fattede han slet ikke haha. Snacks var det bedste, alt der tar lidt lang tid, vi havde sådan en Tommee Tipi (hvordan staver man det..?) kop med et gummilåg de skal stikke hånden ned i, ret sjov. Bøger med flapper og ting man kan trykke/dreje på. En duplo flyvemaskine. Modellervoks. Og så sku vi nok lige ha øvet det med høretlf inden, det ku han ikke li. Nu hvor han er 2 1/2 sidder han bare og kigger ud og hygger sig og sludrer med folk. På den lange tur ville jeg nok ha syntes det var fedt med en ipad, vi har bare ikke en.
    Min veninde gav mig det bedste råd om at man bare skal hilse sødt på alle når man sætter sig og præsentere barnet, så skal de nok hjælpe med at underholde 😉 Man får jo gået lidt op og ned af gangen med sådan en frisk lille dreng. Jeres dreng ser jo så sød og glad ud at han nok hurtigt skal få en masse venner!
    Til take off har vi brugt amning, juice af en sugerør og nu er vi ovre på slikkepind, ahem. Da han var lille ku han sagtens sove under landing og han har stadig ikke noget problem med det men han græd en gang ret heftigt under take off og det stressede mig helt vildt, mest fordi det var så synd for ham, så nu prøver jeg at hjælpe ham så godt jeg kan.
    Og så vil jeg sige at det er en go ide at ta et par tshirts i tasken til dig selv og en deo og at man skiftes til at sove så der er en der er frisk.
    Shit et langt indlæg, jeg haber noget af det ka bruges. Rigtig go rejse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk gave og stort tillykke. Jeg har også selv haft et par småkriser i vejen mod de 30. Nu er jeg 31 og synes (de fleste dage) det er ok. Jeg prøver at se på de ting, jeg har opnået indtil nu og føler mig virkelig heldig over at have en skøn mand og dejlige børn ved min side. Jeg kan anbefale at pakke alt ind i gaver. Altså ting som man i forvejen måske køber for at lette turen (farver, en lille bil, muslibar, pixibøger, dubloklodser, tegnetavle eller hvad der nu hitter – og uden lyd af hensyn til medpassagerer :D). Det med de små gaver husker jeg som et hit helt fra de var helt små. Så er det nærmest underordnet, hvad der kommer i 🙂 Og som en anden nævner tablet med underholdning. På sådan en tur gælder alle kneb 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Twinpeaks har skrevet råd til at flyve med små børn, det samme tror jeg emmakathrine har 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med dagen Emilie. 27 år er altså ingen alder. Jeg bliver 29 imorgen, sidste år i 20’erne du – så kan du snakke om “krise”.. og jeg har da ingen børn endnu!.. ARGH!!! EJ!!! Synes ikke man skal stresse over ens alder, men nyde nu’et og dér hvor man er. Hver alder har jo sin charme! Og det gælder vidst som med alt andet, at få det bedste ud af det 🙂

    Det lyder virkelig som en god dag, og sikke en gave. WOW! Jeg gad godt til Australien. Jeg har godt nok intet forhold dertil, men kender flere der har været der og boet der, og det skulle jo være et fantastisk sted. At rejse, er at leve.. har jeg hørt 😉 Glæder mig til at følge med i jeres rejse, selv om der er noget tid til.

    God tur, til den tid..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en dejlig gave! Det skal nok blive godt 😀 Og det lyder til at have været en rigtig god fødselsdag, men 27! NYD DET! Jeg blev 29 i januar og lige siden har jeg panikket totalt over jeg bliver 30 næste gang. Jeg mener jeg er jo også lige blevet 21 :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Tillykke med dagen! Og ved ikke om det er nogen trøst, men jeg syntes faktisk det var værre at blive 27 end at blive 30! Måske nok fordi jeg tager sorgerne på forskud 😉 Nu bliver jeg 33, og det er også værre end at blive 30 ;D Men alt er relativt. Man er yngre nu, end man er i morgen – så det gælder bare om at nyde det, hehe. Fedt med turen! Jeg vil også gerne til at rejse med min lille familie, og vil følge med her for rejsetips med en lille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder virkelig til, at du havde en dejlig fødselsdag – de fiskeretter ser formidable ud! Og så en rejse til Australien – hold fast, du blev forkælet; skønt! (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med fødselsdagen, sikke en dejlig dag det har været!
    Er kun en smule misundelig på din fødselsdagsgave 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke, og hvilken fantastisk gave!!! 🙂

    Tag en ipad med, med film, serier osv gemt på. teletubies eller hvad han nu er til 😉
    Og en maaaasse mad!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fridag