Fredag

Søndag og et hoved på overarbejde

IMG_9977

Woooow søndag eftermiddag og hvor blev weekenden af? Pist væk. Den har ellers været dejlig har den. Saxo og jeg søgte ly hos mine forældre fra lørdag-søndag, da C’s venner havde arrangeret polter for ham. SÅ sjovt og han anede slet ikke uråd.

Jeg glæder mig til det bliver min tur <3

I dag sørgede jeg for, at Saxo og jeg kom sent hjem således at han kunne sove sin brandert ud, og med mig havde jeg Faxe Kondi og shawarma, som jeg ved er hans yndlings tømmermænds-spise (næst efter krebinetter?! Men det bliver aldrig mig, der kommer til at lave det hah).

Til jeres info, så har jeg fået mig en halsbetændelse, som jeg er 99% sikker på, at jeg skal have penicillin for. Men det må en podning hos lægen afgøre i morgen.
Skørt, det er ikke mere end 2 måneder siden jeg sidst havde halsbetændelse. Det kommer som et lyn fra en klar himmel og på et par timer gør det så ondt, at jeg næsten ikke kan synke. Av!
Kan det være stress-relateret mon? Ikke at jeg har decideret stress, slet slet ikke, men jeg kan virkelig godt mærke, at min krop og hjerne er på overarbejde pt. Det er så mange store ting der fylder, bryllup, sølvbryllup, bryllupsrejse, institutionsskift, flytning, ny virksomhed osv. som jeg også fortalte om her.

Det der irriterer mig helt vildt er, at min krop så tydeligt reagerer og at min angst er forværret – og det er jo selvom alle tingene er nogle mega, mega fede ting – som vi selv har valgt, vel at mærke.
Men jeg har det virkelig sådan, at jeg skal passe ekstra på mig selv for tiden. Og det gør jeg så. Laver ikke for mange planer, går tidligt i seng, spiser sundt, sørger for at trække vejret helt ned i maven mm.

Jeg synes jo bare det er lidt åndssvagt, det er jo ikke fordi vi har nogle rigtige udfordringer, vel. Jeg gad simpelthen godt være lidt stærkere af sind sommetider. Bliver sgu lidt træt af mig selv, men har lært at det ikke nytter at slå sig selv i hovedet. Kender I det?

Anyway. Nu vil jeg lægge computeren væk og bage nogle vafler til os alle tre. Jeg har nemlig købt mig et vaffeljern og jeg er helt oppe at køre over det, haha. Vafler smager lige så godt som pandekager, men er jo så meget nemmere og hurtigere at lave.

Min plan er at eksperimentere med at lave nogle sundere vafler, f.eks med spinat i, som jeg kan give Saxo med i madpakken, når han starter i sin nye institution. Og ja, I hørte rigtigt: Alle børnene skal have madpakker med i den institution han skal starte i. Det er selvfølgelig en ulempe, men når alle andre ting taler for, ( f.eks at normeringen er så meget bedre end de fleste andre institutioner), så er det ikke dét der skal skille os ad. Og helt ærligt, hvis man som forælder ikke kan mande sig op til at smøre en madpakke til sit eget barn, så ved jeg da ikke hvad.

Gode tips til en sund og varieret madpakke til børn, modtages derfor med kyshånd! : )

Jeg håber at resten af jeres søndag bliver rar x

   

4 kommentarer

  • rikke

    Halsbetændelse er slet ikke nødvendig at behandle med penicillin. Jeg ved godt, at det er møgtræls, og man bedst kan lide tanken om at man “gør noget ved det”, men studier viser, at man kun forkorter sygeperioden i snit med 1 dag. Samtidig udsætter man kroppen for unødvendig antibiotika (der heller ikke bidrager til den stigende antibiotikaresistens). Ingen løftede pegefinger, bare en anbefaling – på det punkt har lægestanden ikke været dygtige nok til at informere (tilhører den selv, så tager den også på min kappe ;-))

    http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/Nyhe_11_Mange%20born%20faar%20unodvendig%20antibiotika.aspx

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Sådan som jeg har forstået det (spurgte nemlig selv min læge i dag, om det virkelig var nødvendigt med penicillin fordi jeg ikke bryder mig om at tage det), så handler det om, at man risikerer, at bakterierne kan sætte sig på hjerteklapper!? eller i leddene, hvilket er ret uhensigtsmæssigt. Så jeg følger min kur og glædes over, at jeg heldigvis ikke får det ofte : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er også vildt kroppen reagere så fysisk på noget psykisk. Der skal heller aldrig meget til før min krop reagere. Det kan også være på glædelig stress som du beskriver. Fx elsker når jeg har mange ting på mit job, men min krop reagere stadig. Og det kan frustrere mig enormt. Men i stedet for at blive ked og vred over det prøver jeg at acceptere det. For sådan er jeg bare og har altid været. Så når jeg acceptere jeg er sådan skruet sammen og indlægger lidt flere åndehuller i hverdagen glider det lidt nemmere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Ja det er ret vildt. Jeg kender jo også mig selv ret godt og synes også jeg er god til acceptere, men nogle gange bliver man lige ramt af frustration over sig selv. Hehe : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredag