Når man helt selv bestemmer

Still here

img_593ddd8-1

^^^ Hue: Ganni (affiliate).

Jeg er her stadigvæk. Blot hvis nogen skulle være i tvivl. Det går bare ikke så vaaaanvittigt stærkt herhjemme pt. Jeg har dog en rigtig god grund til det. Og det skal jeg nok åbne op for, på et tidspunkt : )

Jeg ville egentlig have lavet et “siden sidst” indlæg til jer nu her, men helt ærligt? Siden sidst er der intet sket, der er værd at skrive om. Det er ikke løgn, haha. Jeg føler mig meget lidt inspirerende for tiden. En rigtig superblogger. Eller ikke.

Der er vist virkelig bare gået hverdag i den herhjemme. C afleverer S i børnehaven hver morgen, jeg henter hver eftermiddag. Og når vi kommer hjem leger vi med biler og hører virkelig høj børnemusik indtil C kommer hjem ved 17/17.30 tiden. Hvis da ikke mine forældre banker på og spørger om de må “låne” S til lidt hygge og leg. Det er de virkelig gode til for tiden og det er altid en stor hjælp. Og S elsker det.
Jeg tror egentlig, at jeg er ok god til at lege, men intet slår min fars skills, det er sikkert og vist. Han er og bliver #morfargoals og jeg er SÅ taknemmelig. Det er stadig den bedste beslutning vi har taget – at blive naboer til mine forældre.

Hvad ellers?

Det lader til at alle enten er eller skal ud at rejse. Og selvom det ikke er spor pænt, er jeg ret så misundelig. Så jeg bruger mine aftener på, at kigge på og overveje forskellige destinationer. Jeg ved stadig ikke om vi kommer afsted. Om vi kan få det til at hænge sammen med min mands job, og andre ting. Han har en del (arbejdsrelateret) rejseaktivitet her til foråret. Bl.a en tur til Kina (som jeg allerede lidt frygter, ikke fordi jeg ikke kan være alene, synes jo blot at Kina er meeeeget langt væk). Og når man er selvstændig. Ja og når man ikke er vel, er det jo begrænset hvor meget man kan tillade sig holde fri. That’s life.
én lille bitte tur er dog allerede på plads. Og den tur går til Sverige, nærmere betegnet Ystad Saltsjobad – et fantastisk dejligt sted, hvor jeg har har været er par gange før. C har aldrig været med, så denne gang bliver det en kæreste-tur og selvom der er over to måneder til, glæder jeg mig allerede helt absurd meget <3  Det er de små ting, lige for tiden.

C tog i øvrigt Saxo med til hans aller første fodboldtime tidligere på dagen. Og hold kæft, hvor var det cute. Jeg ved ikke hvem der var mest stolt far eller søn, da han i morges fik den lille FCK-fodboldbluse, shorts og sokker på (se evt et billede på min Instagram-story). SÅ cute. Det er sjovt, jeg er jo selv komplet uinteresseret i fodbold, men jeg har alligevel drømt om den dag, hvor far og søn for første gang skulle til fodbold, siden jeg havde Saxo maven. Det er pisse fedt at være drenge-mor : )

Det var alt jeg havde. Min kreativitet er gemt væk et sted, der føles som virkelig langt væk lige nu. Men ved I hvad? Jeg ved med 110% sikkerhed at den kommer tilbage. Vi skulle bare lige have overstået januar måned, ikke? Og hvad er det jeg ser, når jeg kigger på min kalender? Det er d. 21, hvilket vil sige, at der kun er 10 dage tilbage af denne bitch af en måned. Kæmpe yay!.

Må I få den dejliste lørdag, dejlige læsere xx

14 kommentarer

  • Am

    Håber du er okay <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Juhuuu! Lyd fra dig. Savner virkelig dine indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Enig! Man tror straks, at noget er galt, når der ikke bliver opdateret i nogle dage 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak for din søde kommentar. Den varmer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg gætter også med… <3
    God weekend til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg hopper med på kommentaren om, at du er bærer en helt særlig lykke indeni lige nu 😉 Du er heldig ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Altså de damer. I er ret modige. Tænk nu hvis det ikke handlede om det?
      God lørdag : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Men vi er jo nogle, der har fulgt med siden sidst og kan huske, hvordan du skrev dengang ☺ Og det ligner bare rigtig meget de samme små “hints” nu 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lea

      Jeg tror også på denne teori. Vil lige understrege at det ikke er fordi du ligner en der er gravid, for det gør du ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Haha tak. Jeg sidder her og kigger på mig selv og jeg synes bestemt heller ikke at jeg ser gravid ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Uh det lyder som om der sker noget rigtig dejligt inde i dig 😉 ♡♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Så godt din instastory, hold op Saxo er nuttet!

    Og enig, januar skal bare overstået…

    God weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man helt selv bestemmer