Lidt mere Mallorca-spam og tanker om den gode ferie-form

Fødsel: En samtale, en scanning og en dato (!)

Processed with VSCO with hb2 preset

^^^Reklame-links: Jakke: her, Kjole: Meotine, taske: her, sko: B&CO, solbriller: Kaibosh (chips and salsa remix modellen)

I dag har vi været til samtale på Herlev Hospital. En samtale med en fødselslæge – noget alle med tidligere kejsersnit på bagen får tilbudt.

Hun spurgte ind til mine ønsker for fødslen. Og jeg sagde det som det var. “Hvis baby ligger med hovedet ned, vil jeg hjertens gerne føde selv”. “Hvis baby ligger i UK (med hovedet op, ligesom Saxo gjorde) så tager jeg hjertens gerne et kejsersnit”.

Jeg tænkte jo nok, at hun stadig lå med hovedet op. Det har hun gjort længe nu. Og lægen bekræftede det. Først ved at mærke på min mave og efterfølgende ved en scanning.

Om tre uger skal jeg til endnu en scanning, for at se om hun har vendt sig selv. Hvis ikke hun har, tager vi den derfra. Måske et vendingsforsøg måske et kejsersnit. Valget er mit som lægen sagde. Og jeg ved jo godt hvad jeg hælder til. Kejsersnittet.

Det kunne lægen kunne sagtens forstå, men jeg føler på en eller anden måde, at jeg skal forsvare mig en lille bitte smule, når jeg skriver om det herinde. Men det gider jeg altså ikke. Min krop, min baby, mig der bestemmer. Med et succesfuldt og uproblematisk kejsersnit på bagen går jeg umiddelbart ikke gennem et vendingsforsøg, som måske ikke lykkes og selv hvis det gør – en fødsel jeg ikke aner hvordan bliver. Måske den alligevel ville ende ud i akut kejsersnit. Ingen ved det.

Og når begge mine børn har ligget i UK, må der jo være en grund til det, er min tanke. Det gider jeg ikke ind og pille ved, selvom jeg godt ved, at et vendingsforsøg kan være easy peasy.

Det er en mavefornemmelse jeg har og den skal følges. Måske jeg ændrer mening efter samtalen om tre uger, men lad os nu se : )

Og så skete der det, for os, ret vilde. At vi faktisk fik en dato for det planlagte kejsersnit. Den havde jeg ikke lige set komme, men lægen mente, at det kunne vi da lige så godt få ind i kalenderen med det samme. Og mit planlægger-gen synes det samme. Så nu har vi en dato for et evt. kejsersnit. Vores datters fødselsdag. Så vildt altså!

Jeg vil sige, at jeg stadig håber på at fødslen går i gang af sig selv med vandafgang og veer inden det planlagte kejsersnit – som det gjorde ved Saxo. For jeg synes det var det helt optimale – nu det ikke blev til en naturlig fødsel. Tanken om, at baby selv vælger dagen, hvor den er klar til verden, og det at jeg nåede at opleve, hvordan veer føltes (av) og ja, at vi blev taget med bukserne nede. “Shit er det nu”. Præcis som man jo i de fleste tilfælde gør ved en begyndende fødsel, medmindre man bliver sat i gang. Hvor mange bliver egentlig det mon?

Jeg har mange tanker, og måske endda også et par fordomme om det planlagte kejsersnit. At det må være vildt underligt, bare sådan at få et eksakt tidspunkt. At det måske føles som en flad fornemmelse, og at jeg i øvrigt vil nå at blive ekstremt nervøs i dagene op til. Pyyh hvordan kan man overhovedet sove dagen forinden?

Men i det store hele billede er det stadig, for mig, fuldkommen ligegyldigt. Fokus er på baby. Ikke på fødslen. Sådan har jeg det vitterligt.

Og uanset hvordan dette ender, føles det lige nu rigtig fedt at have en slut-dato på denne graviditet. Og sådan en dato bliver jo altid lagt et stykke tid inden termin, så jeg kan fortælle, at der virkelig ikke er lang tid igen nu. Crazy much!! Jeg er SÅ glad xx

   

18 kommentarer

  • Dorte

    Du skal på ingen måde forsvare dig selv! Men havde det lidt på samme måde da jeg skulle føde anden gang, hvor første fødsels endte i kejsersnit, jeg følte mig lidt tvunget til “almindelig” fødsel og var rædselsslagen lige indtil en engel af en jordmoder så hvordan jeg havde det og vi aftalte at det eneste rigtige for mig var et planlagt kejsersnit. Rigtig meget held og lykke med DIN fødsel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg vidste allerede før jeg blev gravid at jeg skulle føde ved pks pga min anatomi; der har på ingen måde været mulighed for vaginal fødsel og jeg har været igennem kirurgi hele mit liv og der var ikke nogen vilde eller nye ting for mig i selve operationen. Ud kom hun på bedste vis ved det der kejsersnit, og det var en dejlig udramatisk oplevelse. Men bagefter har jeg tænkt (og jeg har det som dig at det vigtige er sgu da barnet og ikke så meget hvordan) at det faktisk var lidt antiklimaks. Hvilket kom bag på mig. Man deltager ikke rigtig i et kejsersnit og jeg har haft en følelse af at det nærmest ikke var sket – faren tudbrølede og så hende med det samme mens jeg bare lå der og strakte hals (da operationen var lidt kompliceret pga mig kunne vi ikke lave hud mod hud og jeg holdt hende først på opvågningen). Når det er sagt synes jeg der er alt for meget dårlig omtale af kejsersnit: det er virkelig et godt alternativ og jeg synes ikke det er slemt (ift hvad jeg fx ellers har prøvet). Min datter sover rigtig godt, og amningen har været nem fra start. Men alligevel kunne jeg godt ønske nogle elementer fra den vaginale fødsel! Hvis det giver mening…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Gode overvejelser og ingen grund til at du skal forsvare dig 🙂 Det er Jeres valg!
    Her venter vi også lillesøster til august, som OGSÅ ligger i UK stilling. Øv! Vi tager vendingsforsøg, rebozo, trampolin og alle gode råd til os. Hvis lillesøster ikke vender sig, kan vi nemlig ikke føde hjemme som ønsket 🙁
    Held og lykke med Jeres fødsel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak. Jeg krydser fingre for at hun vender sig og at I får jeres hjemme-fødsel <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Du skal på ingen måde forsvare dig:-) ! Alle er forskellige! Jeg valgte selv (og også med opbakning fra min læge) at få et kejsersnit pga angst. Og det var det bedste for mig og jeg gør det gerne igen og det skal man ikke skamme sig over :-))) Så lykke til lige meget om det bliver det ene eller det andet <3 /Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Mette

    Dit indlæg er ret så sigende for mig og min situation lige nu så tak 🙂

    Jeg har også termin i august og har igen denne gang en baby som ligger i UK. Storesøster kom til verden ved kejsersnit præcis som I oplevede det med Saxo ved at vandet gik inden den planlagte tid på sygehuset og vi derfor fik lov til at opleve “shit er det nu” 🙂 Storesøster lå i UK i 10 uger og flyttede sig ikke en meter. Nu er lillesøster så også i UK og har ikke flyttet sig de sidste 8 uger. Jeg tænker der må være en grund til at de ligger sig i UK. måske det bare føles bedst, måske navlesnoren ligger bedst hvis vi er i UK eller hvad ved jeg. Jeg har fået tid til det planlagte kejsersnit også denne gang og det har jeg det virkelig godt med!
    Held og lykke med jeres planlagte kejsersnit 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Det er nemlig rigtigt. Din krop, din baby og din beslutning! Du skylder overhovedet ikke os nogen forklaring. Jeg synes det er rart at du er så ærlig og åben omkring det hele. 🙂
    Jeg har termin på samme tidspunkt som dig, og render selv rundt med en baby i UK. Jeg kan huske at du skrev, dengang med Saxo, at du ikke måtte stå op hvis vandet skulle gå. Hvorfor måtte du egentlig ikke det? Det er der ikke nogen der har fortalt mig at jeg ikke må.
    Jeg venter spændt på næste jordemodersamtale, for at se om min baby har vendt sig. Storesøsteren vendte sig nemlig af sig selv lige i sidste øjeblik, så jeg slap for vendingsforsøg, så jeg hååååber at bassen har tænkt sig at gøre det samme!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak.

      Det er noget med, at når de ikke har sat sig fast, uk eller normal stilling, så kan navlesnoren vist blive klemt og baby dermed ikke få ilt. Det tager de vist ret alvorligt.
      Jeg blev i hvert fald hentet i ambulance og måtte ikke engang rejse mig op for at tage tøj på eller gå på toilettet.

      Jeg krydser fingre for at hun vender sig : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosa

    Amen for at man mærker efter, hvad man finder bedst for sin krop og sin baby – det giver helt klart de bedste fødselsoplevelser for både mor og barn! Jeg bliver så træt af vores higen efter det naturlige som det eneste rigtige. Det er som om de medicinske fremskridt får en pludselig negativ klang, hvor vi glemmer, at for ikke særlig lang tid siden døde kvinder i Danmark af at føde, og det samme gør kvinder over alt i verden, som ikke har de muligheder vi har. Kvindekroppen er fantastisk både når man føder vaginalt og når man føder ved kejsersnit!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er med mine 21 år (haha) mega fortaler for naturlig fødsel – med alle bakterierne og immunforsvaret osv. Men du har mig simpelthen (og det er jo sååååååå vigtigt, not) på at du siger det med din mavefornemmelse. For så er det pks sgu da det rigtige 🙂 lyder det til, og det der er det bedste for jer. Held og lykke!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg fik pks pga UK med mit første barn og tilbudt et pks igen ved andet barn. Men hun lå med hovedet ned og jeg fødte hende vaginalt. Når jeg ser tilbage, ville jeg have ønsket, jeg havde valgt kejsersnittet. Fødslen var lang og igangsat, vedrop, epidural, sugekop, you name it. Det var ikke smukt eller idyllisk, det var sindssygt hårdt fra ende til anden.
    Jeg forstår virkelig godt, hvis du vælger et kejsersnit!
    Med mit første kejsersnit var det SÅ underligt at kende dagen, hold op jeg var nervøs da jeg gik i seng aftenen før det skulle ske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det er også sådan jeg har det lidt. At den “naturlige fødsel” ikke skal være for alt i verden. For ingen ved jo netop hvordan sådan en fødsel tager sig ud. Og med alt det du har været igennem, og som rigtig mange jo er, kan man jo så diskutere hvad der havde været bedst for mor og barn.

      Jeg tror også jeg bliver SÅ nervøs altså <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Hej Emilie,
    Det er så hyggeligt at følge med i din graviditet.
    Jeg synes absolut ikke, at du behøver at forsvare dit valg mht. kejsersnit. Jeg synes bare det er spændende at høre dine tanker omkr. det, fx hvordan vil du have det med at føde vaginalt, hvis hun vender sig? Er du spændt, nervøs? Det ville jeg i hvert fald være.
    Men gør hvad der føles rigtigt i maven 🙂 Det tror jeg også at man bliver en bedre mor af – at mor har en god oplevelse med fødslen. Og det er jo på ingen måde ubegrundet. Hvis nu baby lå “korrekt”, var det jo en anden sag (og selv der vil jeg mene, at man selv er herre over sin egen krop).
    Det er så ærgerligt, at vi kvinder kan shame så meget på hinanden. Vi burde blive bedre til at rose hinanden. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Jeg er helt enig. Mindre shaming og mere ros til mødrene 😊

      Jeg kan godt mærke nu, at jeg mentalt allerede har forberedt mig på et kejsersnit. Så jeg ville blive noget overrasket (og sikkert også super nervøs), skulle hun vende sig og skulle jeg føde naturligt.

      Så ville det være noget med et lyn-fødselsforberedelseskursus.

      Men overordnet ville jeg ikke være angst for at føde selv. Jeg har en eller anden tro på, at det skulle jeg nok kunne klare. Og jeg har en ganske høj smertetærskel. Jeg ville dog helt sikkert være nervøs for at der ville ske noget under fødslen. Brister man helt vildt? Brækker man noget? Skal jeg gå med ble i måneder efter fødslen? Osv. Jeg har hørt mine skrækhistorier i den nærmeste omkreds 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt mere Mallorca-spam og tanker om den gode ferie-form