Boligdrømme #1

Lidt om love

IMG_0163

I alt 6 dage med udsalg, 3 på Just Spotted og 3 på Moodings, er lige ved at være ovre. Og det har været for vildt. Man må sige, at I er nogle gode shoppere og Casper, Alex og vores ansatte har arbejdet i døgndrift for at klare alle jeres bestillinger. Pheeew.

Jeg selv? Jeg har holdt skansen herhjemme. Sørget for at hjemmet har spillet, sørget for at aflevere og hente Saxo, sørget for at maden har stået på bordet og sørget for at C er kommet ind i seng og under dynen, efter at være faldet i søvn på sofaen med alt sit tøj på. Og det skal man ikke kimse ad : )

Jeg kan godt lide det. At stå for det praktiske. At sørge for mit barn og for min mand, når han kommer hjem fra en lang dag på jobbet. Og jeg ved at C sætter pris på det.
I går i søvne hviskede han i mit øre, at han var så glad for, at jeg gav plads til at han kunne arbejde igennem ved behov, og at jeg klarede hjemmefronten uden brok.

Men jeg har vitterligt intet at brokke mig over, så hvorfor skulle jeg?

Jeg kan som sagt godt lide det. Men det bliver også rart, at vende tilbage til normale tilstande nu her, hvor vi begge arbejder og er fælles om det meste.

Vi er et sindssygt godt match, C og jeg. Det bedste. Det er heldigt, nu vi skal giftes.

Der er selvfølgelig 1000 årsager til at vi er gode sammen, men jeg tror måske at en af grundene er, at vi er ret ens når det kommer til prioriteter. Vi er begge to familie-mennesker, som sætter familien før alt andet.

I mandags da C kom hjem fra job, havde jeg allerede puttet Saxo. Det første C sagde da han satte sig hos mig i sofaen var, at han havde lyst til at gå ind og vække Saxo (det gjorde han selvfølgelig ikke), fordi han havde savnet ham, efter ikke at have set ham en hel dag.

Og sådan har jeg det jo selv, når jeg har været væk.
Jeg aner ikke om det giver mening for jer, men jeg synes bare det er dejligt, at vi begge har de følelser.

En anden grund er måske, at selvom vi er udprægede familie-mennesker, som elsker at være sammen og som i øvrigt deler mange fælles interesser, herunder vores arbejde, så har vi også hver vores ting, som vi er gode til at give hinanden plads til at have.

Jeg har mine veninder, min blog og de arrangementer og ting og sager der hører med der.

C får set sine mange venner, han tager i parken og ser fodbold eller til vin-smagninger med drengene. Han får også rejst, mere end jeg gør, men det er udelukkende min egen skyld. Hah.

Han giver mig modspil og det er så vigtigt for sådan en som mig, der i virkeligheden gerne ville bestemme det hele. Uden at ville det rigtigt selvfølgelig. For hvis jeg fik lov, ville jeg miste respekten, og gnisten ville måske forsvinde. Modspil er godt.

Og så har vi som sagt virkelig mange fælles drømme, som er så rare at have. Vi drømmer om frihed, uafhængighed. om udlandet (for perioder), om flere børn, i hvert fald en mere og meget andet.

Erhmmm måske jeg i virkeligheden skulle skrive lidt videre på min tale til Casper, i stedet for at belemre jer med mine kærlighedstanker? Jeg er da lige stødet kan jeg godt mærke. Det gør jeg sgu.

Håber jeres dag har været fantastisk : )

   

4 kommentarer

  • Am

    Dejligt indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Emilie
    Jeg har fulgt din blog længe, også før Saxo kom til.
    Dig og din blog er vokset på mig, især dengang hvor der var lidt (MEGET) grimme “hentydninger” osv. ift. en anden blogs hemmeligheder.
    Du er simpelthen sådan en mor jeg gerne selv vil være, som ikke går helt vildt på kompromi med sig selv og sin stil.
    Jeg E L S K E R selv sorte kjoler og føler mig altid “overdresset” på legepladsen, hvor de andre sidder i “mor-tøj”, men så tænker jeg bare på dig 🙂

    Ved ikke lige hvor denne kommentar skal hen, men dette indlæg gjorde indtyk på mig.
    Er selv blevet mor for 1 år siden, og i mellemtiden gået fra min søns far.
    Men dette indlæg gav mig troen på, at finde en der matcher mig og som selv er ligeså stort familiemenneske, som mig 🙂

    Held og lykke med alt i livet; Saxo, lejlighed, jobs, kærlig og bryllup – i er den sødste familie <3

    – Mia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo tak, min dag har været 1000%

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boligdrømme #1