Instax Polaroid: Et sjovt bryllupstiltag

Om at få hjælp

mm6a4494_29774083726_o

^^^ Mille fra Camilles Gæstebud

Hverken C eller jeg er særlig glade for at planlægge. Vi er lidt mere go with the flow typer og det passer os begge to rigtig fint, at vi er sådan. Men altså. Når nu man arrangerer en så stor fest, som et bryllup jo er, så er man bare nødt til at planlægge. Jeg synes vi klarede det rigtig godt, men vi fik også lidt hjælp og det er jeg så taknemmelig for!

Den første vi fik hjælp af var min veninde Tine, som kom med gode idéer til hvordan gården, hvor vi holdte receptionen, kunne pyntes flot op. Tine har virkelig øje for sådan noget, og jeg synes hun ramte fuldstændig plet med hendes idéer. Sammen fik vi pyntet det hele op om fredagen og om lørdagen, stod hun for at briefe de piger vi havde hyret til at hjælpe os, med hvordan og hvorledes det hele skulle fungere.

Den anden vi havde til at hjælpe var min veninde Mille, som har Camilles Gæstebud, der tilbyder festplanlægning.

Mille har virkelig det kølige overblik og et par dage inden brylluppet mødtes vi og gennemgik brylluppet fra A-Z. Mille lavede en komplet tidsplan til os, samt kom med gode råd og idéer til alverdens ting, som vi slet ikke selv havde tænkt på. En rigtig god sparringspartner er hun. Det var virkelig virkelig guld værd.

Mille kom også tre timer før receptionen skulle starte og blev til alle gæsterne var gået. Her fungerede hun som den der havde overblikket og pretty much styr på det hele.
Jeg havde givet bands, kage og diverse folk Milles telefonnummer, så det var hende de ringede til, således at jeg og C bare kunne slappe helt af og være trygge.

En ting hun også hjalp med, som jeg var lykkelig for, var at hun gik ned og fik lavet en helt ny blomsterkrans til mig, da den jeg havde hentet samme morgen ikke fungerede. Da jeg kom hjem og så den på, var den alt for stor til mit forholdsvis lille hoved. Jeg panikkede lidt haha, men Mille stod til tjeneste og løb ned i Blomsterskuret og fik fortalt de dygtige damer bag disken, hvordan den skulle se ud i stedet. Og den endte med at blive helt perfekt : )

Mille arrangerer ikke kun bryllupper, men alle slags fester og jeg har allerede en idé om, at hyre hende igen når Saxo bliver tre år. Vi har ikke været helt så gode til at fejre store begivenheder herhjemme – vi holdte f.eks aldrig en navnefest for Saxo, noget jeg faktisk fortryder.
Men her efter brylluppet har vi bare fået blod på tanden i forhold til at gøre noget ud af de særlige dage, for helt ærligt, man lever kun en gang, ikke?

Stor anbefaling til både Tine og Mille! : )

3 kommentarer

  • kathrine

    Hej Emili
    Håber du stadig ser gamle kommentarer 🙂 Hvor har I skaffet flagranker og lyskæder fra som er på billedet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det gør jeg, men jeg er ikke til meget hjælp, desværre : (
      Lyskæderne var nogle vi lejede, og jeg er virkelig ked af det, men jeg har fulstændig glemt hvorfra. Det er en virksomhed der udlejer service til fest. Mener den hed noget med “fest”. Flagranker var fra en lille webshop, som jeg også har glemt navnet på. Det er jeg altså ked af : (

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Lige præcis. Man lever kun en gang

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instax Polaroid: Et sjovt bryllupstiltag