Første dag efter ferien

Baby-prep: Plejeprodukter: 3 uundværlige

img_0854

Annonce for Apoteket

God morgen venner. I går gik jeg ind i 39. uge. og der er nu 13 dage til min termin. Saxo blev født (37+6) og jeg har været utålmodig og i dårligt humør lige siden lørdag morgen, hvor jeg måtte erkende, at mit vand altså ikke var gået i løbet af natten. Haha så plat, jeg ved det godt, men man bliver altså lidt skør her sidst i en graviditet. Der skal ikke så meget til. Selvfølgelig skulle jeg ikke føde på samme tidspunkt denne gang. Men som jeg vist også har sagt før, er det vel meget normalt, at man som andengangsgravid ikke helt kan lade være at tænke “kommer baby mon på samme tidspunkt som sidst”…

Anyway, jeg må væbne mig med tålmodig… Og imens kan jeg jo passende fylde mine dage ud med lidt mere babyforberedelse og lidt shopping af de sidste ting.. Won’t hurt : )

Så det fordriver jeg altså tiden med pt. At få det hele på plads. Jeg kan godt lide tanken om, at vi ikke behøver skulle ud at shoppe noget lige med det samme efter babys ankomst. Jeg ved ikke hvor medtaget jeg er efter fødslen, ligesom jeg ikke ved hvilken slags baby vi får. Er det en baby som Saxo, der sov dagene væk de første mange mange uger. Eller slægter hun sin mor på og får kolik? Ej det vil jeg ikke engang spøge med. Mine egne forældre havde det hårdt, det er helt sikkert. Så det krydser vi fingre for at hun virkelig ikke gør.

img_0878

I går fik jeg fyldt op på plejeprodukter fra Apoteket til puslebordet.
Selvom babyer i virkeligheden kræver minimalt med produkter – så lidt som muligt er min filosofi, er det stadig vigtigt, at have nogle gode produkter stående på puslepladsen, som man kan bruge ved behov.

Noget jeg f.eks synes er helt uundværligt er en god babyolie. Den er god i babybadet, til indsmøring af babys krop, hvis man ønsker at give baby en massage eller f.eks hvis baby får arp. Så kan man putte lidt olie i hovedbund og yderst forsigtigt fjerne arpen med en kam. Det virkede på Saxo’s dengang, så det er jeg forberedt på.

img_0861

Når baby bliver lidt ældre er det også rart, at have lidt mildt og skånsomt sæbe og shampoo man kan bruge i badet, og zinksalve er heller aldrig af vejen. Det er næsten umuligt, at undgå at babys numse eller andre udsatte steder på baby til tider bliver en smule rødt og irriteret.

img_0859

For mig er det en selvfølge at de produkter jeg bruger til baby er så rene som muligt. Uden parfume, uden parabener. Og det er produkterne fra Apoteket, selvfølgelig. De er også Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Ikke så mange dikkedarer der. Dejligt.

Apoteket kører lige nu en kampagne: Køb 3 – betal for 2 i uge 31-34  

Så har man lige noget man mangler. F.eks mine tre uundværlige, er det er da temmelig oplagt at gøre brug af dét tilbud, hva : )

Her kan I øvrigt finde en oversigt over samtlige af apotekets babypleje-produkter. Og her kan I finde lidt gode tips om det samme : )

 

img_0875    img_0870

Nu er jeg den der er smuttet til akupunktur. Måske det kan sætte gang i et eller andet. Wish me luck og hav en skøn mandag xx

3 kommentarer

  • Ninna

    Åh ja, den søde ventetid er knap så sød hen imod termin…! Min søn blev født 10 dage over tid og derfor var jeg sikker på at jeg også ville se terminsdatoen både komme og gå med min datter – som så besluttede sig for at ankomme 16 dage før tid!
    Held og lykke med fødslen og glæd dig, intet er større end at se sine børns kærlighed til hinanden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Emili,
    Må man spørge, hvor du går til akupunktur henne? Jeg forsøger at finde et sted, og jeg kunne godt bruge en anbefaling 🙂
    God mandag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det er min veninde, som er jordemoder, der gør det privat.

      Jeg har hørt rigtig godt om Amoxa på Christianshavn : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første dag efter ferien