Pusleplads på plads

Styr på det: Babyshopping

Processed with VSCO with hb2 preset

I dag har været en rigtig dejlig og praktisk dag. Saxo har været hos farmor, og kommer først hjem til aftensmad, så jeg har haft dagen helt for mig selv. Jeg har derfor været lidt rundt omkring, for at få styr på de sidste indkøb til baby.

Jo jo, der er stadig lidt tid til, men sagen er den, at vi i morgen drager på en lille 2-dages get away alle tre. Og derefter har vi lige et par overnatninger hjemme, inden vi tager op i sommerhuset, hvor planen altså er, at tilbringe så meget tid vi orker. Og før vi ser os om er baby her.
Vi har jo som sagt fået datoen, men der er jo ingen der siger, at hun ikke kan komme før. Det gjorde Saxo. 37+6 for at være helt præcis. Så med det i mente, har jeg bare haft brug for at få styr på alt det vi mangler, inden vi drager i sommerhus.
Det er ikke nødvendigt nej, og ja for søren, man kan også shoppe efter babys ankomst. Men for ro i mit hovede, har det altså været en nødvendighed. Der skal være styr på det. Det må være graviditeten, for det ligner ærlig talt ikke mig, at være i god tid med noget som helst ; )

Processed with VSCO with hb2 preset

Men jeg er altså godt tilfreds i dag, for jeg fik købt noget af det jeg synes var vigtigt. En af tingene er en blød lift, som skal ligge i barnevognen, så det er nemt at transportere baby op, ned og rundt. Vi havde også en blød lift til Saxo og jeg synes at sådan en, er helt uundværlig. I dag købte jeg en såkaldt SleepCarrier fra Najell i Engby på Vesterbro. Elsker den butik, haha. De har seriøst ALT.
Jeg ved vi bliver så glade for liften, og den passer perfekt ned i Stokke-vognen.

Så fik jeg endelig købt mig en ammepude og den glæder jeg mig til allerede at tage i brug i nat, hvor den kommer til at ligge mellem mine ben. Skøøøønt.

Og et ståbræt til barnevognen, en “Bumb-rider” som en af jer også anbefalede (tak for det). Jeg er spændt på om den passer på vores vogn, men det forsikrede ekspedienten mig om, så det satser vi stærkt på ; )

Slyngevuggen fra Natures Sway kom også med hjem fra Engby. Øko og alting. Som jeg også har nævnt før, lånte jeg den af en veninde til Saxo, men vi fik den aldrig rigtig brugt. Denne gang vil jeg gerne at vuggen skal fungere når det er tid til lur om dagen. Jeg kommer stadig til at arbejde under min barsel, så jeg får ikke tid til helt så mange slentre-ture, som jeg gjorde med Saxo. Lavede jo nærmest ikke andet end at gå. Derfor sov han selvfølgelig mange af sine lure i barnevognen. Det tænker jeg også at hende her skal, altså sove i barnevognen, men altså måske primært hjemme i vuggen, så jeg kan sidde med computeren imens. Vi får se : )

Sidst men ikke mindst købte jeg mig en vikle. Sgu. Fra Ergobaby. Jeg er helt ny i slynge/vikle-verdenen, men folk taler så varmt om det, så jeg kan mærke at jeg er nødt til at give det et go. Nu skal jeg bare lige lære at binde sådan en fætter. Det er vel ikke så svært, når man først lige får det lært. Vel?

Ja og det var vist det. Nu tror jeg faktisk også at vi har alt på plads. Så baby kan bare komme an, kan hun. Nej vent, vi mangler også en babyalarm, men det er i hvert fald en ting, der ikke er strengt nødvendigt det første stykke tid. Alarmen må vente.

<3

   

7 kommentarer

  • Signe

    Her fik vi aldrig købt babyalarm til barn nummer to. Og nu er hun snart et år. Jeg kalder det “andetbarnsyndrom.” Jeg kigger bare ned i gården/ud på vognen/etc. engang imellem og ser om der er bevægelse og ellers ligger hun stille selv og vågner. Ved barn nummer et stod man jo på spring hver gang der var det mindste pip i alarmen haha!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Er det en strækvikle? Så kan jeg anbefale denne video som introduktion: https://youtu.be/dmE6dhXdcQw
    Håber ikke at du kommer til at koge fuldstændig i en strækvikle ellers må du ind i gruppen slyngegalleriet på fb og se en masse flotte fastvikler, og evt få råd og vejledning til at købe sådan en 🙂 de er lidt køligere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak, den må jeg se. Ja, måske en strækvikle bliver for varm i august? Jeg må have begge dele så : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Vi strækviklede 3 uger i thailand – det var varmt, men ikke for varmt. Hverken for baby eller jeg… Har ikke oplevet det for varmt til den. Men nogen snakker jo også om, at de har varme børn – måske har jeg “kolde” børn😆

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Ja, der er sikkert noget om varme og kolde børn. Jeg kampsveder i en strækvikle med vores datter, selv om vinteren 😂 Du kan sikkert sagtens vente med at se om behovet for en fastvikle opstår. Vil bare lige sige at for tiden har sneglehuset tilbud på nogle af deres Didymos som er økologiske. Har også hørt at de giver rigtig god vejledning i deres butik 🙂 der er fx denne på tilbud: https://sneglehuset.com/shop/didymos-prima-shades-of-pink/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Dejlige billeder <3 Kan godt forstå, du har brug for at få det sidste på plads – den ro i hovedet har jeg det også bedst med. Viklen er piv-nem, når man lige får prøvet den en gang eller to – evt med en bamse eller pose kartofler el. lign. i stedet for baby 🙂 God ferie til jer. Dbh. Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pusleplads på plads