Vind den fineste lampe fra Nordlux

Snik snak

img_3586

^^^ Jep, at holde på maven på billeder, er obligatorisk når man er gravid, åbenbart ; )

Først og fremmest TAK for jeres rare tilbagemeldinger på “vores nye liv”. I er altid så søde, og klichéagtig som det måtte lyde, føler jeg lidt, at der altid sidder nogen af jer derude og har min ryg. En slags virtuelle veninder?
Der sidder helt sikkert også nogen, der ikke har, men man hverken kan eller skal gøre alle glade her i livet. Sådan er det så simpelt : )

Der har været godt med fart på, siden vi kom hjem fra Grækenland i søndags.
I går fejrede vi min mands fødselsdag og vejret holdte heldigvis tørt, således at vi kunne grille i gården. Så hyggeligt.

Og lige så hyggeligt det var i går, lige så meget bøder jeg for det i dag. Det lyder lidt fjollet, for det var jo ikke fordi det var særlig hårdt i går og arrangementet i gården var super low key. Men vi havde alligevel en dag hvor der skete meget. Vi handlede ind, lavede mad, var på og hyggede om vores gæster, og derefter oprydning og sent i seng.

Og jeg er simpelthen SÅ træt i dag, det føles nærmest tømmermænds-agtigt. Det er 100% en graviditetsting for mig. At jeg ikke bare kan køre i samme tempo som normalt. Men jeg tror så meget på, at det er kroppens måde, babyens måde, at fortælle mig at jeg skal sloooow down. Kroppen er smart på den måde.

img_3585

Så det gør jeg, slapper af. Fra nu af : )

Klokken er 15.28. Saxo er sammen med olde, C har sagt at han handler ind og står for maden, og jeg har simpelthen sat mig i min seng, og har i sinde at bliver her, indtil familien kommer hjem.

Tidligere i dag var jeg inde hos min mave-tarm (dejligt ord) læge, og få mig en kikkertundersøgelse. Det er ved at være et par år siden sidste undersøgelse, så det var fint med en status. Min CU (colitis ulcerosa, en kronisk inflammation i tarmen) driller lidt her under graviditeten. Det gjorde den også dengang med Saxo. Undersøgelsen viste let irritation 1-2 cm aller nederst. Så det er praktisk talt ingenting, men lægen ville alligevel gerne have mig på medicin. I første omgang i 30 dage. Jeg er ikke meget for medicin generelt og da slet ikke nu hvor jeg er gravid, men jeg lytter selvfølgelig på ham. Han er en klog mand. Alt godt : )

Så fik I lige indblik i min sygdomshistorie. Det håber jeg I kan holde til. Det er jo i og for sig lidt privat. Men jeg må erkende, at jeg nok bare er en temmelig åben person.

img_3580

^^^ Smørrebrød på Orangeriet. Mmm

Senere tog jeg forbi Zara. Byttede lidt og tog lidt med hjem igen også, selvom det sidste ikke var planen.
Så forbi apoteket for at hente nogle A-Derma produkter til et fremtidigt samarbejde. Bruger allerede A-Derma, både til mig selv og til Saxo, så det er helt genialt.

Og så sluttede jeg af med en frokost på Orangeriet sammen med Stokke, der præsenterede deres nyeste bæresele. Jeg gjorde ikke brug af bæresele med Saxo, men har på fornemmelsen, at jeg vil få rigtig god gavn af sådan en denne gang. Tænker i situationer hvor jeg f.eks skal handle ind med begge børn? Vil hellere have lillesøster på maven og armene fri til Saxo og indkøb, end at skulle have barnevognen med. Tænker jeg. Har I været glade for bæresele til jeres børn?

img_3589

^^^ Og se lige den kæmpe mave i Zara’s prøverum haha! Den er jo højgravid! Jeg er højgravid! Vildt altså! På en måde er det gået så langsomt og på andre måder så hurtigt. Det er svært at forklare..

Hav den bedste onsdag aften x

   

5 kommentarer

  • Mie

    Måske lillesøster kunne blive en lille Saga. Klinger så fint med Saxo. Saxo og Saga 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Saga er så fint, og det har også været oppe at vende, men det er bare ikke dét.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Fik ikke kommenteret på din tidligere status, men hvor er I bare seje at mærke efter og turde stå fast! Ser frem til at høre hvad I finder på 🙂 Ift. Bæresele/vikle brugte vi det helt vildt meget til de to yngste. Med vores mellemste var det efter samme princip som du skriver – at have hænderne fri til den store samtidig med at sikre tryghed til den lille. Win 🙂 vi brugte den meget i forbindelse med aflevering og afhentning i institution. Hvor hyggeligt det end er med alle de store børn der gerne vil se og møde sådan en baby, kan det nogengange være rart at kunne skærme den lille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Må jeg spørge, er det prednisolon du skal have siden det kun er 30 dage? Har også CU og fået prednisolon i flere kilo 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind den fineste lampe fra Nordlux