Everyday life og lidt om en forestående fødselsdag

3 år

img_5530

Måske verdens største kliché-ting at sige som mor: Stop tiden.

Ikke desto mindre: STOP TIDEN, EN ELLER ANDEN?

Saxo fylder tre år i dag!

Tre….

Min lille, store, mega lækre dreng. Kendt af de fleste som værende den sjoveste, mest positive og livsglade lille gut. Men vi forældre ved heldigvis, at han rummer alle følelser og at han f.eks også kan være både sur, ked af det, sommetider endda vred.

Omend det er uhyre sjældent, at han bliver rigtig vred. Han er vitterligt en glad og udadvendt lille fyr, der for tiden går højt op i, at sige hej til alle fremmede han møder på sin vej. Responderer folk ikke, kigger han op på mig og siger “Æjjj han vil ikke, mor” (han bruger “han” om både drenge og piger) og så siger jeg “Pyt med det” eller “så må du bare sige hej lidt højere” og det gør han så.
Han lægger mærke til alle de små detaljer, som børn jo som oftest gør, og det er intet mindre end herligt, at være vidne til. Ofte stopper han op og spørger fremmede ind til hvad de laver eller hvad de har i hånden. Og hos bageren siger han selv til ekspedienten, at han vil have en bolle uden rosiner. På den måde er han ikke bange af sig. Til gengæld er hunde ikke længere et hit hos ham. “Det kan jeg ikke lide, mor”

Der har altid været fart over feltet hos S, og engang var jeg oprigtigt bekymret for, om han nogensinde ville kunne sidde stille og vise interesse for andet end de vildere lege. Men det skulle vise sig, at det bare tog lidt tid, og nu kender jeg ingen som er så dygtig til at bygge alverdens ting ud af lego, eller til at fordybe sig i små rollelege, og ingen som kan bruge så lang tid på, at sætte alle sine biler op på rad og række, så de står helt snorlige – der har han helt tydeligt arvet lidt af sin fars ordenssans, hvilket vist kun er godt : )
Derudover kan han bruge timer på at lægge puslespil – noget han i den grad har et talent for. Selv er jeg ret ringe til puslespil, måske pga min manglende tålmodighed? I hvert fald lægger drengen puslespil MEGET bedre end jeg, og det er da ret så flot, vores aldersforskel taget i betragtning.

Saxo din dejlige dreng. Om jeg begriber hvor heldige vi har været med dig. Dit skønne og ultra kærlige væsen. Jeg værdsætter alle dine daglige kys og kram SÅ meget, og når du for tiden kommer ind i vores seng midt om natten, blot for at lægge dig midt imellem os og sove videre med det samme, så vågner jeg kort op, kigger på dig og putter mig ind til dig. Og der er ikke ret meget der slår den følelse af glæde, det giver mig. Det skal da lige være når du, hver morgen putter dig ind til mig og siger “mor, jeg elsker dig så meget højt” <3

TAK fordi du kom ind i vores liv og ændrede det til bedre. Tak for dig.
Vi elsker dig altid.

   

8 kommentarer

  • Caroline

    Tillykke! Hvor lyder han bare som en skøn dreng <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Fineste indlæg ❤️ Stort tillykke med Jeres søde dreng!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Årh altså, jeg bliver helt rørt.. kæmpe stort tillykke med jeres Saxo! Hvor er det vildt, at han allerede fylder 4 år – tiden flyver…kan tydeligt huske da du fortalte om din graviditet og da i fik ham! Jeg håber at i har haft en dejlig dag ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Stort tillykke til Saxo:-)
    Elsker at du siger “Så må du bare sige hej lidt højere”! Så er det jo klart, at han er blevet så udadvendt! Jeg håber, jeg husker sådan noget, når min datter Vilma på 5 måneder engang begynder på det😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fint <3 stort tillykke med jeres store skønne dreng!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nårh <3 Der fik du lige en lille tåre frem i min øjenkrog.

    Tillykke med lille Saxo.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Terese

    Tillykke med ham mus! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gustavo Woltmann

    Stort tillykke til din søn. Han er godt nok en kær lille (stor) en!

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Everyday life og lidt om en forestående fødselsdag