Business/pleasure

Om søvn

IMG_9986

Sengetøj her (affiliate)

“Vi har en dreng, der er nemmere end nem at putte til natten, og som vi ikke hører et kvæk fra mellem ca klokken 20-07.00. 
Når han en gang i mellem vågner, er det enten pga sygdom eller jetlag – f.eks som da vi kom hjem fra Australien i januar. Et slag på tasken er, at han har en enkelt opvågning hver 4. måned? Måske endda sjældnere”.

…Sådan startede jeg et blogindlæg, som dog aldrig nåede at se dagens lys, et par måneder tillbage.

Men alt omhandlende børn er som bekendt en fase og nu ser tingene en smule anderledes ud på søvnfronten.

Han sover heldigvis stadig igennem som en sten når han er lagt, hvilket han sådan cirka har gjort siden jeg stoppede med at amme ham da han var lidt over 12 måneder.
Jeg ved at der er stor forskel på børns søvn, men jeg kan forstå at langt fra alle børn sover igennem om natten. Så vi er utrolig taknemmelige. Vi har prøvet de første 12 måneder med dårlig søvn, og man kommer igennem det, selvfølgelig, man hopper og danser jo for de skønne unger, men det ér da bare at foretrække en sammenhængende søvn. Vi er glade.

Til gengæld har vi på en eller anden måde fået rykket rytmen nu. De sidste to måneder har han først sovet hver aften klokken 21.30. Han er simpelthen ikke træt før. Og vi har prøvet alt. Mørklægning af værelse. At gå i gang med putningen tidligere og omvendt.

Om morgenen vågner han aldrig før klokken 7. Og typisk er den 7.30, før han slår øjnene op.

Han sover stadig lur. Ca halvanden time midt på dagen. Men luren har også rykket sig lidt og fra at han var helt vildt træt omkring middag, er den nu nærmere 13, før han gider sove.

I weekenderne har vi ofte følt, at han slet ikke var træt nok til lur, men jeg har holdt fast, da jeg nok altid har været lidt emsig omkring søvn. Børn skal i min optik, bare have al den ro og deraf også søvn, som det er muligt.

Untitlkked-1

^^^Plakater her og her

Anyway. I går lørdag, da Saxo alligevel først vågnede klokken 8, besluttede vi os for at se, om han mon var klar til at droppe middagsluren. Altså selvfølgelig ikke hver dag, og slet ikke i vuggestuen, men måske bare nogle dage.
Det er ikke fordi jeg synes det fuldstændig forfærdeligt at “voksen-tiden” først starter 21.30, men nogle aftener ville det da være meget rart, at man lige havde det længere tid til at arbejde, holde i hånd eller bare stene tv alene.

Da klokken blev 11.30 i går tog vi en tur i Tivoli. Det gik så godt og han viste absolut ingen tegn på træthed. Klokken halv fire besluttede vi, at det var tid til at trille hjemad. Så det gjorde vi. Med Saxo i klapvognen ned af Vesterbrogade. Der gik 20 sekunder fra vi havde sat ham i klapvognen til at han snorksov. Haha. Det lille skønne menneske. Og ingen af os kunne nogensinde nænne at vække ham. Så vi lod ham sove. Halvanden time blev det til.
Der blev det lige pludselig meget tydeligt, at han stadig har brug for sin lur.

Klokken 22 lukkede han øjnene i og i dag søndag var den 08.30 før han vågnede. Haha mission failed big time! ; )

Set i bakspejlet var Tivoli måske heller ikke det helt optimale sted at tage hen, med henblik på en lur der skulle springes over. Men sådan blev det nu en gang.

Jeg glæder mig til den dag luren skippes helt og indtil da, må vi sætte ego-tiden til side og leve med at han først bliver træt klokken 21.30. På gensyn voksen-aften.
Jeg tænker selv at der kommer til at ske en del på søvnfronten, når han starter i børnehave. Men jeg har også lært, at når det omhandler børn, kan man bare ikke være sikker på noget som helst. De skifter som vinden blæser.

Hvornår stoppede jeres børn med lur? Hvordan vidste I at tiden  var inde?

Hav en skøn søndag : )

   

1 kommentar

  • Kirsteb

    Kære Emili,
    hilsen fra Frankfurt hvor jeg sidder og hygger mig gevaldigt med at læse din fine blog. Du virker bare så sød og reflekterede. Har adrig kommenteret men lige precis det med søvn er noget der fylder vildt meget i min hverdag eftersom jeg hat en lille dreng på knap to år.
    For at gøre det kort har han aldrig rigtig gidet at sove. hverken om natten eller om dagen. Det var altid vrøvl og det tog/tager en time i gennemsnit at putte. Så om aftenen blev det altid til 22 inden han endelig sov (efter lang krig). han sov så typisk kun til 6:30 og så en middagslur på 1,5 time. Men at han ikke var til at putte om aftenen og vi slet ikke kunne få en samtale eller bare lidt ro , det tog altså meget af familielivet. Søvn skal jo ikke fylde hele ens liv, vel?
    Så efter en samtale med hans læge som mente at netop det kunne være tejn på at han ikke skal sove om dagen tog vi fat i det og vendte hans sovemønster. Ved godt der er delte vande om det med at tage indflydelse i hvornår børn sover, men vi kunne simpelthen ikke hænge sammen (og vi havde prøvet ALT–faste rutiner, ændre tidspunkter osv..) Så lægen mente at det tager TRE uger at vende mønsteret. Det gik simpelthen ud på at holde ham vågen fra han står op til mindst 18:30. Allerhøjest 10 min i klapvognen på vej hjem fra netto måtte det være. Det var tre hårde uger og det var bestemt ikke sjovt at holde et træt barn vågen men altså: nu sover han fra 19:30-6:30 eller 7 endda og vågner glas og frisk (hvor han før tydelig var træt endu)
    Undskyld den langs smøre og det var bestemt ikke for at give et råd eller noget. Ville bare vise hvor forskelligt det kan være og at alle må finde en rutine som passer til familien.
    KH fra Frankfurt og tak for en ærlig blog

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Business/pleasure