Fødselsforberedelse?

Vores påskedage

img_2764

Reklame-links: Nyder I påskedagene? Jeg synes godt nok, at det er en smule nedslående med det vejr vi holder os. Jeg ved ikke hvordan det er der hvor I befinder jer? Men her i Kbh lørdag er det gråt, blæsende og med en god heldagsregn.
Men ikke mere om det, det er så kedeligt at brokke sig over vejret.

Vi nyder dagene meget og indtil videre har vi:

1, været en tur i Tivoli! Med turpas, isvafler og hele molevitten. Det var en virkelig kold fornøjelse og der var en million mennesker, så vi måtte stå i lange køer til det meste. Saxo klarede det dog rigtig flot. Han var gladest for piratskibene – I ved dem, der drejer rundt og kører op og ned, som han prøvede hele tre gange. Jeg synes han er så modig en lille fyr.

2, lavet og spist vafler. Det var et virkelig godt køb jeg gjorde mig, tilbage for et par måneder siden.

3, været i Dgi-byen i deres vandkulturhus. Saxo og far plaskede rundt, mens mor her fik tid til at svømme nogle baner. 10 runder (1 km) uden pause. Det er da meget godt, hva? Uanset føles det godt. Jeg har virkelig lyst til at holde mig i gang her i graviditeten. Hvorfor jeg også i næste uge begynder til noget blid gravid-træning med en personlig træner. Dét glæder jeg mig mega meget til.

4, set mig nødsaget til at klikke lidt vente-træningstøj hjem, bl.a disse, på baggrund af ovenstående.

img_2773

6, spist middag med gode venner

6, set lidt rigeligt “Babar” på Min Bio

7, haft denne kjole på lidt for meget. Men det er det bedste køb jeg længe har gjort mig. Så fin, bare ærgerligt at den ikke er ammevenlig.

8, malet en masse med vandfarver : )

 

Processed with VSCO with hb2 preset
^^^ Taske her, kjole her, sko her

I aften er planen indtil videre en omgang sushi og i morgen kører vi i sommerhuset. Sommerhus og regnvejr er bare ikke min favorit-kombo, men jeg har besluttet jeg tager ja-hatten på.! : )
Tak i øvrigt for jeres fif omkring fødselsforberedelse. én skrev følgende til mig:

“Du skal nok klare dig uden fødselsforberedelse – det kommer helt naturligt at lave den gode gamle vejrtrækning – træk luft ind gennem næsen og ud gennem munden i et roligt tempo. Ingen fødselsforberedelse her, og jeg havde den bedste oplevelse som førstegangsfødende”.

Og den kommentar gjorde mig glad. Fordi jeg faktisk selv havde tænkt samme tanke. At det vil komme helt naturligt. Ingen kan forudse en fødsel, men i og med at jeg har et kejsersnit på bagen, så vil jeg alligevel kun få lov at føde selv, hvis der hele tiden er fremgang i min fødsel (det siger min jordemoder i hvert fald). Altså ender jeg aldrig ud i f.eks en laaaang fødsel der strækker sig over flere dage. Egentlig meget rart.

Men uanset, vil jeg stadig gerne gå til noget forberedelse af en art. Yoga med fokus på vejrtrækningsøvelser, tror jeg kunne være perfekt for mig. Det er det vi gør, venner : )

x

   

9 kommentarer

  • Christine

    Tror det betyder uendelig meget, at man ikke er bange for at føde og er i en generelt god form. Det lyder måske lidt banalt, men en stærk krop, der ikke modarbejder processen kan utrolig meget! Det er min egen erfaring ihvertfald. Og i og med du har prøvet at have veer, og ved at du ikke panikker i den situation, ville jeg ikke føle mig “forpligtiget” til fødselsforberedelse…
    Noget helt andet: Jeg lever i mine wolford tube kjoler i både graviditet og bagefter ved amning – dem kan man nemlig have indenunder en fin kjole som den fra ganni. Og ved amning hiver man bare overdelen op. Bare et tip 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Well, jeg havde også et planlagt KS i bagagen og har lige været igennem en 26 timers fødsel – der var fremdrift, det gik bare laaaaaangsomt. Så man må altså gerne have en lang fødsel med et tidligere ks, de er bare meget obs på hvordan det hele går… jeg kunne i øvrigt personligt ikke bruge min vejrtrækning fra smertefri fødsel til ret meget…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Suuuuper at høre, haha, så har min jordemoder nok talt lidt over sig.

      Håber din fødsel var god, på trods af længden : )

      Hvad synes du hjalp?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Epiduralen! 😉 Jeg synes faktisk jeg famlede lidt efter løsninger, men det skal også siges at jeg blev sat i gang og fik ve-drop hele vejen igennem, så jeg havde ikke helt følelsen af at min krop selv gjorde arbejdet for mig. Jeg er sikker på at du nok skal få en skøn fødsel!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan virkelig anbefale mamaprofylax (http://mamaprofylax.dk), der har fokus på vejrtrækningen og vigtigst af alt, på partnerens rolle ved fødslen. Vi havde den bedste fødsel (på trods af at den varede 32 timer) og oplevelse sammen… Og vi gør det gerne igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Jensen

      Så enig. Det bedste forløb! Gik fra st være virkelig nervøs til bare at glæde mig og have totalt styr på forkøbet og min egen krop. Min VARMESTE anbefaling!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan virkelig anbefale mamaprofylax (http://mamaprofylax.dk), der har fokus på vejrtrækningen og vigtigst af alt, på partnerens rolle ved fødslen. Vi havde den bedste fødsels (på trods af at den varede 32 timer) og oplevelsen sammen… Og vi gør det gerne igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som den skønneste påske so far – det er så hyggeligt med vandfarverne, det er godt nok maaange år siden jeg har leget med sådan nogle 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Vi klager ikke : )

      Så hyggeligt med vandfarve. Kan love dig for at jeg får verdens mest rolige og koncentrerede barn når han sidder med det. Mon han bliver kunstner?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsforberedelse?