Skønhedsfavoritter: A-Derma

img_8879
img_8916

Annonce for A-Derma

God morgen venner. Så har hverdagen igen indtruffet sig i vores lille familie – dog for en kort bemærkning, da vi drager i sommerhus snart. Men uanset skal der arbejdes igennem indtil da : )

Og jeg vil gerne starte med at fortælle jer om et skønt ambassadør-samarbejde jeg har indgået med A-Derma, I ved hudplejeprodukterne, der kan bruges af alle, spædbørn, børn og voksne og er særligt gode til  hud der er ekstra sart, tør eller atopisk. Og så forhandles de kun på apoteket.

Inden vi rejste på ferie, svingede jeg derfor omkring mit lokale apotek, for at tale med en dygtig hudplejeekspert og jeg havde en super god oplevelse. Min hud i fokus. Skønt.

Eksperten fandt frem til de A-Derma produkter, der passede aller bedst til min (sarte og tørre) hud og til den livsstil jeg holder mig. Og jeg tog med mig hjem en række produkter. Nogle der faktisk allerede er faste favoritter herhjemme, men også nogle ganske nye.

(Alle kan i øvrigt få skræddersynet produkter på apoteket, eller man kan tage en test på sarthud.aderma.dk for at se hvilke produkter der passer til ens hud).

img_8871

Men altså først og fremmest valgte jeg en absolut favorit (hos hele familien).
Deres EXOMEGA Gel Moussant, som er en plejende vaskegel uden sæbe, parfume og parabener, og som kan bruges af alle.

Herhjemme bruger alle mand den i badet til rens af krop og ansigt. Og vi elsker den.

Og også fra A-Dermas Exomega serie, hapsede jeg Emollient lotion, der bare er en rigtig god bodylotion. Også en vi allesammen herhjemme bruger og har brugt længe. Den kommer også i en federe udgave, som jeg har brugt på Saxo’s tørre kinder hen over vinteren. Genial er den.

Så fik jeg et, for mig, helt nyt produkt. Rheacalm Rich Soothing Cream, som er en rig fugtighedscreme til sart hud. Den er virkelig rar at smøre på, absorberes lynhurtigt og giver mig en blød hud hele dagen, uden at fedte. Cremen er selvfølgelig også helt uden parfume og parabener. Jeg bruger den efter rens om aftenen og om morgenen.

img_8904 img_8870  img_8883

Øjencremen Rheacalm Soothing Eye Contour kom også med hjem.
Det er ikke altid jeg husker at bruge øjencreme, men jeg synes jeg kan se en forskel, når jeg får det brugt. Som om, at mine trætte og hævede morgen-øjne vågner lidt hurtigere og føles lidt friskere efter sådan en omgang.

Og så en Sensifluid Eau Michellaire, som er en mild makeupfjerner. Den frisker samtidig huden op, sådan lidt skin-tonic agtig synes jeg. Super lækker. (A-Derma har i øvrigt lanceret en eftersigende endnu mere effektiv, men stadig meget fugtgivende Sensifluid Micellar Water som er den i finder hvis I går på apoteket lige nu).

img_8887

Fælles for alle produkterne valgt til mig er, at de indeholder Rhealba® – et havrekim ekstrakt, der virker beroligende, irritationsdæmpende og beskyttende på huden. Det har et højt indhold af stivelse, der fugtgiver og fremmer hudens cellefornyelse. Og så indeholder det essentielle fedtsyrer, proteiner, samt E-vitamin, selen, jern, kobber, zink og mangan.

Jeg har nu brugt alle produkterne i mere end to uger og er SÅ glad for dem. A-Derma har længe været en favorit og vil nok altid være det.

Slutteligt må jeg altså også lige slå et slag for Cytelium Drying Spray, som vi brugte hver dag mens Saxo’s anden omgang af skoldkopper stod på, lige inden vi rejste. Den lindrede og stillede kløen med det samme. Helt uundværlig : )

Bruger I mon også A-Derma? : )


Gravid uge 34

img_5964

Så blev det tid til en gravid-update. Jeg er nu i uge 34, og som ovenstående billede vist tydeligt viser (ja og undskyld til de nøgen-forskrækkede, her i huset er vi altså ikke så sarte) vokser baby godt.

Vi er netop kommet hjem efter 10 dages ferie på varme Mallorca, og inden vi rejste, var jeg en smule nervøs omkring det hele.
Vi bookede jo ferien inden jeg vidste jeg var gravid og jeg havde nok ikke valgt frivilligt at rejse så sent i graviditeten, selvom de fleste flyselskaber tillader at man flyver helt frem til fire uger før termin.

Der er jeg nok bare den forsigtige type : ) Men uanset hvad, mener jeg at alle der rejser sent i graviditeten skal gøre op med sig selv, om man evt. ville være klar på en fødsel i udlandet – det sker jo at de babyer kommer for tidligt : )

For mig var det afgørende at rejsen gik til Mallorca, hvor flyveturen varer under tre timer, og hvor jeg trods alt ved, at de har gode hospitaler og dygtige læger indenfor rækkevidde. Så var det selvfølgelig alfa omega at vi havde styr på forsikring osv.

Heldigvis blev der ikke brug for hospital eller læger og alt i alt gik vores rejse virkelig over al forventning. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at det var piece of cake. Både mht flyveturene, varmen og turen generelt.

Men jeg har det også fortsat rigtig godt i min krop, og ligesom for fire uger siden og sidste gravid-update er jeg fri for gener. Lidt ondt i ryggen nogle aftener, stadig en væmmelig mæthedfornemmelse, der dog er blevet bedre, og så et par “tisse-opvågninger” i løbet af natten. Men det er til at leve med og jeg klager bestemt ikke.


I forhold til krop og vægt, så går det liiiidt stærkt nu, haha. Vægten siger i hvert fald præcis +10 kilo her til morgen.
Sådan en 10 dages dase-ferie med masser af god mad og stort set ingen motion har sikkert hjulpet det godt på vej, men ud over det, er det jo også nu, at baby tager rigtig meget på. Omkring 2 kilo, lidt mere vist, skulle hun veje lige præcis nu. Det er vildt at tænke på synes jeg. Så er det ikke længere et foster. Det har det ikke været længe, det ved jeg godt, men 2 kilo, wauw. Det kan noget <3

Jeg mærker fortsat rigtig meget liv. Bevægelserne har dog ændret sig. Og jeg får ikke rigtig de der deciderede spark længere. Til gengæld bølger min mave mange mange gange dagligt. Og meget kraftigt morgen og aften, hvor jeg slapper af.
Jeg tror ikke der går en time uden jeg mærker en eller anden form for liv derinde fra og det er vældig betryggede synes jeg. Har endnu ikke oplevet at være nervøs over liv. Det er dejligt.


Næste ting der skal ske nu, er en samtale med en fødselslæge på tirsdag. Sådan en samtale får alle, der før har fået foretaget kejsersnit, åbenbart.

Min tilgang til fødslen er stadig den samme: Baby skal bare ud i god behold. Om det bliver naturlig fødsel eller endnu et kejsersnit gør mig absolut ingenting.

Jeg tror stadig at hun ligger i UK, men må indrømme, at jeg synes det er svært at mærke 100% efterhånden.

Måske lægen på tirsdag har tid til enten at scanne eller mærke efter? Og ellers er det faktisk først d. 20 juli, at jeg igen skal til jordemoder. Det synes jeg til gengæld er temmelig sent, eftersom jeg fødte Saxo i 37+6.

Men det går nok. Bliver jeg helt desperat har jeg et par jordemoder-bekendte på linien, som jeg tænker jeg kan lokke til at mærke på maven : )


Nu og de næste uger op til terminen handler mest om, at gøre klar til baby. Mit redebygger-instinkt er på sit højeste lige nu og glææææder mig til at få sat puslebord op, købt og vasket babytøj, gjort vugge klar osv.

x

En bloganbefaling: Verden Ved Siden Af

fullsizeoutput_cd-e1497006378113

Jeg har haft lyst til at gøre det længe – anbefale en blog skrevet af min gode, seje, kloge (og super sarkastiske veninde) Nynne. Så nu skal det altså være.

Nynne er bosat på Frederiksberg, mor til to skønne unger og i gang med sit speciale i psykologi.
Nynne kalder sig selv for evidens – og intuitionsbaseret mommyblogger (læs hvorfor her) og jeg synes hun på SÅ mange måder har fat i den lange ende, når det handler om børn og den måde samfundet er indrettet på, her i vores moderne liv : )

Bloggen hedder Verden Ved Siden Af og jeg synes den er et (ok mange) besøg værd : )

Et af hendes seneste indlæg “10 musthaves til babyen i en adskillelseskultur” synes jeg personligt er helt genial, og jeg grinede højtlydt af alle punkterne. Den er jo skrevet med et glimt i øjet, og Nynne har f.eks selv både barnevogn og slyngevugge.
Men jeg synes den ramte godt plet. Der er virkelig noget om det her med at folk, mødre, har så forbandet travlt hele tiden. Travlt med at adskille sig fra deres lille bitte baby. Og det hjælper butikkerne og folks lange lister af “musthaves til baby” hjertens gerne med. Jeg har jo f.eks selv lavet en sådan liste, haha.

Nej men, hvorom alting er, så synes jeg at Nynnes blog er rigtig vigtig. Det er bestemt ikke en traditionel mommyblog og du finder ingen reklamer eller affiliate-links.
Til gengæld belyser Nynne forskellige (mega vigtige) emner, som er relateret til morlivet og børn, og understøtter dem med forskning og teori omkring barnets psykologi – noget jeg ikke rigtig selv er god til. Men jeg er jo ligesom heller ikke soon-to-be psykolog ; )

Bloggens budskab må være at vi mennesker i den moderne verden, må og skal forholde os kritisk til ting vi går og tager for givet.

Læs med hvis I vil have en anderledes mommyblog! : )

Ps. Man kan også følge Nynne på Instagram lige her

Ses vi til Cirkus Summarum og på Sun Lollys aktivitetsbane?

img_5969

Annonce for Sun Lolly: 

På mandag når vi igen rammer Danmark, skal vi til Cirkus Summarum og dét glæder jeg mig til.

Sun Lolly, I ved de små lækre trekantede is, der i hvert fald for mig, er indbegrebet af dansk sommer (Åhh hvor har jeg mange gode barndomsminder med Sun Lolly), står bag en sjov aktivitetsbane på selve cirkuspladsen, som vi helt bestemt skal besøge inden cirkusset. Jeg tror det bliver et hit hos Saxo.

Der er bl.a et køl ned-område, hvor man kan tage et hvil i skyggen og spise sine madpakker (hvis man har sådan nogle med). Der er en forhindringsbane, hvis børnene skal have brændt lidt krudt af  inden showet og et foto-område, hvor man kan tage årets familie-foto ; )

Processed with VSCO with a6 preset

Det er ikke meget jeg får blogget hernede fra Mallorca. Årsagen er selvfølgelig at jeg holder ferie med familien. Men også et utrolig langsomt internet, der gør det stort set umuligt at uploade billeder. Suk. Men i morgen er vi hjemme i DK igen, og så tager jeg revanche kan I tro : )

Jeg kunne snildt blive på Mallorca, for her er så overdrevet skønt. Men jeg glæder mig også meget til den danske sommer og alle de kommende ting vi skal.

Vi skal gøre klar til baby først og fremmest, vi har en del ting og sager, som vi mangler. Småting, bevares, men stadigvæk. Jeg kan mærke at mit redebygger-instinkt skal tilfredsstilles når vi er hjemme. Jeg er overhovedet ikke perfektionistisk, men det bliver nu godt at få lidt mere på plads. F.eks skal vi have ny seng, og vi skal rykke soveværelse. OG der skal sættes en pusleplads op osv osv.

Ja og så skal vi nyde den danske sommer. Vi skal bruge det meste af vores tid i sommerhus, men skal altså også en tur til Lolland og Falster. Og allerede på mandag står den Cirkus Summarum. Dét glæder jeg mig til.

Vi glæder os helt vildt meget til det hele.

Mon nogle af jer kommer mandag til Cirkus Summarum også?

I hvert fald kan man købe sig adgang til pladsen og Sun Lollys aktiviteter for 25 kr. Også uden at man nødvendigvis har en decideret billet til forestillingen. Så ved I det :  )

Processed with VSCO with hb2 preset

Portals Nous – yndlingssted på Mallorca med en yderst børnevenlig strand

img_8719

Jeg elsker at Mallorca er så alsidig som den er. Her noget for alle. Om man er til bjerge med de smukkeste udsigter, hvide sandstrande, klippestrande, små autentiske byer. Osv.

Et sted vi har forelsket os godt og grundigt i er Portal Nous, som ligger lige ved Bendinat. Her finder man en lille super hyggelig strand, som ligger inde i en bugt. Stranden er meget børnevenlig da vandet er lavt, og sandet helt blødt. Helt genialt.

img_8731 img_8782

Området er så smukt, med en masse farverige blomster, og her er bare dejligt. Og hvis man har lyst, kan man tage ned til havnen og kigge på de vildeste både : )

Vi boede her i 2015 og denne gang har vi besøgt stedet et par gange. Næste år går vi efter at finde et hus her tror jeg nok.

img_8717 img_8747
img_8704

Bare et lille tip til de af jer, der selv skal til Mallorca her til sommer, eller bare på et eller andet tidspunkt : )

Håber I nyder livet hjemme i DK? Jeg har ikke været så god til at uploade herfra, men snart er vi hjemme, og så er jeg tilbage på bloggen på fuldt blus : )

Hav det godt så længe xx