At arbejde fra hjemmet. 10 fordele!

Mød mine veninder

min-veninde-skal-giftes16

På opfordring fra en læser, kommer hermed et “lille” skriv om mine veninder. Det er jo egentlig sjældent at jeg sådan nævner dem, men de fylder jo selvfølgelig en hel del hos mig, så nu får de altså deres helt eget blogindlæg. Simpelthen ; )

Jeg vil gerne lige starte med at fortælle, at jeg selvfølgelig har de bedste veninder i verden. Uden dem, ingen mig. Vi har så utrolig mange minder sammen og jeg er stolt over, hvor modent et forhold vi alle har til hinanden. Vi kender helt seriøst ikke til drama og har en generel forståelse for, at man også er blevet ældre og har mindre tid til hinanden. Og at det at man ikke nødvendigvis ses flere gange om ugen, er helt ok.

baby-shower3

Vi er ligesom en større gruppe, der siden 2007 har holdt sammen.

Og heriblandt er der:

S: S er oprindeligt fra Fyn, men bor nu med kæreste og barn på Vesterbro. Hendes datter og Saxo gik i vuggestue sammen inden vi rykkede til Frederiksberg og S og jeg startede mange gode morgener med en bolle og en kop te på lagkagehuset efter aflevering. Nu er S gravid med nummer to, en lille dreng. S er uddannet Etnolog og så pønser hun, kæreste og børn på måske at rykke tilbage til fyn. Jeg forstår hende jo SÅ godt. Hun kommer tættere på forældre og kan købe et hus for under halvdelen af hvad det ville koste i Kbh, men åhh jeg synes alligevel at der er lidt langt til fyn. I hvert fald en del længere end til vesterbro.
Nå ja, og så skal vi holde nytår sammen, det er netop blevet besluttet : )

N: N har jeg kendt siden folkeskolen. N og jeg var bedste veninder (dengang man kaldte det det) og har utallige minder sammen. Vi boede på samme vej i vanløse hvor vi er vokset op, og da vi flyttede hjemmefra, da vi var 18 år gamle, fandt vi selvfølgelig en lille lejlighed på Sankt Hans Torv, som vi sammen flyttede ind i. Det var nogle vilde år vi havde sammen, inden vi opsagde lejligheden og smuttede til Australien – også med en del af de andre piger, der bliver præsenteret nedenfor.
I dag bor N stadig ved Sankt Hans Torv, nu dog i en kæmpe lejlighed med hendes mand, to børn på 2 og 4 år og to bonusbørn. Lige om lidt er hun i øvrigt færdig med sin kandidat i pædagogik.
Fun fact:  Vore fædre er bedste venner og nu også underboer, hvilket vil sige at jeg også bor i opgang med hendes far. Det er ganske hyggeligt, især når han har børnebørnene på besøg : )

min-veninde-skal-giftes2

Z: Min internationale veninde, der elsker at rejse, (næsten) altid dater udenlandske mænd og har taget sin uddannelse i Global Nutrition And Health. Arbejder nu som kreativ “madmor” i en institution her på Frederiksberg. Jeg ville af hjertet ønske, at hun kunne lave mad i Saxo’s børnehave for SE lige nogle vanvittigt inspirerende retter hun laver til de små. Jeg er blown away. Heldige, heldige unger!
Heldigvis har jeg selv ofte fornøjelsen af at smage på Z’s mad, da hun er god til lige at komme forbi med nogle rester til børnefamilierne. Z stod også for alle kanapéerne og snacks til vores bryllupsreception. Derudover er Z en af de få veninder af mine, der hverken har mand eller børn, og hun hviler enormt i det, hvilket bare er befriende og super sejt. Jeg husker at jeg allerede som 20-årig stressede lidt over det der med, hvis man nu aldrig fandt kærligheden.. Ikke så sejt vel. Z er bare sej.

M: M bor på Nørrebro med sin kæreste og deres søn O, som lige er fyldt 2 år. M har været i filmbranchen som rekvisitør lige siden jeg har kendt hende og hun er top-sej. På sådan et film-set bliver der virkelig knoklet og jeg tager hatten af for hendes drive.
M’s familie driver i øvrigt Fil De Ferre, hvilket jeg er meget, meget misundelig over. Haha.

min-veninde-skal-giftes9

L. L bor (også) på Nørrebro, når hun altså ikke hænger hos sin kæreste på Vesterbro. Hun arbejder også i filmbranchen, men som den der har det hardcore overblik.

D: D har lige færdiggjort sin uddannelse i Moderne Kultur og Kulturformidling og befinder sig pt i Glasgow, hvor hun bor med sin kæreste. De er begge kunstnere og laver nogle super seje ting. Her kan I se lidt af det D beskæftiger sig med: https://www.instagram.com/dittebeskidte/
Når hun ikke bor i Glasgow holder hun til i NV : )

C. Jeg har jo en svaghed for personer der, i mine øjne, virkelig gør noget for andre mennesker. Måske fordi jeg føler, at min arbejde, bloggen her, er modsætningen. Den handler jo blot om mig selv.
C er uddannet sygeplejerske og arbejdede i nogle år på børneafdelingen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun var vanvittigt dygtig til sit job, men desværre oplevede hun på egen krop, hvordan nedskæringer, crazy travlhed og deraf minus tid til at gøre sit arbejde tilfredsstillende, kan gå ud over den gnist man engang havde for sit fag. Det har virkelig åbnet mine øjne for, hvor slemt det står til. Det er katastrofalt.
Nu læser C i stedet til psykolog (hun kom ind i Kbh på kvote-2, hvilket er mere end vanvittigt flot) og så er hun om lidt på vej til Amsterdam hvor hun skal læse et semester. Sejt. Til daglig bor hun (også) på Nørrebro..

baby-shower7

^^^ Overvej lige en lille bitte Saxo dér, bare 4 dage gammel <3

N: 
N er en klog psykologi-studerende, der dog pt helliger sig mor-rollen og går hjemme på barsel med sin lille dreng. N’s pige bliver passet fast af mormor og det gør hun bl.a fordi, N ikke mener, at hun kan byde sine børn institutionslivet så tidligt som det ellers er normalen i DK. Hun og jeg deler mange af de samme holdninger til børn og det er altid meget interessant at drøfte ting med hende. N bor på Frederiksbergs dejligste adresse.

julefrokost-med-pigerne0

^^^ Julefrokost for 3 år siden, i vores gamle lejlighed

Pigerne ovenover og jeg udgør tilsammen “Tirsdagsgryden”, som er et koncept, hvor vi den første tirsdag hver måned skiftes til at lægge hus til en komsammen. Her hygger vi over god mad (navnet: gryden, indbefatter, at man ikke behøver lave fancy mad) og ofte en hel vin. Det har uden tvivl været den fedeste tradition vi har startet og her på andet år, bliver gryden altid prioriteret højt af alle.
Det er en skide god måde, at få set sine veninder på og jeg vil virkelig anbefale det til alle..

C. C bor, til vores store ærgerelse, med sin kæreste i Norge, hvor hun også arbejder som sygeplejerske. Vi savner hende hver dag, men nyder godt når hun er hjemme på visit. Hun er det man kalder vist “hundemor” til lille søde Fiona.

baby-shower-26

Så er der mine andre veninder, der fylder lige så meget hos mig, men som dog ikke er en del af den store gruppe. På den måde, at det er veninder, der er kommet til på et lidt senere tidspunkt, og som derfor har deres egne grupper af veninder, hvor jeg selvfølgelig heller ikke er en del af dem : )

T: T og jeg lærte hinanden at kende, da vi begge studerede entrepreneurship-design på KEA. T har to herlige unger. En pige der snart starter skole og en dreng, der lige er et par måneder yngre end Saxo. Dengang jeg fandt ud af at jeg var gravid med Saxo, overtalte jeg lidt T til at f å en to’er, for så kunne vi følges ad. Det virkede og et par måneder senere var hun gravid. Og hun har bestemt ikke fortrudt ; ) T bor i indre by med sin fotograf-mand og så er hun helt klart min mest kreative veninde. Ingen ved det, men faktisk laver hun sommetider nogle indlæg for mig, primært collager, fordi jeg selv er så mega dårlig til det. Hun bliver selvfølgelig betalt for det : )

friends1

M: Mit nyeste bekendskab, som jeg snart har kendt i 3 år.
M og jeg boede i samme andelsforening, i Tullinsgade, før vi flyttede. Men vi talte ikke sammen, før vi en dag, et par uger inden termin, fandt ud af, at vi begge var gravide med drenge (og næsten havde samme termindato). Da begge drenge var blevet født (begge ved kejsersnit grundet UK) satte vi lynhurtigt en date i kalenderen og så gik det egentlig stærkt derfra. Vi kom også i mødregruppe sammen og spenderede faktisk det meste af barslen sammen. SÅ hyggeligt.
Det skulle også vise sig, at M’s mand og min mand faktisk på et tidspunkt arbejdede sammen. Og nu ses vi alle 4 (6 med drengene) så ofte som muligt. Det er også dem vi har booket ferie til Mallorca med til sommer.
M er i øvrigt en af mine klogeste, fornuftigste og mest betænksomme veninder og jeg elsker at jeg altid kan komme til hende og få råd i massevis.
M har et job som business-controller i en gigantisk virksomhed og jeg synes det er ganske pinligt, at jeg det meste af tiden ikke rigtig fatter en brik af, hvad det er hun helt præcist foretager sig på det job. Ud over at det er noget med tal og budgetter.

N+L. Jeps, de hænger lidt sammen de to, fordi det er to piger, jeg har kendt siden børnehaven og senere som jeg gik i folkeskole med. Jeg ser ikke N og L så ofte, men kender I det, at der bare er nogle venskaber det består, fordi, uanset om der går måneder mellem man ses, har man stadig kendt hinanden nærmest et helt liv og vil altid have noget sammen, Sådan har jeg det med N og L ved også, at de har det sådan med mig.
L bor lige ved søerne sammen med kæreste og lille søn, og til daglig er hun lærer. Og N er journalist og har faktisk købt vores gamle lejlighed sammen med sin kæreste.

baby-shower-24

Alle ovenstående piger er ligesom dem jeg anser for værende de tætteste og de var også alle inviteret med til vores bryllup.
Derudover der jo kommet piger til, som jeg også anser som veninder og som jeg er SÅ utrolig glad for at have mødt. Herunder en hel del skønne og skøre blogger-piger. Jeg føler mig meget taknemmelig.

picnic-pa-bryggen3

171485

Og hermed lidt billeder af ældre dato:

12891577_10154069274077244_6662430828531129434_o
12525291_10154069272147244_5694142211633599981_o
12794856_10154069274147244_5627747594501735710_o
12095045_10154069278427244_56600412313603615_o
981142_10154069290272244_6116794386855654195_o

^^^ Sommerhus i Asserbo i juli måned måske 2011? Det føltes mere som november.

12473559_10154069289282244_1560220514828140911_o

^^^Dengang man var stram og tynd. Nu er det kun damen til venstre der er det : D

12440256_10154069273432244_5823812998759586749_o
12891663_10154069288652244_4235220824477715325_o
12440405_10154069288452244_3500965711093145448_o
12888658_10154069278717244_3934179870109741744_o
11312951_10154069289632244_674854057521918260_o
921135_10154069289977244_1161233965600284848_o
12322681_10154069278712244_843209407239675996_o

12 kommentarer

  • Anna

    De ser søde ud…god jul til dig Emilie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Dejligt indlæg 🙂 Jeg synes, det er interessant, at en del af dine veninder, ligesom dig, har fået børn tidligt(sammenlignet med gennemsnittet). Hvis de er på alder med dig, altså.
    Selv er jeg fra Nordjylland og en del af en venindegruppe på seks, hvor de andre alle har børn, mens jeg selv kommer til at fylde 30, før jeg bliver mor. Det har jeg ikke tænkt så meget over, fordi jeg altid har opfattet det som lidt “provinsagtigt” at få børn tidligt (gennemsnittet for københavnske førstegangsfødende er 31,8 – mere end to år højere end landstallet)
    Du har tidligere skrevet lidt om det med at blive mor i en forholdsvis tidlig alder, men måske kunne du skrive lidt mere? Jeg synes, det er et spændende emne – måske fordi det på det seneste er gået op for mig, at jeg selv bliver én af de ældre mødre, selvom jeg føler mig ret ung 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      De er på samme alder som mig : ) Ja, vi har virkelig ‘smittet’ hinanden kan man sige, hvilket er SÅ skønt, da det er det fedeste at have børn på nogenlunde samme alder.
      Og eftersom vi stort set alle er fra Kbh og alle bor her, vil jeg betegne os for ikke særligt provinsagtige på nogen måde 😄

      Jeg vil gerne se om jeg kan få skrevet lidt om det at få børn ‘ungt’. Der er jo ingen tvivl om, at der er visse fordele ved at blive mor i yngre alder og for mig har det været det bedste i hele verden, men ligegyldigt hvad, handler det jo bare om, om man føler sig klar eller ej og hvor man er i sit liv ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Eller er i stand til at få dem 🙂 Desværre er det ikke alle der kan få børn, selvom de både føler sig klar og har det som højeste ønske – det er også vigtigt at huske på
      kh en, som selv er i dyb sorg over ikke at kunne få de børn, som jeg så brændende ønsker mig

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg synes pt at mit feed er spækket med “nyheder” om nedsat fertilitet og barnsløshed og mit hjerte bløder hver gang jeg hører om det. Det har altid været min helt store frygt, ikke at kunne få de børn jeg gerne ville. Også derfor jeg vidste, at jeg ikke ville være 30+ når jeg begyndte, for tænk nu hvis man skulle bruge mange år på det. Det er noget jeg har tænkt meget over.
      Jeg ved ikke hvad der er galt i jeres tilfælde, men jeg vil sige at vi har en del venner, der har prøvet i mange år og endda har været ved at give op, men hvor der alligevel til sidst er kommet et barn ud af det. F.eks har jeg en tæt veninde, som har fået 9 aborter inden det skulle lykkes hende at holde på sit barn. Nu har hun to velskabte og skønne af slagsen.
      jeg håber at du på en eller anden måde alligevel får de børn du ønsker dig. Måske gennem adoption eller andet. Kæmpe kram til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Dét indlæg vil jeg mega gerne læse 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Tjek : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Hvordan med mad til tirsdagsgryde – er det altid vegetarisk? Eller hvordan fungerer det? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emiliblog

      Det er det faktisk ja – eller med fisk. Vi er flere der ikke spiser kød, så det er på en eller anden måde bare blevet sådan. Alle trives med det : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en virkelig dejligt flok du har dig der <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At arbejde fra hjemmet. 10 fordele!