På det seneste… #2

img_4616-1

– Er vi stadig ramt af sygdom herhjemme. Mest ham den lille, som sov til over 09.00 i morges. Og så ved man altså bare at den er gal.

-Har jeg officielt droppet af følge med i SKAM. Og jeg skammer mig lidt over det. Jeg føler mig simpelthen så mærkelig, nu hvor 98% af alle kvinder jeg kender, ser lystigt med – ja nærmest er besat af den serie. What’s wrong with me? Faktisk går det mig en lille smule på kan jeg mærke. Nu kan jeg ikke snakke med om det. Men den fanger mig bare ikke. Punktum.

-Bruger jeg i stedet mine aftener på et lille selvhjælps “bliv dus med din angst” kursus. Når altså ikke jeg blogger som nu, eller falder i søvn på sofaen. Det kursus, som varer i 14 uger og består af lydfiler, har i øvrigt virkelig fået mig til at se min egen angst (angst for angsten) på en helt ny måde. Det er ret fedt. Sig endelig til hvis I vil høre mere

-Har jeg fundet de første par grå hår på mit lille hovede. Eller krid-hvide hår var det nærmere. Og det er jo fint nok og alting, men jeg skulle virkelig lige sluge den, fordi jeg altid har regnet med, at jeg ville ligne min mor på det punkt. Min mor er 53 år og har nærmest ingen grå hår.
Hvad er dealen med de hår altså? Når man først har fået et eller to, kommer de så bare lyn-hurtigt på hele hovedet? Jeg har brug for nogle med erfaring her, kom ind!
I det mindste er det nemt at skjule, når man er lyshåret, I guess..

– Har jeg fået den vildeste grape-craving. Grape juice all day everyday. Mmmm

– Og en craving for pepernødder med chokolade. Det lyder ikke specielt lækkert, men det er SÅ godt! Omg.

– Har det store og smukke juletræ, vi købte i starten af december, fuldstændig mistet sin glans og er nu mere bare et stort, meget tørt og ikke særlig kønt juletræ. Vi er nok nødt til, at investere i et nyt inden juleaften. Som om der ikke var nok at bruge penge på, hmm..

– Har jeg købt lige præcis 0 julegaver. Det ligner slet ikke mig, men på en eller anden måde går jeg ikke rigtig op i gaverne i år.

– Men det gør min familie jo, så gaverne skal selvfølgelig købes. Overvejer at finde noget tøj til min mand. Måske lidt kedeligt, men det plejer at sprede glæde, og vigtigst af alt: blive brugt. Hvad køber I til mændende i jeres liv?

Hav en skøn dag allesammen xx

Vuggestue er ikke barnets behov

img_2085

^^^ Saxo 1 år

“Har haft dette indlæg liggende i kladder i 100 år og været afventende med at poste, fordi forældreskab jo nok bare er og bliver et “farligt emne” at skrive om. Jeg ved godt, at jeg med dette indlæg højst sandsynligt vil prikke til nogens dårlige samvittighed, ligesom, at mange sikkert heller ikke er enige med mig. Men lad os prøve at skille tingene ad, og se det hele lidt oppefra.
Jeg mener ikke at man er nogen dårlig forælder, hvis man sender sit barn i vuggestue tidligt (jeg har selv gjort det). Det eneste jeg skriver er, at jeg ikke tror det er det bedste for barnet at være i institution, f.eks allerede som 1-årig (eller tidligere).
Men som med alle andre ting her i livet, kan man ikke altid få det bedste. Og så kan det næstbedste være et glimrende valg.
Det eneste jeg egentlig gerne vil med indlægget her er, at komme med mit syn på sagen, og så måske bare åbne lidt op for de misforståelser, som rigtig mange bilder sig selv ind. F.eks at et et-årigt (eller yngre) barn skal ud og “socialiseres”, “stimuleres” eller “har bedst af” at være i institution”.

Saxo kom i vuggestue, da han var et år gammel. Det gjorde han fordi, 1, jeg skulle tilbage til min uddannelse og 2, fordi det var sådan man gjorde og gør. Sender børn tidligt afsted i institution. Det er normalen her i Danmark.

Jeg troede dengang oprigtigt på, at vuggestuen var det bedste sted for ham at være på det tidspunkt. Han har altid været en meget udadvendt og eventyrlysten dreng, og jeg troede, at han kedede sig i mit selskab som barslen lakkede mod enden, at han manglede “stimulering”, og at han ville have rigtig godt af, at hænge ud med 11 andre små børn + 2-3 pædagoger. Også selvom han hverken kunne tale eller gå.

Han græd det første stykke tid efter indkøringen, men holdte ret hurtigt op og jeg vil faktisk kalde Saxo’s vuggestuetid for komplet uproblematisk. Saxo indrettede sig, som de fleste børn jo gør og alt vi nogensinde har hørt fra pædagogerne har været, at han har stortrives dernede.
Som sagt er han en meget udadvendt og tryg dreng, med mod på stort set alt. Og jeg er da heller ikke i tvivl om, at han har haft det rigtig fint i vuggestuen. Bl.a fordi han ér en robust dreng – dvs. fyldt op med kærlighed + behandlet med respekt + har lært at regulere sine følelser.

Men…  Som tiden er gået, og som jeg har fået en større viden om og indsigt i børn og institutionslivet generelt, så ved jeg, at det ikke har været det bedste sted for ham. Ligegyldigt hvor søde og dygtige pædagogerne var. En vuggestue, er ikke det bedste for et lille barn. Og da slet ikke med den normering de kommunale institutioner kører med.

En vuggestue er mors og far behov, samfundets behov. Og det er jo reelt nok for søren. For selvfølgelig skal der være plads til arbejdsliv. Man kan sige at det vigtigste vel trods alt er, at mor og far trives. For hvordan kan barnet trives, hvis ikke forældrene gør?

Men det er stadig ikke barnets behov, at være adskilt fra dets primære omsorgsperson(er) 5 dage om ugen i flere timer af gangen, til fordel for dygtige, omend alt for få pædagoger, en hulens masse støj og mangel på ro.
Barnets behov, i dets første leveår, kan kun være, at mor og far er lidt mere mor og far. Og graver man lidt dybere ér det jo også det al forskning viser.

Et et-årigt barn er nysgerrigt og skal selvfølgelig have lov at møde andre børn, også gerne på daglig basis, men det har ikke behov for at sidde i en institution med 11 andre børn og langt fra nok en til en kontakt med en nærværende voksen.

I virkeligheden ville jeg nok bare sådan ønske, at alle mødre og fædre, der rent faktisk delte min holdning til dette emne, dog bare havde muligheden for, at trække stikket for en periode og f.eks gå ned i tid, mens børnene er helt små. Uden at skulle tænke på konsekvensen heraf. At vores samfund indså, at det var for det bedste.

Jeg ved at jeg er priviligeret i den forstand, at jeg, som tingene ser ud lige nu, rent faktisk kan kombinere arbejde med at være meget hjemme. Således at Saxo kan holde mange fridage og have korte dage i sin børnehave – den private børnehave vi bevidst har valgt til ham, fordi normeringen der er bedre.
Jeg ved endnu ikke, om vores barn nr to skal i vuggestue eller ej. Det kan kun min og Casper’s mavefornemmelse til den tid afgøre. Og det afhænger selvfølgelig af flere ting. Jeg har f.eks også behov for at realisere mig selv og være andet end “bare mor”. Men jeg føler virkelig et ansvar for at give mine børn den aller bedste start på livet.

Det eneste jeg ved med 100% sikkerhed er, at jeg ikke kan sende et et-årigt barn, der hverken kan gå eller tale ned i en institution med 11 andre børn og to pædagoger igen. Det er udelukket, også selvom det gik godt med Saxo.

Lige nu, i min perfekte verden hedder det minimum 18 måneder -måske endda 24 før Saxos lillebror eller søster kommer i institution, og så bliver det i en privat institution, med en bedre normering.
Jeg nægter at gå på kompromis med lige præcis dette, det er sikkert og vist.

Jeg håber altså ikke at det fremstår som om, at jeg er imod institutioner, for det er jeg bestemt ikke. Saxo på snart 3 år (næste måned) har virkelig virkelig stor glæde at sin institution, pædagogerne er SÅ dygtige og hver dag kommer han hjem og har lært et eller andet nyt, ligesom han helt bestemt også socialt har lært en masse om at begå sig blandt andre børn. Men når det er sagt bruger jeg den stadig “med omtanke” og det fungerer for os.

En sløj dag

img_5537

Tog mig selv i at tænke den anden dag, at det var heldigt, at ingen af os herhjemme rigtig har været syge, selvom nærmest alle i vores omgangskreds har været ramt af den ene eller den anden virus på det seneste.

Men da vi så alle tre vågnede i morgen klokken 08.30 (normalt starter vores dag 6.30-7.00) vidste jeg godt lidt, hvad klokken havde slået. Og pludselig huskede jeg vores nat med afbrudt søvn, grundet feberramt lille dreng, der ikke kunne finde ro mellem os i vores seng.

Så i dag er jeg hjemme med en halvsløj Saxo. Han er kun lidt varm på panden nu, og ellers i højt humør, men noget siger mig bare, at feberen kommer snigende igen i nat.

Jeg selv har ondt i halsen og min næse løber. Det er altså dårlig timing synes jeg. Jeg havde/har en del arbejde jeg skulle have lavet her op til juleferie og juleaften og jeg har købt lige præcis 0 julegaver.
Krydser alt jeg har for at feber, ondt i halsen og løbende næser bare varer et par dage og ikke udvikler sig til noget mere krads.

img_5527 img_5539

Prøver at hjælpe det lidt på vej ved udelukkende at indtage gode, sunde og nærende ting i dag. Startede f.eks dagen med en friskpresset juice med ingefær i. Så har min samvittighed det i hvert fald lidt godt : D

Så her i dag, har vi altså bare slappet af hjemme. Vi har malet med vandfarve, leget med modellervoks, bygget kæmpe togbane med yndlings-Brio og leget en masse Lego Duplo. Og så har Ipaden også været en smule i brug. Der var engang hvor vi brugte den næsten hver dag, men som han er blevet større er han blevet bedre til at lege, er mere kreativ og gider faktisk slet ikke rigtig Ipaden. Det er så fedt. Men når man er syg, er den nu stadig meget god.

Jeg håber jeres mandag har været rar? Har I fået købt jeres julegaver? Shit, jeg aner ikke hvad jeg skal give folk i år : s

Indeholder reklame-links:
Ps. Saxo har bluse på fra Christina Rohde her, og bukser fra samme brand.
Wall stickers på væggen er fra Ellos, dog ser det ud til at de er udsolgt lige nu.
Gulvtæppet i hans værelse fås her
Den Store Carl, verdens hyggeligste bog, som vi død og pine SKAL læse hver aften fås her.
Sengen, som vi er SÅ glade for, er Oliver Furniture ’s Wood Sofaseng i str voksen. Verdens bedste seng : )

img_5530 img_5547

Vores 2016

unnamed

2016 har været et pisse fedt år for at sige det rent ud. Og når jeg tænker mig lidt om, er der da også sket nogle ret store ting.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi startede jo året ud med at tilbringe en måned i Australien. Vores livs ferie. Vi fejrede nytår på stranden sammen med min australske familie og en uge senere fejrede vi Saxo’s 2 års fødselsdag – også på en dejlig strand. Det bliver en lidt anderledes fødselsdag i år, det er sikkert.
Hvad jeg ikke ville gøre for lige at tage en “smuttur” til Australien igen. Jeg elsker simpelthen det smukke smukke land. Håber på en tur igen i 2018.

img_0504 img_0651 img_0595

I juni tog jeg min farmor og Saxo under armen og hoppede på et fly til dejlige Grækenland. 5 dage i sus og dus. En ferie jeg aldrig vil glemme.

img_1592img_1626 img_1689OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og i juli måned, tilbragte vi det meste af vores tid i sommerhuset. Det var til tider en koldere fornøjelse, og jeg var meget glad for, at vi var fyldt op med sol og varme fra Australien og Grækenland. Men dejligt var det : )

29521081510_851069c874_o

September var måneden for vores bryllup. Det blev lige som vi havde håbet på og vi var vist yderst heldige med vejret, der skulle vise sig at blive den “sidste sommerdag i september”.
Vi holdte reception i vores gård, der var pyntet lækkert op, og gik senere mod Josty, hvor middagen og festen skulle foregå.
Det hele blev som sagt lige som vi havde håbet på, og jeg følte mig meget smuk i min kjole fra Couture-Stuen.

img_2816

img_2665

En uge efter brylluppet var det tid til vores honeymoon. Vi nappede en uges ferie (igen i Grækenland, på verdens skønneste resort, Westin, Costa Navarino) Det var ren afslapning for os alle tre, og noget vi virkelig havde behov for, efter en lang tid med planlægning, en del stress osv.

img_4016

I slutningen af august annoncerede jeg, at vi havde købt vores drømmelejlighed og 1 november kunne vi endelig flytte ind.

Det med flytningen har næsten været det bedste af det hele. Det betyder bare så meget, at bo et sted hvor man føler sig hjemme og det gør vi i høj grad her. I vores tilfælde har det også betydet, at vi kan have venner og veninder ovre til middag, selv efter Saxo’s puttetid. F.eks er det lige blevet besluttet at vi holder nytårsaften herhjemme for to vennepar + børn. Noget vi ikke kunne have gjort i den gamle lejlighed, da den simpelthen var for lyt. Så på den sociale konto, giver det også en masse frihed og det er mega fedt.

img_5203

Derimellem er der sket det, at Saxo er startet i ny institution, grundet vores kommuneskift i forbindelse med flytningen. Han har taget det uden det mindste brok og elsker sin børnehave. Og vi elsker den. Især fordi den er ultra lille og fordi normeringen er rigtig god, da den er privat. Det kan virkelig anbefales. Altså en mindre institution – hvis man går op i sådan noget.

Der skete også det, at det projekt min veninde og jeg havde gang i, som jeg vist fortalte om herinde er par gange, blev lagt på hylden for en stund. Det er jo helt klassisk, at man fortæller om det her “vildt spændende projekt” man har gang i, og så bliver det aldrig til noget. Sagen er den, at laver man et produkt, der skal produceres i udlandet, så kræver det viiiirkelig blod, sved og tårer og det er slet ikke “bare lige”. Lesson learned. Dog håber vi stadig meget på, at vi kan tage projektet op igen en dag, fordi vi stadig tror SÅ meget på det.

Men for nu og det næste stykke tid, er det bloggen her jeg fokuserer på, samt på at hjælpe min mand med Moodings og JS, der stadig har vores hjerter, selvom der på mange måder også er gået total hverdag i den – noget man som iværksætter jo ikke altid synes er det fedeste (Nu taler jeg mest på min mands vegne). Men med en fordobling i omsætningen fra 15′ til 16′ bliver vi ved lidt endnu ; ) <3

Processed with VSCO with hb2 preset

På årets sidste dag, bliver vi herhjemme i lejligheden. Planen var egentlig ikke at lave noget, fordi jeg troede at alle mine veninder havde planer, men det skulle vise sig at der kom nogle ændringer og nu får vi selskab af to af mine aller bedste veninder, deres kærester og deres dejlige unger, som er på Saxos alder. Det bliver super stille og roligt og omdrejningspunktet bliver god mad, fremfor fest og fyrværkeri (hader fyrværkeri og forstår virkelig ikke hvorfor det dog ikke er forbudt at sælge til privatpersoner).

Jeg kunne faktisk ikke rigtig forestille mig en bedre afslutning på 2016. Og så glæder jeg mig helt vildt til at se hvad 2017 bringer med sig <3

-40% på Me And The Met

Annonce
img_4656img_5065

God søndag morgen i stuerne! Her kommer et lille rabat-tip fra mig til jer.
Me And The Met holder pre-sale, hvilket betyder, at de giver -40% på alle deres varer (pånær allerede nedsatte varer + Toga Pullamed koden: Pre-sale

Me And The Met har nogle top seje designere, bl.a har de jo Fillippa K, som jeg ikke kan sige mig fra for at være temmelig glad for. Bl.a er jakken jeg har på billederne her fra Filippa K og derudover er jeg også helt hovedkulds forelsket i denne jakke, også fra Filippa K.

Men Me And The Met har også andre skønne brands f.eks Ganni og Storm og Marie og kender I mon til deres koncept i forvejen? Hvis ikke, kan jeg bl.a fortælle, at de har gratis personlig levering i Kbh, hvilket er SÅ nice for os Københavnere.

Sidst jeg bestilte noget var klokken 20.00 og en time senere bankede en af Me And The Met’s ekspedienter på min dør. Så kan vi altså snakke om god service.

img_4651

Hav nu en dejlig søndag. Vi skal til julefest hos familie i eftermiddag og Saxo har ikke talt om andet hele morgenen. Great ; )