Blandede følelser

Om body-sds og kroniske sygdomme

Processed with VSCO with hb2 preset

^^^ Billeder fra #sneglebar i fredags, med kjole fra Claire Sofie, solbriller her, taske her (affiliate)

God morgen! Det er mandag og lige om lidt er jeg på vej ind til min sidste body-sds-time, inden jeg holder mig en lille sommerpause. Jeg er blevet oprigtig glad for body-sds, ja faktisk afhængig, efter jeg begyndte hos Kim tilbage i oktober sidste år.

Body-sds giver mig et virkelig tiltrængt pust i hverdagen. 60 hele minutter, hvor jeg trækker vejret dybere ned i maven end jeg gør på to hele uger sammenlagt og hvor der bare er fokus på mig og på min krop, der skal afspændes.

Jeg bruger ikke body-sds til at få afløb for mine følelser. Kim og jeg snakker mest om vind og vejr imens, hvis vi da overhovedet snakker. (Og nej, der bliver heller ikke ikke grædt nogle tårer).
Jeg ved at nogen tror at de er nødt til at fortælle deres inderste til sådan en body-sds behandler, men det passer altså ikke. Man kan bruge behandlingerne som man vil.

Det er ret vildt så tydeligt stress, bekymringer og andet sætter sig i min krop lige med det samme. Men sikke en forløsning, når man efter sådan en time kan gå derfra totalt afspændt og meget mere i zen end da man kom.
Det er helt vildt fantastisk og selvom store dele af behandlingen gør en smule ondt (nej det er bestemt ikke det samme som en omgang afstressende oliemassage), så er det på en eller anden mærkelig måde alligevel bare rigtig rart.

Processed with VSCO with b5 preset

Ud over den følelse det giver mig, er jeg også fortsat med at få behandlinger af en anden grund.

Jeg tror jeg har nævnt min kroniske sygdom, Colitis Ulcerosa, en enkelt gang herinde før. Og grunden til at det kun har været den ene gang, er bestemt ikke fordi jeg synes det er pinligt at tale om. Slet ikke.
Det er fordi, at selvom jeg er diagnosticeret med sygdommen på 12.år, så har jeg den i så mild en grad, at jeg næsten ikke synes det er fair, overfor de der virkelig kæmper med den sygdom, at betegne mig selv som værende syg. Især ikke med tanke på hvor meget jeg ved at lige præcis CU kan gøre livet surt for dem der har den i sværere grad. Det er ikke for sjov. Vi taler om at gå på toilettet +10 gange om dagen, ondt i maven, blod, vægttab, indlæggelser, stomi.

Og der kan jeg slet slet ikke være med. Derfor bryder jeg mig heller ikke om at omtale mig selv som værende syg med CU.

Jeg har i korte perioder taget det mildeste medicin man kan få for CU, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har taget noget. Det er vist flere år siden. Man siger at man med sygdommen kan have gode og dårlige perioder, men nu har min holdt sig til ingen symptomer eller til meget få, siden jeg blev diagnosticeret for 12 år siden, så jeg satser ikke på at jeg kommer til at mærke yderligere til den i fremtiden.

De få symptomer jeg har (blod, for at være helt specifik og sorry hvis det er too much info for jer), der i grunden ikke er fysisk ubehagelige – men til gengæld påvirker mig psykisk, da googler man dem havner man direkte på netdoktor med en besked om, at man skal skynde sig gevaldigt at få forestaget undersøgelse, de er fuldstændig forsvundet siden jeg startede til body-sds. Det er sindssygt fedt!
2 gange har jeg holdt en længere pause med behandlingerne, f.eks da vi var i Australien, og ikke lige med det samme, men stille og roligt kom symptomerne snigende igen. Efter første body-sds behandling – pist væk igen.

Det lyder for godt til at være sandt, men det er det ikke og det er også derfor, at jeg har lyst til at fortælle om dette private emne herinde. For hvis jeg nu bare, med dette indlæg, hjælper én som døjer med, ikke nødvendigvis CU, men måske bare med maven generelt, så er jeg glad og tilfreds.

Nu kom det til at handle meget om min sygdom, det var ikke meningen. Håber I kunne holde til det ; )

Hav den skønneste mandag. Jeg skal (selvom jeg svor at jeg ikke ville drikke igen, da jeg vågnede med tømmermænd lørdag efter cocktails på Blume til Sneglebar fredag) ud og have et lille bitte glas vin med mine yndlingspiger i aften og jeg glæder mig! : )

Processed with VSCO with hb2 preset

   

13 kommentarer

  • Sofie

    Jeg har også CU og overvejer det kraftigt, men jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvad der i virkeligheden SKER til sådan en session – måske du kan hjælpe mig lidt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Ja da.

      Hos Kim foregår det sådan at I først snakker om, om du har nogle smerter/spændinger/områder du vil have fokus på. I mit tilfælde har vi arbejdet meget med området omkring mit brystben, da jeg ofte er meget øm lige der. Derudover har vi selvfølgelig arbejdet med min mave.

      Så ligger du dig på en briks under et tæppe og Kim går igang med at afspænde din krop. Tænk på det som en omgang hård massage, sådan vil jeg bedst beskrive det : )

      Du er velkomme til at skrive igen, hvis du har andre spørgsmål : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Så det er en blanding af samtale og så fysisk berøring som ved en massage/fysopterapi af en slags? Han bruger ikke instrumenter? Hvad er formålet med body-sds? Tak for hjælpen! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Hej Emilie.
    Havde du effekt efter første behandling eller hvor længe gik der ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Jeg husker det ikke helt præcist. Men efter de to pauser jeg har holdt, der har jeg haft effekt fra første gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den var så fin, den kjole. Og jeg tror slet ikke, at jeg fik sagt farvel <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Det gjorde jeg vist heller ikke. Håber vi ses snart igen smukke dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud jeg var slet ikke klar over du havde Colitis – det har du holdt hemmeligt 😉 dejligt at du har det så godt med det! Jeg var i den anden båd og fik stomien og det hele.. Her 8 år efter har jeg det betydeligt bedre 🙂 har noget virkelig godt fiskeolie jeg kan anbefale dig, skriv mig en mail hvis du er interesseret 🙂 det har stoppet mine blødninger. Og er lige begyndt på mælkesyer kosttilskud, håber det har positiv effekt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Dejligt at det går bedre med dig : ) Jeg tror ikke jeg har brug for fiskeolien, for jeg har vitterligt ikke nogle symptomer tilbage, men tak fr tilbuddet : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det skal jeg SERIØST snart få prøvet! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Ja skat det skal du altså! Jeg ville seriøst ikke skrive denne lange smøre, hvis ikke jeg troede på at det ville kunne hjælpe andre : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg går også hos Kim, og selvom der engang i mellem kan gå måneder i mellem, så tror jeg aldrig, at jeg kommer til at stoppe med at besøge ham. Det er fantastisk behandling, intet mindre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blandede følelser