Min største inspiration

P8200877

Annonce

For ikke så lang tiden siden, skrev jeg lidt om min kære farmor herinde. Min farmor, som er en helt, helt unik kvinde, og som jeg ser helt utroligt meget op til. Der findes ingen som hende og jeg beundrer så mange ting ved hende. Hendes indstilling til livet, hendes positive sind, hendes mod på alt der er nyt, hendes styrke og selvstændighed og hendes evne til at være fuldkommen ligeglad med normer og “plejer”.

Man skal ikke lade sig narre af hendes pæne ydre. Hun er fandenivolsk og jeg elsker det ved hende.

Og så er der hendes tilgang til børn og børneopdragelse, som jeg i høj grad spejler mig i, som mor til Saxo. Hun er i øvrigt den eneste, som jeg har det sådan med. Den eneste, der kan få mig til at tænke “nååå ja, sådan kunne man jo også sige/gøre det” eller “Nååå ja, måske er det derfor, han nu reagerer som han gør”.

Hun formår virkelig, at gå helt ned i børnehøjde og hun connecter med børn på en helt fantastisk og meget beundringsværdig måde. Hendes tilgang er helt rolig, yderst blid og meget, meget kærlig, og i min optik, helt rigtig.
Er Saxo er ekstra fræk en dag, kysser hun ham og siger han er skøn, fremfor at blive skælde ud eller rulle øjne. Hun anerkender virkelig at børn er børn og at børn kan være larmende, upassende eller te sig tossede – og at det i øvrigt er helt normalt, sundt og OK. Selvfølgelig kan hun sagtens være bestemt og sætte grænser, men hun skælder altså ikke ud på en 2-årig.

Jeg elsker hendes tilgang til børn og jeg har lært så meget af hende.

mallorca-og-at-rejse-med-et-barn-paa-halvandet6
P1010848

Jeg synes det er enormt vigtigt, at vi husker at gøre mennesker, som gør en forskel for os, opmærksom på, at vi sætter pris på dem.
Søndag d. 8 maj deltager jeg derfor, sammen med min farmor, i The Pandora Tour, som netop har dette til formål.
The Pandora Tour handler om, at vi kvinder er unikke, men også om, at vi er et stærkt og sejt fællesskab. Vi skal passe på hinanden og vi skal støtte hinanden i tykt og tyndt, og så skal vi være rige på oplevelser med dem vi elsker. Det med oplevelserne er noget jeg virkelig tænker meget på. Jeg har ikke min farmor for evigt (da jeg var en lille pige aftalte vi dog, at hun skulle med til min 50 års fødselsdag, hvilket betyder at hun i hvert fald lever 22 år endnu og dermed i hvert fald fylder 96 år. Det er målet heh) og netop derfor suger jeg alle oplevelser med hende til mig. Selv de fuldstændig skøre teaterforestillinger, som hun vil have mig med til, og som jeg på dagen ikke altid orker, men som jeg alligevel tager mig sammen til.

Jeg synes det er så vigtigt, at huske på at nyde det her liv, mens det står på og nyde de mennesker der gør det hele værd, og derfor har jeg også inviteret min farmor med til The Pandora Tour.

hej-foraar0 hej-foraar1

The Pandora Tour løber som sagt af stablen søndag d 8 maj på Mors dag. Og hvad går det så ud på?

Jo ser I.. Pandora Tour er en stylet cykeltur i en kassecykel. Man tilmelder et team, som så består af én kassecykel, en fører (det bliver så mig) og den kvinde (min farmor), man nu engang synes skal forkæles. Det koster 75 kr. Man pimper så sin cykel (der er præmier til de bedst stylede) og så er idéen, at man tager sig en hyggelig og rar cykeltur gennem Københavns (forhåbentlig solbeskinnede) gader og stræder, langs Holmens Kanal og alle de dejlige parker.

Jeg synes det er en ret unik, sjov og fin chance for, at forkæle en kvinde, der betyder meget for en, og samtidig støtter man et godt formål. Pandora tidobler nemlig din billetpris og donerer kassecykler til børneinstitutioner og klubber. Sejt!

I kan læse meget mere om touren, samt tilmelde jer lige her. Jeg glæder mig helt vildt og håber på solskin!

Og så håber jeg at vi ses? : )

sondag-42 birthday8 en-dag-i-zoo-23 i-faaarmors-kolonihavehus2 sondag-44 student-24unnamed

En dag i brylluppets tegn kind of

Untitddled-1

I dag har stået lidt i brylluppets tegn kan man sige. Ret så skønt. Trods forkølelse, som jeg nu desværre også har fået overført til C, kørte vi, efter aflevering af Saxo i vuggestuen, ind mod byen, hvor første stop var hos Otto Suenson i Dronningens Tværgade. Her stod den på vinsmagning eller nærmere betegnet boble-smagning. Vi holder jo en samlet vielse og reception inden middagen og boblerne skal selvfølgelig være i orden. Jeg ved i grunden ikke ret meget om vin, men med årene er jeg begyndt virkelig at prøve at sætte mig bedre ind i det, fordi jeg synes det er interessant og fordi jeg holder meget af at drikke vin.
Vi fik virkelig god service i butikken og jeg lærte en hel del nyt om vin og særligt om bobler, hvilket var rigtig rart.

Efter at have smagt på en masse lækre bobler, endte vi med to forskellige flasker. én der egner sig godt til fingermaden der skal serveres og en der passer godt sammen med bryllupskagen, som også bliver serveret til receptionen. Jeg er virkelig glad for vores to valg og håber også at vores gæster bliver det ; ) Skååål.

Processed with VSCO with a6 preset

^^^ Cheesy (and we know it) ; )

Andet stop var hos Halberstadt, som er smykkebutikken, hvor vi har valgt at købe vores ringe. I dag var planen, at vi skulle have indgraveret ringene med vores navne. Dog skete det ikke, da jeg åbenbart har tabt mig på fingrene, og derfor skulle have lavet min ring mindre først.
Det er sandt, at jeg har tabt mig lidt over de sidste par måneder (hvilket for mig kun er positivt, da det er noget jeg gerne har ville længe, som mange af jer nok også ved), men helt ærligt, fingrene? Det var måske ikke lige dét sted på kroppen, jeg synes trængte mest. Oh well ; )Har aftalt med Halberstadt at vi får indgraveret ringene til juli i stedet.

Men åh altså. Jeg fik jo så lov at se og prøve min ring igen. Halberstadt har opbevaret den for mig indtil nu, så jeg havde næsten glemt hvordan den så ud. Og jeg døde lidt da jeg så den. På den gode måde. Den er simpelthen, i min optik, SÅ smuk og jeg glæder mig så vanvittigt meget til at gå med den resten af livet. Og til at vise den til jer også.

iss

Nye huller i ørerne og en Hvisk rabatkode

Processed with VSCO with a9 preset
Annonce

For to uger siden, fik jeg skudt hele fire nye huller i ørerne. Det har jeg ville have gjort rigtig længe, men er bare altid kommet fra det. Men nu sidder de der og jeg er vildt glad for dem. Det er gået ok med dem, men det er først for et par dage siden, at de er stoppet med at være ekstremt ømme. De er stadig ømme (og lidt røde som I kan se), men nu er det til at holde ud.

Processed with VSCO with a9 preset

Øreringe her, earcuff her, halskæde her (udsolgt pt men kan forudbestilles).

Jeg fik at vide, af kvinden der skød dem i, at jeg ikke behøvede rense dem, men da de efter et par dage, begyndte at gøre virkelig ondt, købte jeg alligevel noget klorhexidin. Der har aldrig været betændelse i dem, ikke noget synligt i hvert fald, men jeg overvejer om det kan være materialet den er gal med? Det er godt nok kirugisk stål, og det burde alle vel kunne tåle, ikke? Jeg overvejer at skifte dem ud med nogle ørestikker i guld i stedet. Måske det kunne hjælpe. Mine ører har i hvert fald aldrig reageret på ægte guld, men de kan godt reagere på sølv og måske også kirugisk stål?

øreeProcessed with VSCO with a9 presetunnamed-1Processed with VSCO with a9 presetøreringe

Den helt store årsag til mine nye huller, er muligheden for at jeg nu kan købe og bruge fine små ørestikker. Jeg har haft mine to huller i øret udvidet, dengang jeg var teenager, og derfor er det kun øreringe, som hverken er for små eller for tunge jeg har kunne bruge hidtil. Og jeg synes jeg er gået glip af så mange fine. Men ikke mere. Så nu  skal der shoppes øreringe og hvilket bedre sted at gøre det end hos Hvisk??

Jeg har lavet mit eget dejlige lille rum hos Hvisk, som indeholder alle mine favoritter, hvor smiley halskæden og ørestikkerne fra Fredes kollektion, virkelig har vundet min kærlighed).
I, mine læsere, får -20% på alt (pånær 14 karat guld, der giver -10%) med koden er emilibloghvisk, som gælder t.o.m d. 6 maj.

God shopping og dejlig torsdag til jer xx

En kjole

IMG_s8600

Affiliate

Hvis ikke I allerede har opdaget det, har jeg en ting eller to for kjoler. Jeg har mange i skabet og er på en eller anden måde altid på jagt efter nye. For når alt kommer til alt er det bare kjoler, som jeg føler mig smukkest i.

For et par uger siden købte jeg en ret perfekt en af slagsen, nemlig denne kjole fra Other Stories. Den er virkelig pæn og har et helt særligt pænt materiale. Jeg har endnu ikke haft den på, men tænker at den vil gøre sig virkelig godt på en lun sommeraften. Nøj hvor jeg glæder mig til sommer nu!

Other Stories har i øvrigt -20% på alle kjoler i dag. Uh la laa.. Lidt typisk at jeg så allerede har shoppet, men så er tippet i hvert fald hermed givet videre.

Untitled-1

Det var bare det. Hej igen : )

Ps. vores spejl fås her og plakat og ramme fås her.

Om sygdom, arbejde og en rejse

Processed with VSCO with a9 preset

Jeg har tilsnusket mig en tarvelig forkølelse, og bruger derfor denne grå onsdag i min seng, med næsespray, te og diverse ved siden af mig. Det er så typisk, nu jeg lige havde en masse planer for ugen og jeg hader i øvrigt virkelig, ikke at kunne være den mor jeg gerne vil være. Og det kan man bare ikke når man er syg. Suk.
Men når det er sagt, så kan jeg ikke have ondt af mig selv over en lille forkølelse. Jeg kan simpelthen ikke lade være at tænke på mennesker, som er alvorligt syge. Jeg tænker, at de nok ville se tilbage på dage med forkølelse og være ærgerlige over, at have spildt tiden på at beklage sig. Kan I følge mig?

Heldigvis for mig, tager C over i forhold til Saxo og i forhold til mit arbejde, kan meget af det ordnes over computeren. Lige pt prøver jeg at holde styr på blogindlæg, bryllupskage, min nye virksomhed, fakturaer, dinero, Just Spotted og Moodings, alt i mens jeg desperat googler lejligheder på Frederiksberg (vi vil flytte) OG prøver at finde en dejlig rejse for 3 voksne + et barn.

Svigerfar har sgu inviteret på ferie, så flot – og noget der aldrig er sket før. Jeg selv har skulle betale for at komme på ferie med mine forældre fra jeg var 18 år gammel. Jeg kan huske jeg var lidt misundelig på veninder, hvis forældre altid inviterede dem + deres kærester/veninder på ferie, også længe efter de var flyttet hjemmefra. Nogle veninder kommer, i en alder af snart 30, stadig med på ferier. Og det er da vildt dejligt, at forældre har råd og lyst, men hvis man skal se det fra den positive side, er jeg egentlig glad for, at jeg har lært, at alt ikke bare kommer til en. Man er nødt til at gøre en indsats, f.eks i form af et have et arbejde og tjene nogle penge, hvis man vil nyde. Jeg har arbejdet siden jeg var 12 år gammel og føler at det har lært mig helt enormt meget om livet. Faktisk.

Processed with VSCO with a9 preset

Vi må se hvad det bliver til. Det lyder jo let, bare sådan at skulle vælge, men det er ikke så let faktisk. Det der med at rejse med børn, kræver meget mere af rammerne, end hvis blot man rejste voksne sammen.

Vi er normalt tilhængere af, at bo privat og gerne i noget, der er så lidt turistet som muligt. Men Saxo er også bare nået en alder nu, hvor han virkelig ville have glæde af f.eks en børnepool og måske endda nogle legekammerater? Og jeg er villig til, at gå på kompromis, for det er ikke løgn hvad de siger: Når børnene er glade, er forældrene det også. Jeg har lyst til at gøre det så let for os som muligt og hvis det betyder børnepool, all inclusive og turisthelvede, so be it.

Hvis I kan anbefale mig et dejligt og børnevenligt resort, så smid mig endelig et link. Destination er vi meget åbne omkring og jeg tænker umiddebart: Italien, Spanien, måske endda Thailand? Vi har endnu ikke fundet ud af om ferien bliver her til sommer eller om det bliver lige stresset nok op til brylluppet og om vi i stedet skal tage os en tur til september. Vi må se.

Jeg håber jeres onsdag er rar! : )

Older posts