Til børneværelset

Sidste dag i vuggestue

IMG_2275

God morgen! Jeg er i fuld sving med at bage et eller andet sukkerfrit til 12 børn, for i dag er det Saxo’s sidste dag i vuggestuen. Og sidste dag i den institution, hvor han går gået siden han var bare ét år gammel. Jeg har egentlig glædet mig til denne dag, for det betyder nemlig også, at vi går en spændende tid i møde. Mandag skal vi alle tre på en uges bryllupsrejse og når vi er hjemme igen står vores nye lejlighed tom og vi kan dermed kaste os i krig med dét projekt.
Og så skal Saxo altså starte i en hel ny institution også. Han skal starte på “mellemstuen” i en lille bitte integreret institution med bare tre stuer, og en normering, der er en hel del bedre end den kommunale. Og ja, det er sådan noget der gør mig glad.

Men det betyder også, at han skal væk fra det sted han er så tryg ved, de børn han kender så godt og de pædagoger som han elsker og som har fulgt ham helt fra da han startede. Og den gør ondt i moderhjertet, det må jeg indrømme.

Men min lille dreng, han er så sej. Han har en styrke og en robusthed, og jeg har en god mavefornemmelse, selvom jeg har lyst til at knibe en lille bitte tåre, mens jeg skriver dette.

IMG_2278

Jeg synes måske også bare, at det er lidt sørgerligt, at det hele går så pokkers stærkt. Jeg synes han er så fantastisk lige nu. Alt han gør, alt han siger. Hold nu op han er sjov. Og jeg kan slet ikke overskue tanken om, at han lige om lidt (sikkert) ikke gider holde mor i hånden eller kysse mig på den måde han gør lige præcis i disse dage. Og at han om lidt taler flydende, fremfor at tale på den sjoveste måde, der får mig (og de fleste andre) til at flække af grin indvendig. Åh hvor er det herligt og åh hvor man dog elsker.

Jeg tror sgu vi er nødt til at prøve at lave os en to’er ; ) Jeg synes vi har gjort det så godt med Saxo – må man godt sige det? Så andet ville da være fjollet på en måde .. Børn er virkelig fantastiske og berigende på så uendelig mange punkter <3

IMG_2296

Ønsk os held og lykke i dag : )

Ps Saxos løbecykel fås her, sko her.
Min nederdel her, jakke her (affiliate).

   

5 kommentarer

  • Rikke

    <3 får helt tårer i øjnene så fint beskrevet <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Stemmer klart for en to’er – det skal man da, når man laver så smukke børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Bøg-Skov

    Hej Emilie.
    Er simpelthen så glad for dine indlæg om Saxo det skinner virkelig i gennem hvor højt du elsker ham!!!
    Jeg er sikker på at han nok skal klarer vuggestue skiftet super godt. Måske kommer der en reaktion efter noget tid der, men den er jeg sikker på arbejde Casper og dig nok skal få taget hånd om. I ønskes held og lykke med skiftet. Og et kæmpe tillykke med brylluppet.
    Mvh Maria Bøg-Skov.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til børneværelset