"Så lidt som muligt"..

Min uge

img_5065

Jeg har glædet mig lidt til denne uge. Og det er der flere grunde til.
Den startede f.eks virkelig godt ud med en dejlig body-sds behandling af Kim, som jeg har gået hos i over et år nu.
Jeg elsker Kim’s behandlinger, særligt fordi de holder mine colitis ulcerosa-symptomer i ave. Jeg har absolut ingen gener af den ellers kroniske sygdom. Ingen smerter, intet blod, tager ingen medicin. INTET.  Det er altså ret så fantastisk. Jeg har altid haft sygdommen i en meget mild grad, så hvis man har det i sværere tilfælde, er det måske ikke så nemt, at få til at gå i sig selv med body-sds, men jeg ville give det et forsøg hvis det var mig. Blot et lille (ikke-sponsoreret) tip : ) Derudover er det bare så rart, at få nulstillet sin krop og blive totalt afspændt. Jeg får en behandling ca hver anden måned.

Derudover byder ugen på en date med min mand. Det er 1000 år siden sidst og jeg glæder mig til at komme ud og spise lidt god mad og holde i hånd ; )

Og så er der et lagersalg hos Gubi, hvor jeg håber på at finde nogle godter! : )

Og mine nye briller er kommet hjem. Jeg er jo praktisk talt blind på det ene øje, hvorfor det er helt tåbeligt, at jeg ikke går med briller noget oftere.  Jeg har teamet op med Kaibosh og i morgen får I at se mine nye briller : )

Og så er det lønningsuge! Som blogger i BD, er det altid en overraskelse hvor mange penge der står på ens konto til d.1..
Mange synes nok det er stressende aldrig 100% at vide hvad man får, men jeg elsker det virkelig og synes altid det er ekstra spændende, når en ny måned nærmer sig : )

Ellers ikke så meget. De bedste uger for mig, er klart dem der ikke er plastret til med planer. Nogle gange føles det som om, at jeg er den eneste i denne verden, der har det sådan, men jeg elsker virkelig aftener hvor jeg har tid til at fordybe mig i et eller andet. Som så rimelig tit bliver bloggen her, men det er nu også okay. Så længe man selv vælger det.

Hav en dejlig mandag aften. Her står den på indisk dahl og måske et glas rødvin til : 0 )

Ps. min jakke fås her, sko (i en anden farve) her og solbriller her (affiliate).

img_5030

 

1 kommentar

  • Jeg er også tosset med body SDS. Fantastisk behandlingstype, omend jeg alligevel vil kalde det behagelig tortur;o) Det er lidt spøjst at blive rystet sådan! Og ja, jeg elsker også bare at have tid uden planer…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Så lidt som muligt"..