Broste's guldbestik

Den perfekte kjole + vores nytårsplaner

Indeholder reklame-links
img_5300

Storm & Marie har lavet en virkelig fin sag, en guld/sølv/metallic kjole, der er temmelig kort, således at man også kan bruge den som bluse. Smart. Jeg har i hvert fald haft min str small på under nederdele : )

I det hele taget laver Storm & Marie nogle fantastisk pæne ting, synes jeg. Se f.eks også denne festlige sag. Den gad jeg godt have på med en højtaljet nederdel til. Måske denne lædersag fra Ganni. Så var nytårsoutfittet reddet : )

img_5306

Og ang. nytår. Det gik lige op for mig, at vi absolut ingen nytårsplaner har endnu. Jeg har det lidt ambivalent med nytåret. Det minder mig om, hvor hurtigt sådan et år går og jeg er ikke fan. Stop tiden en eller anden.

Stod det til mig, sad vi på det første fly mod varmere himmelstrøg, men vore kære shops, Moodings og JS tillader det desværre ikke i år. Januar er og bliver en travl travl måned. Suk.
I stedet har vi talt om, at tage en tur til Februar. Vi må se.

Ligesom vi også må se hvad det bliver til med nytår. Vi har mange venner, så det burde ikke være et problem at hægte os på en eller anden middag, men jeg ved ikke. Vi har virkelig ofte været ude at rejse til nytår, så derfor har vi aldrig haft de der faste at holde med. Alle mine veninder er enten ude at rejse eller holder det med deres mænds venner.

Hvem ved, måske ender vi bare med at være de kedelige, der bliver hjemme? Vi får se.. : )

Hvad skal I lave til nytår?

img_5298
img_5303

   

7 kommentarer

  • Signe

    Jeg har også altid haft den der følelse af, at nytår er lidt for opreklameret og forventningerne kan nemt blive for store. Desuden har jeg syntes at det var lidt svært at slutte året. Næsten helt deprimerende.
    Men (!) for 9 år siden mødte jeg en sød fyr til en nytårsfest, og 7 år senere kom vores førstefødte til verden, på denne særlige dato. Nytårsaften er for os blevet en mærkedag af de helt store.
    Sidste år fejrede vi den med mine søstre, deres mænd og børn, men i år fejrer vi den hjemme med et vennepar, som ligesom os, netop har fået endnu en lille baby. Vi skal have lækker mad fra Cofoco, hygge, spille spil og tidligt i seng 🙂
    Og nå ja, vi skal have lagkage også. Med to lys i 🙂
    Godt nytår, hvad end I finder på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni

    Hvor er den fantastiske vinreol købt henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Det er en bryllupsgave. Det hedder en halv champagne pupitre, er sikker på at du kan finde den på DBA og ellers ved jeg at Fil De Ferre har haft nogle : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Claudia

    Nytårsaften er den aften på året der altid ender med at være en tam prut…

    Alt er sat ind på fest og farver og så bliver det bare så… Ja røvsygt!

    De sjoveste fester og byture er altid de spontane.

    Når det er sagt så ligger det også en dæmper når man har små børn.

    Vi tager for andet år i træk til Hornbæk i sommerhus med et sæt gode venner, som har det lige så anstrengt med nytårsaften som vi har😉

    Maden er som det plejer fra Cofoco og så hygger vi os og ungerne leger. Sidste år sprang vi i nattøjet kl. 23 og skålede i champagne i nattøj – totalt afslappet… 🍾

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • katrine

    vi rejser i julen, men kommer hjem til nytår. vi har heller ikke noget, vi som sådan “plejer” til nytår, men der begynder allerede at komme invitationer ind fra venner og familie. vi har aftalt først at tage en beslutning omkring nytår, når vi nærmere os mere. jeg synes hurtigt nytårsaften kan blive kørt op til noget, det ikke er. det er lidt ærgeligt. Men så længe jeg går ind i det nye år med min mand, så er jeg glad 🙂
    god søndag til dig. kh katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Her ender vi også med at være de kedelige på27 og 28 år, men ved du hvad? Jeg glæder mig!!! Vi har en datter på 7 måneder – mange af vores tætte venner har ikke børn endnu, så de går stadig all in på dans på bordene. Vi har bestilt lækker 5-retters menu udefra, og så skal vi ellers bare kysse, drikke lækker vin og cocktails og kigge hinanden i øjnene, alt imens vores datter ligger trygt i sin egen seng 🙂 Nytår siger os ikke det store, og jeg glæder mig egentlig bare til en dejlig aften med min mand!

    Tak for en dejlig blog – jeg kommenterer aldrig men jeg elsker at følge med. Man kan næsten ikke være andet end forelsket i jeres lille familie! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Vi skal holde nytår med min kærestes og mine forældre hos os. Det er efterhånden blevet en tradition. Jeg er 24, og mange af mine veninder, synes det lyder møg kedeligt, men vi har altid en super hyggelig nytårsaften, og jeg har slet ikke lyst til at det skulle foregå på andre måder. Så jeg synes bestemt ikke, I er kedelige, hvis I “bare” vælger at blive hjemme. 🙂 Godt nytår til dig og din familie uanset, hvad I vælger! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Broste's guldbestik