Om bryllup

En trang til….

Processed with VSCO with a5 preset

^^^ Verdens dejligste i sit fodboldtøj den anden dag.

Yes yes yes, langsomt men sikkert kommer overskuddet tilbage. Selvom januar stadig er mørk og kold, kan man godt fornemme, at dagene bliver længere nu. At lyset ændrer sig lidt. Og dét gør altså et eller andet ved mig. Før vi ved af det, er det sgu forår, venner. YES.

Jeg har haft en rigtig god dag i dag. Skyndte mig at få arbejdet lidt her til morgen og smuttede derefter i svømmehallen med min yndlings gravide veninde, der venter barn nr 2, en lille dreng, til april! Vi svømmede mange baner og gik så en tur i sauna, inden vi sluttede af med en omgang lækker frokost.
Så rar en måde at bruge sin dag på. Vi har aftalt at vi laver det til en fast ugentlig date, og det passer mig så godt. Mig der ingen motion dyrker. Min evige dårlige samvittighed. Det bliver der lavet om på nu, hører I? For svømning, er da en ret fin form for motion, ikke sandt?
Måske ikke en af dem hvor man ser resultater, men det gør heller ikke noget. Bare jeg får rørt mig lidt.

Jeg craver virkelig wellness for tiden og i går aftes måtte jeg låne mine forældres badekar, og mens C puttede Saxo, tændte jeg en masse duftlys og lod mig sænke ned i boblerne. Dét var dejligt.

Ud over en wellness craving, har jeg også en shoppe-trang for tiden.
Gider ikke shoppe tøj til nu, og kigger altså udelukkende efter ting jeg kan have på til forår og sommer. Vil gerne udfordre mig selv lidt, især på farveskalaen (jeg har stort set kun sort tøj) og overvejer altså denne Custommade bluse i…. lyserød (!) Tror godt jeg kunne se det for mig. Måske.

Jeg har også for nylig købt en hel masse nyt makekup. Foundation, blush, mascara, et øjenbryns-kit. Det lyder sikkert fjollet, men jeg har virkelig længe slet ikke orket at have makeup på nærmest, så det er store sager for mig, at jeg nu har, og det fejrede jeg altså med at købe lidt stort ind. Og det gjorde mig også glad.

Slutteligt har jeg også en lyst til at lave lidt om på mig selv. Overvejer at farve mig mørkhåret. Ikke mørk-mørk, bare en farver der matcher min bund lidt bedre. I virkeligheden ér jeg ret lys, men mine nærmest hvide spidser, får bare min udgroning til at se vild ud (bevis her).
Så jeg overvejer noget mindre lyst i spidserne. Men stadig koldt og ikke for mørkt. Hmmmm. Hvad synes I? ; )

Hav en dejlig tirsdag aften x

   

3 kommentarer

  • Ditte

    Uhh, hvem mere i blogland er gravid? 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Tak for en god blog! Jeg synes det er så hyggeligt at følge med, da jeg selv bor på Frederiksberg med min lille familie 🙂
    Har sådan på fornemmelsen at du også er gravid – som alle andre i blogland! 😀 Saxo er så sød og ville sikkert blive den bedste storebror 👶🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ja det er du langt fra den første der skriver at de tror. Hehe.
      Tak fordi du følger med : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om bryllup