Bobles

Musling

Untitled-1

Jeg er vild med disse juledage, og især at have begge mine søde drenge hjemme på samme tid. Det er simpelthen så hyggeligt og afslappende på alle planer. Her til morgen spiste vi en sen morgenmad, som Saxo og jeg gik ned og hentede i Lagkagehuset. Han er blevet så glad for at gå hånd i hånd med mig og det er fedt, at man ikke behøver hive klapvognen frem for de små ture længere.

I går aftes tog C og jeg, traditionen tro, ud for at spise middag. Vi plejer egentlig at gøre det d 23, men i år passede d 22 bedre. Vi snakkede længe om hvor vi skulle spise, og til sidst faldt valget på nyåbnede Musling, som en af vores gode venner er restaurantchef på. Og det var verdens bedste beslutning, for hold nu op hvor var det godt. Musling er en fiskerestaurant, og som den fiskeelsker jeg er, passede det mig perfekt.
Vi delte en masse mindre retter, som alle smagte fuldstændig fantastisk og så fik vi en del forskellige vine, som var helt perfekte.
Hovedet er derfor lidt tungt i dag, men heldigvis var Saxo så sød, at sove helt til klokken 7.45 i morges (tak lille skat). En kæmpe anbefaling til Musling. Næste gang vil jeg prøve deres morgenmad..

Nu skal Saxo puttes til lur og jeg vil smutte ind til byen og panikshoppe de sidste julegaver. Jeg troede egentlig at jeg havde dem alle i hus, men selvfølgelig når man vælger at shoppe online kan der ske fejl. I mit tilfælde har jeg 2 gange fået leveret noget helt andet end det jeg bestilte. Æv.

Jeg håber I får en fantastisk rar lille-juledag.

 

   

4 kommentarer

  • Anna

    Det lyder virkelig hyggeligt! Jeg har kigget og tænkt, kigget og tænkt, hvad i alverden det er på den første tallerken? Er det rosenkål med en creme eller hvordan hænger det sammen som ret? Mest fordi jeg bare er nysgerrig og fordi det lyder som et rigtig lækkert sted, jeg måske burde overveje at besøge. Glædelig jul 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Haha, ja det er nemlig rosenkål og nedenunder hakkede østers. Jeg er normalt ikke til østers, men det smagte virkelig godt : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Set lyder bare som den dejligste kæreste tradition 🙂
    God jul
    /Camilla – http://Cfashion.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bobles