Dejlige torsdag

God weekend : )

img_4059

Fredagen indtil videre er gået med besøg af veninde og hendes søn, der er samme alder som Saxo. De to legede så godt sammen, så mødrene her fik masser af tid til at sludre om løst og fast, og det blev til en hel del, særligt om det selvstændige liv, som min veninde netop er ved at springe ud i. Jeg støtter op. Selvfølgelig! For jeg kan faktisk ikke forestille mig noget bedre lige nu, to be honest, men det er ingen vist i tvivl om..

Og så en laaang gåtur op og ned ad Frederiksberg Allé. Med en bagende sol lige i ansigtet, ok måske ikke bagende, men i hvert fald en flot og dejlig sol : )

img_4069

^^^ Sko: UGG, Bluse og nederdel: Other Stories. (reklame-links)

Senere, når C kommer hjem fra kontoret, skal vi til middag hos gode venner. Det bliver noget med lækker mad og vin, en masse voksne og en masse børn i én stor pærevælling. Helt sikkert hyggeligt og helt sikkert også lidt kaotisk. Men det gør intet. Jeg kan faktisk ret godt lide kaos.

Ved 21.30 tiden kunne jeg forestille mig, at vi er dem, der tager en Uber hjem, Vi har aldrig rigtig puttet så meget ude. Ikke fordi jeg ikke tror vi kan, men oppe i mit hoved er det bare lidt meget bøvl, først at skulle bruge tid på at putte, for derefter, måske bare et par timer senere, at skulle vække og køre hjem, for at putte igen.
Men nu har jeg heller ikke en dreng, der bare går omkuld sådan lige og slet ikke en dreng, der bare kan sove videre i en bil på vejen hjem. Jep, vi har testet ; )

Sådan er man jo så forskellige. Egentlig, med fare for at lyde mega kedelig, synes jeg også det er ok, at slutte en aften lidt tidligt. Altså det gør mig intet. Der er også en dag i morgen og det værste jeg ved er, at være træt og uoplagt en lørdag eller søndag, når man jo alligevel skal være på.

Så derfor, det der med at putte ude, er egentlig kun noget vi gør ved særlige lejligheder.

Kan I have en fantastisk weekend, jeg tjekker ind igen i morgen xx

img_3992

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dejlige torsdag