Marts mål

En sommer-baby <3

img_9913

God morgen og tak for alle jeres søde lykønskninger i går på min instagram <3

Jeg er gravid, ja!

Til august, hvis alt går efter planen, bliver vi beriget med en lille ny verdensborger.
Vi bliver forældre igen, og Saxo bliver storebror ikke mindst – og det er næsten det mest fantastiske. Jeg kan slet ikke vente til at se hans reaktion, når baby kommer. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han bliver den sødeste og mest kærlige storebror <3

Jeg er i 17 uge, med termin 13 august (føder naturligvis 1-2 uger før termin, står det til mig) ; )
Der kommer til at være 3,5 år mellem vores to børn, og det er perfekt. Nu er et barn ikke noget man kan planlægge som sådan, for man ved jo aldrig hvor lang tid det tager at lave sådan et, men 3,5 års mellemrum er det helt idéelle for os og lige det vi håbede på.
Vi har virkelig nydt at have Saxo helt for os selv så længe og faktisk var jeg heller ikke skruk før efter brylluppet i september. Men så blev jeg det ellers også. Det er som om, at når man først har sat sig noget i hovedet, så skal det også helst gå hurtigt : )

Så efter brylluppet gik vi så småt i gang. Det gav pote ret hurtigt og nu, nu er vi også alle klar til en familieforøgelse. Saxo er mere eller mindre selvkørende. Vi mangler lige lidt småting (såsom at få smidt bleen helt, men det kommer helt sikkert til at ske inden sommeren). Casper og jeg har fået vores uafbrudte nattesøvn i mere end to år, så på den måde har vi (jeg) også overskuddet til en ny omgang “op hver tredje time for at amme”.
Timingen er ret perfekt for os.

img_9912

Vi har generelt været meget åbne i denne graviditet. Vi fortalte det meget tidligt til vores familie og tætte venner, og har løbende bare fortalt det venner og bekendte vi mødte. Måske er det bare sådan det er anden gang, at man er lidt mere afslappet omkring det hele?

Dog har jeg ikke sagt noget herinde før nu. Men I er alligevel mange der har gættet det, og det forstår jeg godt. Jeg er nok kommet med en del hints undervejs, hehe.
Det har været rigtig svært at holde hemmeligt herinde, fordi jeg jo er vant til at fortælle om alt det der fylder.
Og kvalme, opkast, madlede og minus overskud har fyldt helt utrolig meget, så det har været umuligt for mig, at lades som om, at alt har været godt og rart.

At være gravid er jo ingen sygdom, men det forløb jeg har haft de første 16 uger –  det har været det hårdeste nogensinde. Hæslig heldagskvalme og crazy madlede fra uge 5. Og så alle de daglige opkastninger. Som det første når jeg stod op og som det sidste inden jeg lukkede mine øjne. Og en hel del gange derimellem.
Og det er klart, at når man er SÅ ramt, at man ikke engang kan overskue at gå 100 meter ned af vejen for at handle ind, så går det ud over humøret.
Jeg har virkelig haft the blues, til trods for de meget lykkelige omstændigheder.

Men nu her i 17 uge er jeg heldigvis i bedring. Er ikke sluppet helt for opkast endnu, men nu er det kun en morgenting, og overskud har jeg fået masser af igen (thank god), ligesom at humøret også er i top igen. Så nu kan jeg forhåbentlig begynde at nyde graviditeten ordenligt : )

Jeg har i øvrigt skrevet en hel masse “graviditetsdagbogs-indlæg”, som jeg tænker jeg poster løbende her på bloggen. Det første indlæg starter starter en hel uge før min forventede mens, tilbage i starten af december, hvor jeg første gang testede meget svagt positiv.

Nogle af indlæggene virker nok lidt negative, fordi det jo bare har været pisse hårdt i mange mange uger, men jeg tænker, at det måske kunne være sjovt og rart for jer at læse med alligevel. Der ér jo trods alt mange der døjer med kvalme og manglende overskud i de første måneder af en graviditet og lige meget hvor taknemmelig man er over, at man kan skabe liv (og det er jeg, helt ufatteligt), er det bestemt ikke særlig rosenrødt, på den måde at blive fuldkommen blæst bagover af manglende overskud, madlede, kvalme og opkast. Pyha xx

   

33 kommentarer

  • Kæmpe tillykke med det – dejligt at heldet tilsyneladende vender og du forhåbentlig kan nyde resten af forløbet 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Kæmpe tillykke <3
    Emilie, du har en fantastisk blog, og du gør det skide godt. Jeg er spændt på hvad fremtiden bringer for dig – og din familie.
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Stort tillykke! Jeg håber for jer at I får en baby der (for det meste) kun vil ammes hver tredje time 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Heh. Fornemmer jeg at du selv har haft en baby der gerne ville ammes oftere end hver tredje time?

      Hvis vores gerne vil det, så er jeg sikker på vi også klarer den ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke!! Og så fine i er på billederne😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kæmpe tillykke <3 Havde også luret den. Er selv gravid med mit første barn med termin om to måneder. Så vildt. Vil I vide kønnet på baby? Og hvordan reagerede Saxo på, at han skal være storebror?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Stort tillykke til dig. Hvor herligt <3

      Vi kender allerede kønnet. Vi er de alt for nysgerrige typer, der købte os til en kønsscanning : )

      Saxo er meget interesseret i det hele. Kysser maven hver morgen og fortæller alle at han skal være storebror. Og vi får nogle lange historier om, at han altid vil passe på babyen, så der ikke kommer nogle dinosauerer og krokodiller og spiser baby. Haha det er simpelthen så sødt. Når det er sagt så ved han jo slet ikke hvad det i virkeligheden betyder, eller hvad det indebærer. Men jeg er slet ikke bekymret. Han er så gammel til den tid og som jeg også skriver i indlægget -temmelig selvkørende. Så jeg tror det hele kommer til at blive rigtig godt : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Åh, hvor fint. S bliver den bedste storebror. Han ser så sød ud i alle dine videoer og på billederne. Vi skal også have en dreng som nummer et og kommer fra familier, hvor der altid er to piger først og så en dreng som nummer tre, så vi er meget spændte på, hvordan det bliver med “en storebror” først. Glæder mig til at følge din graviditet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Forresten glemte at spørge om du brugte almindelige test til at teste tidligt, eller de specifikke test-tidligt test? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Jeg brugte high sensitive. Men den kunne også fange stegen ca 5 dage før på en valmed : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Stort tillykke med graviditeten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kæmpe stort tillykke til jer alle tre – det glæder jeg mig mega meget til at følge! Jeg har selv termin d. 10. august og skal have en lille pige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Stort tillykke!! Jeg var selv til min første scanning igår, så jeg glæder mig også til at følge din graviditet og måske gode råd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Stort tillykke til jer alle tre 😀 Jeg har selv termin en måned efter dig, så jeg glæder mig til at læse dine indlæg.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kaja

    Altså nu lagde du jo et billede op på bloggen i januar hvor du stod i et prøverum. Der lurede jeg to fine sorte “kvalme” armbånd, sååååå 🙂
    Men stort tillykke. Det bliver hyggeligt at følge.
    Og tilbage til de armbånd. Virker de så? Jeg kastede op stort set hver dag i hele min graviditet. uf :-/ Hørte dog først om armbåndene bagefter….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      De virkede ikke for mig. Desværre…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      Kæmpe stort tillykke! Det har du skjult rimelig dårligt:-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Haha tak. Jeg har heller ikke forsøgt at skjule det. Har bare ikke ville annoncere det før nu ❤️🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Haha I er skarpe er I.
      Nej det virkede overhovedet ikke. Men jeg gik med dem hver dag alligevel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla Post

    Yaaaay! Tillykke!! Jeg har selv termin den 15 august, med tvillinger!❤ det bliver en skøn sommer!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Der var da også en video på din Instagram, hvor Saxo synger om en lillesøster. Der lugtede jeg lunten men du havde jo også været meget åben om at I gik igang efter brylluppet, så virkede ikke utænkeligt at det var lykkedes.
    Mange gange tillykke! Glæder mig til at følge med

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Præcis, jeg havde nemlig fortalt at vi ville prøve efter brylluppet.
      Haha, yes den video. Saxo synes skiftevis at baby skal hedde lillebror og lillesøster. Det er svært for ham at beslutte ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yay! Hvor er det dejligt at høre mus! Tillykke til jer alle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line frøsig

    Stort tillykke ❤ glæder mig såå meget til at følge med og læse baby indlæg 😀 er selv gravid i uge 25 og synes det er så hyggeligt at følge andre der er gravide!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Kæmpe stort tillykke. Hvor er det bare dejligt. Jeg glæder mig til en masse baby relaterede indlæg. Jeg lapper det i mig ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke 😊❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak, og tillykke til dig også. Det har været sjovt at følge dig, nu vi er så tætte : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak 🙂 Ja jeg havde lidt på fornemmelsen, at du var gravid, og sikken en fantastisk nyhed 🙂 Det er da så dejligt, at I sætter endnu en lækkermås til verden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Hehe hvor sjovt. Mine veninder og jeg havde også lugtet lunten, fordi vi havde lagt mærke til at du på de sidste MANGE billeder på IG altid havde en jakke på, eller en taske foran maven etc 😉 Kan nemlig huske at du lavede samme ‘nummer’ med Saxo’s graviditet. KÆMPE tillykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Faktisk kan jeg stadig nemt skjule maven i mit almindelige tøj, så det med tasken eller jakken har ikke været bevidst : D
      Til gengæld tænker jeg at mange nok har lugtet luntet hvis de har læst med i f.eks januar, hvor jeg både har skrevet om manglende overskud, træthed, the blues, og vist en enkelt gang om kvalme også : D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja

      Ja, det var selvfølgelig det hele som sammenlagt gav et ret tydeligt facit 😉 Uanset hvad, er det da bare skønt for jer! Har fulgt med siden din graviditet med Saxo og glæder mig til at følge med længe endnu. Har selv en datter på 2,5 og en søn på 6 mdr <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marts mål