Første stykke graviditetstøj købt

Om at trives i mor-rollen og tanker om to børn

img_4280

Åh hvor jeg altså glæder mig til at skulle være baby-mor igen. Jeg var vild med at have en baby i huset.

Jeg har tænkt lidt over, her på det sidste, hvorfor jeg egentlig trives så fint i det. Hvorfor nogle trives godt i rollen som mor fra dag 1, og hvorfor andre trives bedre, når børnene er blevet lidt større, og man er lidt mere uafhængig

Ingen af delene er jo bedre end det andet, og jeg har selvfølgelig heller ikke svaret. Men jeg har i hvert fald et bud på, hvorfor mor-rollen kom let til mig, dengang Saxo kom til. Og hvorfor jeg ikke fandt det svært, at justere mig til den omvæltning det selvfølgelig er at blive mor.

For det første er jeg nok det man betegner som et tryghedsmenneske. Jeg ér også et meget socialt menneske, som nyder at være out and about, hænge med veninder, spise ude, være blandt mange mennesker osv.
Men jeg lader 100% bedst op i mit hjem, sammen med min familie. Det er her jeg kan slappe af, være mig selv, komme helt ned i gear.

Det har ikke en fed klang over sig, at være et tryghedsmenneske – og på nogle områder ville jeg da også ønske at det var anderledes, at jeg var anderledes.
Men lige når det kommer til at være ny mor, går det vel meget godt i spænd. – På den måde, at man som nybagt mor er temmelig bundet til sit hjem og ikke mindst til sin baby. Især hvis man ammer, som jeg gjorde. Så er man super bundet. Men jeg elskede det, hvert et sekund.

Man “går glip” af mange ting som nybagt mor. Man kan ikke tage ud og feste en hel nat og selvom det meste selvfølgelig stadig er muligt med baby på armen, vil der garanteret være flere sociale sammenkomster, som man kommer til at melde fra til, i løbet af sådan en barsel.
Men når man som jeg er en person, der bare trives aller bedst i det hjemlige, og som meget sjældent har en fear of missing out – f.eks på diverse sociale arrangementer, så er det vel lettere at sluge, når der må meldes fra til noget. Tænker jeg? (Shit jeg lyder som en kedelig type, det synes nu ikke er tilfældet).

Derudover tror jeg også, at noget der har bidraget positivt til at jeg kunne slappe af i rollen som nybagt mor, har været at jeg er en person uden særlig høje forventninger.
Det er bestemt heller ikke positivt i alle henseender, slet, slet ikke og åhh hvor har jeg lidt under manglende forventning til mig selv – f.eks igennem min skoletid. Og til tider stadigvæk.
Men lige her er det vist meget godt, at være typen der bare tager tingene lidt som de kommer. Ikke at være hende der vil dygtigst og bedst hele tiden. For det kan man ikke som mor. Og det er ok : )

Ligesom jeg heller ikke er perfektionistisk.
Igen – i rigtig mange andre henseender gad jeg virkelig godt have et perfektionistisk gen, virkelig. Men som mor er det fint, at jeg ikke er perfektionistisk. For det ville gøre nogle ting meget mere besværlige tænker jeg – uden selvfølgelig at have prøvet det ; )

Livet med en baby er langt fra perfekt. Så jo færre forventninger man kan have til sig selv i den nye rolle, jo mere afslappet man kan være, jo oftere man kan sige “det går nok”  – jo bedre. Tror jeg.

Jeg siger ikke, at man ikke kan trives som ny mor, hvis man er en ekstrovert perfektionist med høje forventninger, slet ikke.
Jeg har bare tænkt lidt over på det sidste, at de ting jeg til tider har været træt af ved mig selv, har vist sig at være nogle styrker i moderskabet, eller i det mindste gjort det nemmere at vænne sig til livet med en baby og et barn i huset.

Jeg glæder mig til at se hvordan livet med to børn bliver. Jeg tror det bliver en omvæltning og jeg tror det til tider bliver hårdt. Men mest af alt tror jeg, at det bliver fyldt med ekstra meget kærlighed. Ekstra meget af det gode x

   

10 kommentarer

  • Lea

    Jeg tror du har helt ret i det med forventningerne. Men jeg tror også det er fordi du er så positiv i dit sind. I sidste ende tror jeg din omvæltning har været lige så hård som alle andres ( der ikke har været igennem noget super traumatisk, sygdomme ect) men du er god til at fokusere på de gode ting, og være til stede i nuet. Det er en rigtig god egenskab at være positiv, og det er en fornøjelse at følge dig fordi du er sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Fra en mor, som også venter nr 2 og havde det stik modsat dig første gang… jeg tror, at du har ramt totalt plet med dine refleksioner! Alt det, du beskriver om dig selv nu og da du blev mor første gang er mig… NU. Alt det du beskriver, der ikke var/er dig… VAR mig… DENGANG! tak fordi du delte- det fortæller mig, at jeg er på rette vej til indre ro the second time around!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Du skal sååå meget glæde dig! Selvom lillebror er et ørebarn og er sådan en, der er oppe hver time og har været det i otte måneder nu (gisp!), så NYDER jeg min barsel. Jeg nyder tiden med ham, og så er der intet mere fantastisk end at se båndet mellem drengene udvikle sig. Glæd dig til at opleve Saxo i storebrorrollen! Har været ved at revne af stolthed, når min ældste har kysset lillebror, aet ham og hentet legetøj til ham, når han har været ked af det <3 ajmen altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Åhh jamen altså bare det du skriver, giver mig jo helt kuldegysninger. Allerede nu er Saxo så stolt over, at han skal være storebror. Han siger det flere gange om ugen. Råber det til fremmede når han sidder bag på min cykel. Håber at stoltheden vil vare ved.

      Krydser fingre for bedre søvn til jer alle snart <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg synes det var så stor en omvæltning med nummer 1, at jeg nok var lidt konstant i alarmberedskab de første måneder – det var meget bedre med nummer 2. En ting, der dog tog lidt pusten fra mig med nummer 2, var hvor meget jeg “savnede” nummer 1. Han var jo lige der ved siden af, og det var egentlig ikke fordi han hverken reagerede særligt på at blive storebror eller fordi lillebror krævede mig urimelig meget. Det var nok mest følelsen af, at mit hjerte og min opmærksomhed for evigt var delt mellem de her to lige fantastiske og lige dejlige små mennesker, som jeg havde lidt svært ved lige der i hormonhelvede! Følelsen af, at han pludselig ikke var den dreng jeg elskede over alt andet – men en jeg elskede på lige fod med en anden, der var lidt svær ø. Det lyder helt fjollet – for mere kærlighed er jo kun godt! Men det var faktisk lidt svært i starten…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Åh ja. Jeg kunne sagtens forestille mig, at den følelse af savn, vil indtræffe hos mig også. Virkelig. Han er jo bare mit et og alt ham Saxo. Svært at forestille sig at han skal dele mig med en anden snart. Og hårdt at tænke på, at der nok kommer flere gange, hvor far og Saxo tager ud og hygger, mens jeg måske bliver hjemme med baby og går glip af ham. Jeg trøster mig lidt ved, at han trods alt bliver 3,5 år inden baby kommer og at jeg har brugt usansynligt meget tid sammen med ham. Og så håber jeg, at det ikke bliver alt for opdelt. At vi laver ting sammen alle fire. Selvom en baby og en lille dreng ikke lige har de samme interesser <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Sikke et dejligt indlæg! Jeg er selv lige blevet mor til nummer to i januar oh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Dejlig fri og afslappet holdning du har og der er bestemt intet galt i at være et trygheds menneske:-)
    Det skal nok blive godt med jeres barn nr. to og at du kan gå og nusse om en baby igen:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første stykke graviditetstøj købt