Soveværelseslampe

Graviditetsdagbog#7 De første små puf

img_6148

19 februar 2017
15+0

Det er søndag. Jeg har, som alle andre morgener de sidste 10 uger, startet med at gå direkte på badeværelset for at kaste op. Dejlig gul mavesyre. Det er bare lækkert. Eller.

Efter den lille seance tog jeg mig en skål med Crusli – I ved den der med mørk chokolade, og så masser af kold mandelmælk over. Det er bestemt ikke særlig næringsrigt, men i disse tider, når det handler om mig og mad, lever jeg efter “whatever works princippet”. Og så er jeg fuldstændig ligeglad med, om Crusli er fyldt med sukker og e-numre. Hvis bare det kan holde kvalmen væk for en stund. Og det kan det som regel. I et par timer. Inden den igen melder sig. Pyha.
Jeg er så glad for, at jeg ikke vidste på forhånd, at jeg skulle have det på denne måde, inden jeg blev gravid. Så ved jeg ikke om jeg frivilligt, endda med stor entusiasme, var gået ind i det, haha.

Nej, misforstå mig ikke. Jeg er så sindssygt lykkelig, og da jeg i går aftes (14+6), mærkede de første bevægelser og små puf fuldstændig tydeligt, døøøde jeg lidt af lykke indeni <3

Har gået og glædet mig meget til at mærke liv, fordi det bare er så super stort, og i går skete det altså. Nu glæder jeg mig til at det bliver en fast del af mine dage. Så livsbekræftende.

Til gengæld har jeg ikke særlig travlt med, at maven skal blive stor og rund – det havde jeg virkelig dengang med Saxo. Jeg var SÅ utålmodig. Men nu nyder jeg egentlig bare, at jeg stadig kan passe alt mit tøj og at jeg kan bevæge mig rundt helt ubesværet. Jeg ved jo med 100% sikkerhed at der kommer en tid, hvor alt bliver besværligt og hårdt og hvor jeg (GYS) ikke kan sove på maven længere. Og jeg sover KUN på maven. Det bliver en udfordring og det var det også i sidste graviditet.
Mine nætter indtil nu har været præget af helt uforstyrret og skøn søvn, og jeg kan huske at jeg lå vågen i flere timer hver nat i den sidste halvdel af graviditeten med Saxo. Måske bliver det anderledes, men for nu husker jeg i hvert fald at sætte pris på min ikke-afbrudte søvn. Det er dejligt.

På trods af alt det her kvalmehalløj har jeg det godt. Psykisk har jeg det rigtig godt – men jeg føler stadig lidt, at jeg måske bare ikke er særlig god til at være gravid.

Nogen tænker “baby ligger trygt i sin babyhule og når baby kommer ud kan de jo ødelægge den”.  – Der har jeg det helt omvendt.
Jeg tænker “Jeg kan ikke se baby i maven, jeg kan ikke se om den får næring nok, vokser som den skal, men når den kommer ud, SÅ kan jeg rent faktisk gøre noget, skulle der ske noget”.
Ved ikke om det overhovedet giver mening, men overordnet har jeg det bare bedst med, at have min baby ude hvor jeg kan se den.

Men som sagt, går det rigtig godt og bekymringer har ikke fyldt noget indtil videre. Nu havde vi heldigvis også en rigtig god nakkefoldscanning, og måske handler det også om, at det er anden gang, Jeg VED jo at min krop kan bage en baby – selvom det for mig stadig er en vild tanke, hehe.

Det blev en længere smøre. Jeg glæder mig til august!! : )

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Soveværelseslampe