En afrunding

Gråt i gråt

img_5870

Gråt i gråt.

Sidder i min stue, det sner udenfor (!), og selvom jeg har tændt samtlige lys, elektriske som levende, vi har her i hjemmet, er her bare stadig mørkt og gråt.

Jeg mindes ikke at have haft det sådan her før. Sådan oprigtig januar-blues. Forstår pludselig hvorfor folk snakker om begrebet vinter-depression. Uden at jeg på nogen måde er nær at være depressiv, selvfølgelig.

Højest lidt trykket. Og så har jeg bare utrolig svært ved at komme op i omdrejninger. Det hjælper bestemt ikke på det, at jeg arbejder alene fra hjemmet. Det som jeg ellers synes har fungeret så utrolig godt det sidste års tid, lader til at spænde en smule ben for mig i øjeblikket.

Jeg gør mig også alt for mange tanker pt. Hvad vil jeg? Hvor er jeg på vej hen?
Og som jeg også har været inde på før, vil jeg sgu gerne noget andet end “bare” denne blog.

Må man gerne sige det, selvom det set fra oven (ja og fra et økonomisk perspektiv også, hvis man da må sige det) går rigtig godt?

Er jeg utaknemmelig?

Jeg ved jo, at bloggen for søren da ér noget jeg kan være virkelig stolt af. Og altså. Jeg elsker at blogge – så I slipper ikke af med mig lige foreløbig. Næ nej.

Men jeg savner noget andet og noget mere. Bliver træt af mig selv til tider. Af at skrive om mig selv, tage billeder af mig selv og skrive om “ligegyldige” nye køb and so on. Ikke hele tiden, men til tider – og især for tiden.

Og selvom jeg egentlig synes jeg har været god til at kombinere, at have en personlig blog og samtidig tjene penge på den, kan jeg bare mærke, helt nede i maven, at der skal ske noget andet..

At jeg så ikke aner hvad det “andet” er, er en anden sag.

Jeg skal ikke læse igen, det er jeg slet ikke gearet til lige nu, og jeg skal ikke ud og have mig et fuldtidsjob. Jeg vil gerne skabe mit eget – præcis som jeg har gjort med bloggen her, men mit eget, hvor jeg ikke er i fokus. Eller i hvert fald kun er i fokus, når jeg selv ønsker det. Og jeg vil beholde min frihed og min fleksibilitet, så jeg stadig kan være den mor jeg ønsker at være.

Beklager hvis det er lidt ligegyldig tom snak i jeres ører, men det er vitterligt mine tanker pt, og det hele kan vel heller ikke være lutter lagkage, eksotiske rejser, bryllup, ny bolig osv osv.

I hvert fald føles det, for mig, dejligt at komme ud med.
Og oh well, til trods for det hele, er jeg er optimistisk og holder hovedet højt. For før vi ved af det, er januar ovre og noget siger mig, at februar, omend den måned selvfølgelig også kan gå hen og tangere til det grå, bliver lidt mere letfordøjelig for mig.

Hvordan går det, der hvor I er lige nu? Behandler livet jer godt?

   

21 kommentarer

  • Freja

    Kære Emilie

    Det er sjældent jeg kommenterer på din blog, men idag føler jeg mig ramt af dit indlæg og har derfor lyst til at melde mig i koret.
    Jeg kan VIRKELIG godt følge dig!

    Jeg har fulgt din blog længe, og ser på mange punkter os to som meget lig hinanden (og helt sikkert også meget forskellige). <3

    Jeg selv blev færdiguddannet som folkeskolelærer i sommers og fik mit andet barn i starten af august. Jeg går derfor på barsel pt. Men min søn er allerede 5 måneder gammel og der er ikke længe til jeg skal til at kigge efter jobs osv.
    Det stresser mig helt vildt bare at TÆNKE på det!
    Jeg har slet ikke lyst til at have et fuldtidsjob. Jeg vil nemlig også gerne prioritere tid med mine børn.
    Omvendt har jeg også lyst til at lave noget andet end 'bare' at passe mine unger.
    Egentlig vil jeg gerne være iværksætter, men synes det er svært hvor jeg skal starte og hvad jeg skal starte med.
    Jeg har flere idéer, men ved ikke helt hvordan jeg skal føre dem ud i livet!

    Åååh, tror altså ikke det er helt nemt at være 'ung' idag!

    Kærlig hilsen en medfølende mor <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Emilie.
    Jeg skriver normalt ikke kommentarer til indlæg, men i dag fik jeg lyst, fordi dit indlæg rammer mig og fordi du stiller et spørgsmål til sidst.
    Jeg synes også, livet er lidt udfordrende lige nu.
    Jeg forstår virkelig, hvordan du har det.
    Jeg sidder selv med alle de store tanker lige nu om, hvad jeg vil, og hvor jeg vil hen? Og jeg aner det ikke. Det er svært og hårdt. Det eneste jeg ved er, at jeg vil være en god kæreste og mor – og det er jeg også. Men jeg har sagt mit lærerjob op uden at have andet at falde tilbage på. Det gav simpelthen bare ikke mening for mig og blev uforeneligt med at være den mor, som jeg gerne vil være.
    Jeg har faktisk også sendt dig en mail om det for nogle uger siden.
    Jeg er på ingen måde heller gearet til at læse videre. Og jeg ønsker mig heller ikke et fuldtidsjob, da jeg gerne vil have fleksibilitet til min søn.

    Hvis du kommer på et fedt projekt og har brug for en makker, så må du lige kontakte mig 😉 så mødes jeg gerne til en kop kaffe og en brain storm 🙂

    Kh fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Du må ikke misforstå min kommentar selvom det godt kan lyde hårdt mod alle bloggere… Jeg arbejder som skolelærer og er så heldig hele tiden at kunne mærke på børn og forældre hvor vigtig og fyldt med mening mit job er. Jeg kan godt forstå hvis du ikke kan finde den samme mening i dit arbejde. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • J

      Meget vigtig pointe. Tror ikke det er sundt i længden at have et job, der dybest set er meningsløst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Hov hov. Jeg synes ikke mit job er meningsløst. Og det tror hellere ikke særlig mange andre bloggere på fuldtid gør…
      Men ligesom folk i alle andre erhverv kan have en off dag, kan bloggere også ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Og i øvrigt, hvem dikterer hvad der er et meningsløst job eller ej? Det er da så meget op til den enkelte : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg tror rigtig mange har det som dig lige nu :-/ jeg kender hvert flere som bare ikke rigtig føler sig til rette lige pt. – deres liv går egentlig fint, men det er som om der mangler et eller andet. Man er bare lidt halvtrist og synes det hele er gråt! Jeg er personligt også selv ramt af den, selvom jeg ellers lige har landet mit drømme studiejob, som er 100 % relevant for mit studie, men alligevel er jeg bare træt, grå og orker ingenting… Jeg satser kraftigt på at januar og februar bare skal overstås (hvad sker der egentlig alligevel i de her to måneder som føles uendelige!?) og så starter foråret langsomt op i marts 😍 Solen begynder at varme, man kan gå udenfor uden vanter og før man ved af det, kan man tøffe rundt i sandaler igen! Men lige nu vil jeg bare omfavne de lidt negative følelser under et varmt tæppe med tændt stearinlys og varm kakao, mens jeg tænker på at det måske er meget sundt at få tænkt tingene og hverdagen lidt igennem ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg plejer også at have januarblues, måske fordi jeg de sidste 5 år har skulle læse til eksamen på uni.
    Jeg var ved at føle dem komme snigende efter nytår, og frygtede det skulle blive slemt som jobsøgende på 4. måned. Men det fantastiske skete at jeg lige har landet et fantastisk job, skal købe ny bil og har fødselsdag på søndag. Så jeg er ikke til at skyde igennem for tiden 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Stort tillykke med det nye job – hvor sejt! : ) Og fedt med bil og fødselsdag! : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kære Emilie.

    Jeg har to helt lavpraktiske tips, som du kan overveje at prøve. Den ene er en lysterapilampe. Mange, mange danskere får SLET ikke nok d vitamin om vinteren og her i januar/februar er depoterne helt i bund. Start din dag med lidt kvalitetstid for dig selv og masser af lys. Det gør en mærkbar, positiv forskel for mig og maaaange andre vintertrætre danskere 🙂 og når jeg så sidder der om morgenen, kan jeg godt lide at læse dagens Selvkærligshedsboost som psylologen Mette Holm sender ud alle hverdage. Det er gratis at modtage. Hendes ord inspirerer mig og giver et kærligt skub i den positive retning.

    De bedste hilsner fra Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak for dine tips. Vil overveje lysterapi. Lyder alt for lækkert at starte sin morgen med lidt “sol” og varme. Har du en specifik lampe du kan anbefale? Kan se at de varierer temmelig meget i pris.

      Og tak, jeg vil tjekke Mette Holm ud : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • lærke

      Jeg har ikke en lysterapilampe, men et wake up light, og det er FANTASTISK! Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville klare mig igennem vintrene uden det 😉 Det er fra Phillips, og det begynder at lyse 30 min inden det vækker mig. Det giver mig en god følelse af lys på trods af at alt er mørkt. Bare et tip.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg har det nok lidt modsat alle andre mennesker – jeg kan godt blive lidt “sommer trist” når jeg har en konstant pligtfølelse til at være ude, social og ovenpå. Vinteren passer mig så fint, og jeg nyder mørket og den ro der ligger over København i de kolde og regnfulde måneder. Aller bedst er dog efteråret, – som jeg også ved du er fan af. Jeg læser op til min sidste eksamen på jurastudiet og når den er overstået drager min kæreste og jeg til Dubai i slutningen af januar (han trænger mere end jeg til sol og varme 😉 ..) Håber du finder noget mere du kan dyrke og som du brænder for

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det kan jeg også sagtens sætte mig ind i, bare ikke lige her i starten af 2017 åbenbart, hehe.

      Rigtig god Dubai-tur til jer, og tak : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Det er de her indlæg, jeg bedst kan lide fra dig! Og jeg har fulgt med i ikke så kort tid (faktisk helt fra begyndelsen) 🙂
    Det er sjovt (eller sjovt er det jo ikke som sådan), men jeg har også lidt januar-blues ligesom dig og andre i kommentarfeltet. Plejer ikke at være påvirket af mørket og det grå vejr, men i år er jeg. Æv. Tilgengæld er det altid lidt rart at høre, at man ikke er den eneste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Åh dejligt med en trofast følger. Jeg var egentlig begyndt at tænke, at mange var faldet fra..

      Det er nemlig rart at vide, at man ikke er helt alene <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Du er ikke alene. Generelt behandler livet mig dejligt, men lige pt. synes jeg det er lidt op ad bakke. Jeg sagde mit nye job op i december da det ikke føltes rigtig i maven. Min skole starter først op igen i februar, så lige nu har jeg ingenting at stå op til, sådan groft sagt. Oveni det, er projekt bliv-gravid lidt svære end håbet. Så tak for din ærlighed og sender god energi din vej og håb om snarlig solskin til os alle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Åha din kommentar ramte mig!
      Projekt baby var også en kamp hjemme hos os på ca 2 år og utallige mislykkede fertilitetsforsøg 😔 Heldigvis ligger der lige nu en sprællevende lille dreng i min mave, som vi venter på til juni 💙
      Så jeg vil egentlig bare give dig et skulderklap i den seje kamp og give dig lidt håb, når tingene måske ser mest håbløse ud 🙏🏻☺️
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Dejligt at vide at jeg ikke er alene! : )

      Jeg håber af hjertet at jeres projekt lykkes for jer snart, og uanset skal det nok lykkes på et tidspunkt. Men jeg kender det godt – man bliver virkelig utålmodig, når man først har sat sig for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg mindes heller ikke før at være ramt at januarblues. Men i år der er jeg. Og det føles enormt skræmmende, for hvad er “bare” januarblues eller stikker det dybere. Jeg er i sidste del af min barsel. Sidste januar blev min datter født og året før var jeg nyforelsket i januar. Så det er måske også lidt hårde odds januar har i år for mig;-) Jeg kan sagtens følge dig i dine tanker. Det lyder som om, at du har en skabetrang, og det skal helt sikkert nok komme, hvad det skal være:-) Tak for et fint og ærligt indlæg:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Åh ja, sådan en snarlig afslutning på barsel kan altså give anledning til en del følelser, gode som dårlige.
      Er sikker på at det bare er lidt blues for dit vedkommende og at det hele giver sig selv når januar (og måske februar) er ude af billedet. Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En afrunding