Matchy Matchy

Julebord og vores juleplaner

Annonce

b-365untitleeed-1

God mandag morgen de damer. Jeg håber I er veludhvilede og klar til en ny uge?

Jeg vil gerne starte dagen med, at tale lidt om julen! Jeg kan rigtig godt lide julen og i år hoster vi, for aller første gang, juleaften. Nu har vi jo endelig pladsen til det herhjemme, og det bliver altså helt vildt spændende synes jeg.
Antallet af gæster der kommer, er endnu ikke helt fastlagt, men vi bliver i hvert fald mindst 12 personer.

Der er mange ting, som først er kommet til mig i en senere alder, f.eks glæden ved julepynt.
Altså da jeg var barn, var det jo et hit, men jeg har aldrig gået op i det efter jeg selv skulle stå for det, og gør det i virkeligheden stadig ikke sådan rigtig, men jeg prøver. Især fordi jeg gerne vil have, at det bliver en tradition, at vi pynter pænt op, nu vi har et barn i huset. Han glæder sig allerede helt enormt til julen, den lille mand og jeg har da også købt en lille smule godt ind, men må nok også se, om jeg kan låne noget af min mor, da hun er typen, som har alt alt for meget, haha.

b-377

Noget vi til gengæld har styr på, og som jeg er virkelig glad for, er vores service. Lige præcis dét, betyder nemlig noget for mig, og for os. Vi har mere end rigeligt til at kunne dække op til juleselskabet og ja, det gør mig på en eller anden måde bare glad, at spise og drikke af noget lækkert. Så kan det godt være julepynten halter lidt bagefter, men pyt ; )

Vi har Eva Solo’s Legio Nova stel, der er åndssvagt pænt og super anvendeligt. Frokosttallerkener, middagstallerkener, pastatallerkener. Og så har vi et hav af andre ting, såsom vinglas (dem med den skrå kant, der er noget af det pæneste, og som vi altid får mange komplimenter for, når vi har gæster) vandglas, skåle, termokrus, gryder, pander mm.
Vi er fan herhjemme.

b-385

I sidste uge var jeg, af Eva Solo, inviteret til at komme og style mit helt eget julebord i selskab med Impression-pigerne og nogle dejlige damer.
Ærligt, jeg er ikke særlig god til sådan at style. Hverken mode, mad eller juleborde. Jeg er ikke specielt kreativ lige på det område, og jeg er for u-perfektionistisk og for utålmodig til, at sådan noget bliver godt. Men…. Og nu må I ikke grine… Jeg synes faktisk, at jeg gjorde et helt tilforladeligt job, hvilket heller ikke var så svært igen, nu Eva Solo havde stillet alle deres meget fornemme sager til rådighed.

b-368

^^^ Hvad synes I? Ville I komme til min julemiddag? ; )

Eventen foregik i øvrigt på Restaurant 56 grader, som ligger ude på Refshaleøen. Jeg blev fragtet ud og hjem i en Uber, og det var min første Uber oplevelse nogensinde. Normalt er jeg temmelig angst, for sådan at køre alene i biler med fremmede mænd, men eftersom jeg udfordrer mig selv lidt i disse dage, følte jeg, at jeg var nødt til bare at springe ud i det, så det gjorde jeg, og det var en super behagelig oplevelse begge veje : )

b-152
b-181

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Matchy Matchy