Et nyt ur

Graviditetsdagbog #6 Nakkefoldsscanning

img_8625

Så er vi nået til uge 13 i min lille graviditetsdagbog her, og da var det ugen for den famøse nakkefoldscanning..

Rigtig mange af jer har været så søde at spørge til hvordan det går med min angst her i denne graviditet – fordi jeg før har fortalt om, at den blussede lidt op i min første graviditet. Det var der i øvrigt en (synes jeg selv) god grund til, som I også kan læse i dette indlæg.

Men altså det korte svar er, at det går rigtig godt og at jeg ingen forværring i angst har, overhovedet. Jeg har det helt fantastisk og føler mig stærk og ovenpå. Jeg har heller ingen grund haft til bekymring, og det kan I også læse om her:


Mandag d 6 februar. 13+1 

Så oprandt dagen endelig og C og jeg har tidligere i dag været en tur på Herlev hospital til nakkefoldsscanning.

Alt så SÅ fint ud. Pheeew. Lav risiko for downs, aktiv baby og måske for os vigtigst: Ingen pletter på moderkage – Alt var lige som det skulle være.

Jeg blev jo også scannet i uge 8, hvor alt så godt ud, så jeg var egentlig rimelig rolig inden, men alligevel, med tanke på vores oplevelse til nf dengang med Saxo, var jeg selvfølgelig nervøs for om de ville finde noget lignende denne gang.

Kort fortalt, så fik vi, dengang med Saxo, besked om til nf, at jeg havde nogle mistænkelige pletter på min moderkage. Det hele var meget mystisk og selv overlægen, som blev tilkaldt, havde med egne ord “aldrig set noget lignende”.. Super betryggende…
Derefter fik jeg at vide, at pletterne kunne have en relation til en meget sjælden kromosomfejl – en af dem, hvor baby ikke ville kunne overleve udenfor maven, og hvor jeg derfor ville blive sat til at føde denne lille baby før tid (!).

Jeg blev tilbudt en moderkagebiopsi – noget jeg havde det rigtig dårligt med – men som man jo i sådan et tilfælde bare ikke takker nej til.

Jeg fik biopsien to dage efter og herefter var der ikke andet at gøre end vente.

Vi fik at vide, at der ville gå ca to uger før jeg fik svaret – om min baby i maven havde denne her kromosomfejl, der gjorde at min graviditet skulle afbrydes.

To uger er fandme længe, når det handler om noget der bare betyder SÅ meget. Jeg følte mig allerede meget knyttet til livet i min mave, så selvsagt var ventetiden hæslig.

Da de to uger var gået, ringede jeg desperat ind til hospitalet. Men de var ikke færdige med at dyrke mine prøver.. Great.
Og faktisk endte det med, at vi måtte vente fire fulde uger, før svaret endelig kom via et brev med posten.
“I venter en dreng med normale kromosomer”. Åhhh så fantastisk dejligt.

skaermbillede-2017-03-16-kl-13-38-37

Og vi var selvfølgelig lykkelige! Men bekymringerne forsvandt bestemt ikke som dug for solen, sammen med det brev.

Nej, for herefter fulgte ekstra scanning på ekstra scanning resten af graviditeten. Og på et tidspunkt med besked om, at pletterne på min moderkage, som stadig ingen kunne fortælle mig hvad var, nu havde bredt sig.
Derfor ville lægerne gerne holde ekstra godt øje med mig – det kunne jo være, at baby ikke fik nok ilt og næring. Igen – ikke særlig betryggende.

Som I ved endte det hele jo altså godt, og 15 dage før min termin, kom en helt perfekt baby-Saxo på 3180 gram til verden <3

Men åh hvor kunne jeg godt have været foruden al ståhejet. For selvom jeg var super taknemmelig over at lægerne var obs, gav det mig noget af en bekymringsfuld graviditet.

Alle er jo forskellige og reagerer forskelligt på omstændigheder, og jeg har måske en tendens til at gå i google-helvede og ret hurtigt tro det værste.
Set i bakspejlet ville jeg ønske, at jeg havde prøvet at bevare optimismen bedre, for jeg ved da godt, at folk oplever meget værre ting, men på daværende tidspunkt, Emilie, 25 år og gravid med ønske-baby for første gang, var det altså umuligt for mig. Det er nok svært at sætte sig ind i, hvor meget det betyder for en, at det lille liv i maven bare er sund og rask, men det påvirkede mig rigtig meget og særligt min angst blev trigget.

Heldigvis kunne jeg lyn-hurtigt slippe bekymringerne, da Saxo endelig var ude på den anden side, og derefter fik jeg det godt igen. Og faktisk har jeg aldrig haft det bedre siden : )

Så status lige nu og her i uge 13 af min anden graviditet: Jeg er lykkelig over at jeg ikke skal tage stilling til moderkagebiopsi og jeg er lykkelig over, at jeg indtil videre har udsigt til en hel almindelig god graviditet – uden bekymringer.
Hurra for det. I dag er en festdag : )

   

3 kommentarer

  • Ida

    Jeg forstår hundrede procent dine tanker og følelser omkring din første graviditet!. Jeg er 1. gangs-gravid. Har termin på torsdag. Åh, hvor vi dog glæder os. Et lille kærlighedsbarn. Til MD-sacnningen fik vi af vide, at der stod for meget væske i babys ene nyre. Jeg var HELT færdig over det. Jeg græd og græd og græd, og beskeden om, at vi skulle have nogle ekstra scanninger var forfærdelig for mig. For ekstra scanninger betød jo, at ikke alt var okay! Det er ikke decideret “unormalt”, at der står for meget væske særligt hos drengebørn, men jeg var SÅ ked af det. Der var rigtig mange, der sagde til mig, at det jo var en “lille” ting, og at det kunne være meget værre. Jeg ved godt, at folk sagde det i en god mening, og jeg kan også sagtens forstå det de sagde. Men for mig, var det jo en kæmpe ting! Drømmen er jo at gå ud fra en hvilken som helst scanning med beskeden om, at alt er tip top. Man har bare ikke brug for et MEN… uanset hvor “stort” eller “lille” det så er. Man ønsker bare at sit lille barn er fuldstændig perfekt. Så … ja .jeg forstår dig i hvert fald sagtens. Hvis man ikke har prøvet det før, så tror jeg ikke man kan sætte sig ind i de følelser, der gennemstrømmer én til de scanninger. Heldigvis har væsken i vores lille drengs nyre udlignet sig, og nu glæder vi os bare til han kommer ud til os. any minute now.
    KH Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie L

    Hej Emilie
    Tak for en fin blog og tillykke med livet, der blomstrer i din mave. Jeg synes, det er så herligt og stort af dig, at du deler noget af dit liv med andre, som du ikke kender. Det giver mig et indtryk af, at du er et modigt, åbent og meget venligt menneske. Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber, du vil svare på – here goes:
    1. Har du tænkt over fødslen af den lille nye? Ønsker du en naturlig fødsel, når nu du fik kejsersnit ved Saxo?
    2. Har i allerede nu haft navne oppe at vende? Eller har i måske endda valgt et navn? Jeg husker, at Saxo vidst fik sit navn, efter i gik jer en tur og stødte på navnet på en gade, eller husker jeg forkert? Uanset hvordan det gik til, er du/i så typerne det går meget op i at finde et særligt og mindre populært navn eller tager i det navn, der kommer til jer sådan mere spontant og bare føles rigtigt?
    3. Jeg mindes, at du var ved frisør, og få farvet lokkerne for noget tid siden. Kan frisører i dag farve hår med farve, der ikke skader, når nu man er gravid?

    Og så et helt andet spørgsmål: får vi en rundvisning i jeres lejlighed? Den ser så fin ud.

    Jeg ønsker jer alt det bedste.

    Vh. Cecilie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak for det søde dig : )

      1. I forhold til fødsel: Jeg fik et ks fordi Saxo lå omvendt i maven. Hvis denne baby også gør det, så tager jeg med glæde et ks igen. Det var jo en rigtig god oplevelse for mig sidst : ) Men ligger baby normalt, så tror jeg at lægerne råder mig til en naturlig fødsel (har samtale med en fødselslæge når jeg når lidt længere hen). Og så gør jeg det. Det er virkelig spændende, men lige nu har jeg ikke noget jeg ønsker mere end det andet. Tager det som det kommer : )

      2. Det er virkelig begrænset hvor meget vi har snakket navne endnu. I det hele taget snakker vi ikke så meget om denne nye baby. Der er bare så meget der fylder, arbejde, Saxo osv : )
      Jeg tror helt sikkert at vi igen vil gå for et lidt mere særligt navn, et som ikke florerer på nogle populære lister, og som ikke særlig mange i DK hedder. Jeg ved ikke hvad det siger om os? ; ) Og ja, det er rigtigt – vi gik på Saxogade, da navnet Saxo poppede op i vores bevidsthed.

      3. Jeps, jeg var hos frisøren og fik farvet mit hår. Min frisør sagde at det var helt fint, for hun brugte noget økologisk farve + jeg fik ikke farvet min bund. Blot striber, så farven altså ikke ramte min hovedbund : )

      Rundvisning coming up soon <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et nyt ur