Ting jeg ikke forstår:

Australien

526153_3862613238440_1486768225_n

^^^ Billede af min søster, bror, far og jeg i Australien tilbage i 2000.

Selvom det lige nu, er vores tur til Mallorca, som kommer i første række, kan jeg mærke, at det er en anden tur der fylder mest, i hvert fald hos mig … For det var jo således, at jeg fik en tur til Australien i fødselsdagsgave af min elskede (kommende) mand. Med ham og Saxo med i rygsækken vel at mærke.

Planen er, at vi tager afsted til december og bliver en måneds tid, men vi har intet fastlagt endnu og ved ikke hvor vi skal bo eller hvad der skal ske. Eftersom vi har en knap to-årig med, bliver det på hans præmisser – altså så godt som sådan en tur kan være det. Shit, jeg bliver helt nervøs ved tanken 😀

Vi flyver til Sydney og min tanke er umiddelbart, at blive en uges tid, inden vi lejer en bil og kører lidt op af kysten. Bare et lille stykke. Vi skal ikke nå noget. Jeg vil måske gerne op til Byron Bay, da jeg mindes at det skulle være helt specielt. Men burde man flyve derop i stedet, leje bil og så køre tilbage til Sydney? Uh der er mange muligheder.

Jeg må indrømme, at selvom jeg har været i landet 3 gange og egentlig føler, at jeg har styr på det, er det temmelig uoverskueligt for mig lige nu. Jeg har aldrig planlagt sådan en stor rejse og med et barn, er der lige pludselig så mange flere ting, der skal tages hensyn til.

Jeg ved, at vi nok skal få styr på det hele, men sidder der en eller flere derude, som har rejst i Australien og vil komme med nogle guldkorn eller nogle gode tips, så skal I sørme ikke holde jer tilbage. Alt er kærkomment, enten her eller på min mail; emiliblog@gmail.com

xx

7 kommentarer

  • Glæder mig til at høre om turen og ikke mindst se billeder. Vores bedste venner flytter derned om knap halvandet år (han er fra Perth) og planen er, at vi river februar måned ud året efter for at besøge dem. Der er jo helt vild lang tid til, men jeg synes stadig det er lidt hyggeligt at drømme lidt allerede nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Skønt! Når man skal så langt væk, er det aldrig for tidligt at begynde at planlægge/drømme : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg bor i Melbourne, så føler lige et must for at sige, at byen nede sydpå bestemt er værd at besøge! 😉 Den evige fight der er hernede mellem Sydney vs. Melbourne vil ingen ende tage, men jeg må altså stemme i kor og støtte “min by”. I Melbourne er alting lige et hak billigere end i Sydney og så har vi nogle virkelig gode restauranter, hvis man er på udsigt efter en virkelig god mad oplevelse. Byen er rigtig børnevenlig og der er mange fede kystbyer under en times kørsel væk. Min kærestes familie har et hus i én af vinområderne hernede, så massere god vin kan smages, og der sker altid en masse for børnefamilier i de områder.
    Man kan flyve billigt til Melbourne og så tager det kun fem kvarter, i bil tager det cirka 10 timer fra Sydney.
    MEN, når det er sagt, så er Sydney også skøn og helt sikkert en god idé at køre op nordpå og besøge Brisbane og Gold Coast. Ligemeget hvad i vælger, så lyder det helt fantastisk med en måned i kænguruland i december, mens her er varmest og sommeren topper. Jeg håber i får en dejlig tur! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Novak

    Første og fremmest: MISUNDELSE!! Aj hvor gad jeg bare godt, det var mig!
    I er simpelthen nødt til at besøge Taroonga Zoo, når I kommer til Sydney. Det er helt fantastisk, og jeg er sikker på, Saxo er helt med på den 😉 Der er også Botanic Garden, hvor der er en masse lækre legepladser. Mange familier bruger hele dage derinde i weekenden, hvor de bare chiller med grill, picnictæpper og leg. Mener faktisk også, der er små oaser med soppebassiner a la den på skydebanens legeplads, så de små kan blive kølet lidt ned.
    Skal I have en god restaurantoplevelse, så kan jeg anbefale The Winery i Darlinghurst (Sydney) – det er simpelthen så hyggeligt og maden er så lækker. Som bonus er der lige overfor det lækreste supermarked, hvis man godt kan lide sådan nogen, hvor maden er lækkert præsenteret, og hvor man bare har lyst til at købe hele butikken. Kan ikke huske, hvad den hedder, men den minder meget om Wholefoods i London.
    Manley Beach i Sydney er jo også lækker – og så er der selvfølgelig Bondi Beach.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I burde helt klart tage et smut forbi Melbourne, som også er en storby med gode flymuligheder – dog med mere at byde på end Sydney (efter min mening). Gode strande, storbylivet, moderne arkitektur og hvis I alligevel lejer bil, så er en tur ned og se Twelve Apostles (Google det;)) også virkelig smukt!! Det er faktisk også muligt at se pingviner tæt på Melbourne, fordi det ligger så sydligt og tæt på Sydpolen som det gør. I skal helt klart også tage ud og dykke når I er dernede.. Great Barrier Reef er simpelthen så smukt med mange forskellige farver og smukke fisk.
    Men hvor er du heldig. Jeg håber også at jeg kan tage min kæreste med til Australien en dag! Nyd det, og god tur:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Elsker Melbourne, men tror ikke vi får tid til at komme forbi på denne tur, øv. Dykke bliver nok lidt svært med en 2-årig ; )
      Men tak, jeg håber du får muligheden en dag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har boet og arbejdet der i ni måneder og har mere eller mindre rejst i hele landet. Østkysten er dejlig men Vestkysten har virkelig også vundet mit hjerte. Det er noget mere uspoleret og bare vildt smukt.
    Hvis I vælger Østkysten – hvilket jeg nok også selv ville gøre med en måned at rejse i – kunne man evt flyve til Cairns fra Sydney og opleve Whitsunday Islands etc. Et besøg ved Ayers Rock er også virkelig fedt – dog er der vist ret varmt i december. Det kræver jo godt nok nogle flyveture i det store land men der er så meget fedt at se.
    Håber jeg kan tage min lille familie med derned en dag. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg ikke forstår: