Nyt blogdesign

Fredag

Untitled-1

Har holdt fredagsfri med Saxomanden i dag og i morges tog vi i DGI-byen med min veninde og hendes datter for at svømme. Han plejer at være lige i sit es der, men i dag var der ikke rigtig noget der duede, så vi smuttede op af vandet forholdsvis hurtigt. Sådan er det nogle dage. Nu sover han (forhåbentlig) en lang lur, så jeg kan få arbejdet her foran computeren.

I eftermiddag skal vi ned og drikke farvel-champagne hos vores gode venner Thomas og Marie og deres søn Nestor. Jeg glæder mig, selvom jeg slet ikke er fan af anledningen. De flytter nemlig (grædende smiley) fra vores gade og det er SÅ trist. Heldigvis bliver de her på Vesterbro, men der er bare noget over det at bo helt tæt på hinanden. Suk. De har fundet en super bytte-deal og rykker over i noget meget større, så det er helt fantastisk for dem, og jeg er kun en lille bitte smule misundelig.

Vi skal faktisk selv se på en lejlighed nu på søndag. Jeg ved godt, at jeg sagde at vi havde lagt hele det her bolig-halløj på hylden det næste års tid, men åbenbart ikke helt alligevel. Oh well, det skader jo heller aldrig at holde sig opdateret på hvilke boliger der kommer til salg. Vel? : )

ff unnamed-32

Her er lidt billeder af Saxo og oldemor fra i går. Vi hentede ham i vuggestuen sammen og gik hele vejen hjem. Det tog 1000 år, fordi Saxo standsede en million gange. Det var dog det hele værd, da han nød bare at slentre, kigge på mennesker, busser og biler. En oplevelse i sig selv og lige så godt som at tage på legeplads eller lave andre aktiviteter.

Jeg føler ofte, at forældre, jeg selv inklusiv, har så travlt med at der skal ske noget hele tiden og at man skal underholde og gøre ved konstant. F.eks efter vuggestue (hvor ungerne jo faktisk for det meste er vildt trætte) eller i weekenden. Men det behøver jo virkelig ikke være sådan. En slentretur ud i verden i et stille og roligt tempo kan sagtens gøre det nogle dage.

Saxo har en ting med at køre i bus og han går konstant og siger “Kør Bus” derhjemme. Vi kører stort set aldrig i bus sammen med ham, men min farmor (Saxo’s oldemor) har ofte gjort det, så hans fascination stammer helt klart derfra. Da vi var nået næsten hjem i går, synes min farmor, at Saxo da lige skulle have en tur igen, og Saxo synes det samme, så de kørte med bussen fra Vesterbrogade op til hovedbanen og så op i en ny bus og hjem igen. Imens gik jeg hjem og smækkede benene op, god fordeling ; )

Jeg håber I får en fantastisk weekend.

   

4 kommentarer

  • Ida

    Jeg bliver så glad når jeg læser indlæg som dem her – Helt nede på jorden og med nogle rigtig gode overvejelser omkring familieliv, opdragelse og de helt små hverdagssituationer!

    “En slentretur ud i verden i et stille og roligt tempo kan sagtens gøre det nogle dage.” – Det så fint skrevet! Ligesom busturen som var en bustur og ikke bare en nødvendighed for at komme fra A til B! Det virker til at du, i mine øjne, har en super sund indstilling til tingene som vedrører Saxo – og som kommende mor, så bliver man glad i låget af den slags!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Hvor er jeg glad for at du får noget ud af mine indlæg. Tak : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Når jeg læser dine indlæg om Saxo og jeres hverdag, bliver jeg simpelthen så glad og begynder helt at glæde mig til det en dag bliver min tur til at få børn 🙂

    Rigtig god weekend herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emiliblog

      Det er også en helt fantastisk ting, som du bestemt skal glæde dig til : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt blogdesign