Min uge

Graviditetsdagbog #5: Tidlig scanning, had to.

skaermbillede-2017-03-12-kl-14-29-56

5. januar
8+

I går kunne jeg alligevel ikke dy mig. Og da min veninde tilbød at gå med, stod vi 20 minutter senere på scanningsklinikken LilleKbh’er (virkelig behageligt sted, med søde og dygtige scannere i øvrigt).

Jeg blev scannet og alt så SÅ fint ud. Hjertet slog lige som det skulle og jordemoderen beregnede min termin til at være præcis den samme, som jeg selv har beregnet mig frem til: 13 august 2017. En sommer-baby. Tænk sig, hvor heldig kan man være <3

Det var ikke fordi jeg troede der var noget galt, slet ikke. Jeg har jo kastet op dagligt i omkring 3 uger nu. Men når det er sagt, så ér de første måneder bare mærkelige og de føles SÅ lange. Og skulle fosteret være gået til, som jo forekommer, vil jeg hellere vide det i uge 8, end i uge 13 til nakkefold.
Så lige at blive scannet, blive bekræftet i, at der rent faktisk ér noget derinde. At det er virkeligt. Dét gjorde godt og jeg var helt høj af lykke resten af dagen.

<3

   

3 kommentarer

  • Line

    Jeg forstår det så godt. Jeg er pt i uge 33 med lillebror og har indtilvidere købt to ekstra scanninger. En tidlig for at se at der var noget derinde og en kønsscanning. Sidstnævnte fordi jeg blev utålmodig af ikke at kunne mærke liv som jeg havde regnet med. Pt kæmper jeg alt hvad jeg kan for at færdiggøre mit speciale og være den bedste mor muligt for storesøster. Så kommer til at købe en scanning mere når specialet er afleveret, da jeg har brug for at kigge ind og se han stadig har det godt. Det kan jeg jo mærke at han har, men ja jeg vil bare gerne lige kigge ind i hulen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor må det være hyggeligt at få lov at vinke til den lille for første gang (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Jeg havde det præcis som du beskriver i min graviditet. Tænkte at alt var godt, og at ekstra scanninger jo bare skaber ekstra bekymring. Men jeg endte alligevel med at betale mig fra 3 ekstra scanninger. Uden grund. Andet end tryghed. Og jeg var nemlig også helt høj af lykke efterfølgende hver gang. Så måske er det det værd alligevel! 😍👶🏻 Og stort tillykke med graviditeten i øvrigt 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min uge