Solbeskyttelse på ferien

Weekend, redebyggeri og lidt shopping

img_6476

I dag har været en rigtig dejlig dag. Drengene tog i Tivoli med farmor omkring middagstid og er her klokken 19,00 endnu ikke returneret. Det må betyde at de har det sjovt. Selvfølgelig har de det. Jeg har fået en hel del billeder af C, af ham og Saxo i rutchebanen. Den rigtige rutchebane. Tænk jeg har en dreng, der er stor nok til at prøve den og rent faktisk synes at den er sjov. Det er lidt vildt, ikke? Blev han ikke lige født?

Jeg selv valgte at blive hjemme. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke længere kan helt det samme. Der er sket noget de sidste 1-2 uger. Jeg er blevet større. Min mave er SÅ stor nu. Jeg får et chok når jeg kigger mig selv i spejlet, haha. Min navne er nærmest poppet. Det gjorde den altså ikke med Saxo. Og min ryg har det ikke for godt. Uden at jeg skal klage det mindste. Men sådan en Tivoli-tur orkede jeg simpelthen ikke.

Så jeg har i stedet bygget rede herhjemme. Vasket babytøj, ryddet op i skabe, sorteret i vores kasser på badeværelset – åndssvagt så mange skønhedsprodukter vi egentlig har, som vi ikke bruger. Det skal der laves om på. Fra nu af vil jeg kun have ting liggende jeg rent faktisk bruger. Det andet må ud.

Og så har jeg mødtes med en veninde til juice og lidt shopping. Stakkels veninde. Jeg hev hende sgu med i Baby Sam. Af alle steder. Og så havde de ikke engang det jeg var ude efter: En blød lift der kan være i vores Stokke barnevogn og et “ståbræt”, der passer til samme vogn. Jeg ved at Stokke ikke laver deres eget bræt, men jeg har set et bræt på samme vogn, så jeg tænker at det er muligt at få på. Jeg ved ikke engang om vi får brug for sådan et bræt – Saxo er temmelig glad for at bruge sine ben. Men det er mest det at hans børnehave alligevel ligger et lille stykke vej fra vores hjem. Så det ville være rart for os begge, hvis der var mulighed for at hoppe op på noget, på de dage, hvor der måske ikke er tid til at bruge en halv time på at gå hjem fra børnehaven.
Jeg plejer jo altid at hente ham på cykel, men det kan jeg ikke med en lille baby. Nu tænker jeg bare højt, men kan man cykle samtidig med at man har en baby i bæresele? Nej vel? Det er vel for farligt..

Jeg var også ude efter en ny ammepude. Jeg har simpelthen glemt hvor jeg har lagt den jeg havde engang. Den er i hvert fald pist væk nu. Hmm.. Men Baby Sam’s udvalg var virkelig ringe. Det bliver nok til en omgang netshopping efter tingene i stedet : )

Jeg håber jeres dag har været rar? Nu er drengene hjemme, så jeg vil løbe igen xx

   

18 kommentarer

  • Martine

    Hei, Emilie! Kan du huske merket på disse koppene? http://emiliblog.dk/2014/02/breakfast-in-bed/ Jeg har lett etter de i butikk, men uten merket blir det litt vanskelig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Jo, den ser perfekt ud. Den tror jeg da jeg klikker hjem 🙌🏻 Mange tak for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Det er ikke lovligt at cykle med baby i bæresele/slynge. Så er af de andre alternativer er bedst. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Vi har brugt en voksi mini i vores crusi, det fungerede super 🙂 selvfølgelig ikke helt det samme som en rigtig lift.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Del endelig gerne hvilken lift du finder til stokkevognen! Vi har den samme som jer, og brugte voksi+bæreplade, men jeg savnede en lift. Så til en fremtidig baby villedet være guld med en lift!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det skal jeg nok. Vi havde en rigtig fin en fra Phil And Teds til Saxo (400 kr), men kan ikke finde den og ved ikke om de stadig laver den. Men den var god.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Del endelig gernehvilken lift du finder til stokkevognen! Vi har den samme som jer, og brugte voksi+bæreplade, men jeg savnede en lift. Så til en fremtidig baby villedet være guld med en lift!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Bumprider ståbræt. Og Doomoo ammepude. Kh en nybagt andengangsmor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Jaaa Doomoo havde jeg også første gang. Så god. Bumprider, den må jeg have fat i. Tak : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Cykelvogn! På den måde kan have Saxo i cykelstol og baby i cykelvogn. Det fungerede mega godt for os da det betød, jeg kunne cykle alle steder hen fra baby var 1-2 måneder gammel. Det giver så meget frihed ikke at være afhængig af busser eller gåben (med trætte børn). Chariot har modeller med en hængekøje-indsats som kan bruges fra de er helt små. Seriøst – det skal du overveje hvis du er glad for at cykle!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det har vi virkelig også overvejet. Har bare endnu ikke kunne overskue at sætte mig ind i hvilken slags + de er dyre. Men tænker helt klart at vi skal have os sådan en. Men Chariot siger du. Den må vi kigge på. Tak : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Jeg kan selvfølgelig ikke huske hvor, men jeg har på et tidspunkt læst et sted, at de frarådede at bruge cykelvogne af flere årsager. Dels at man ikke har samme mulighed for at holde øje med børnene som hvis de sad foran i en ladcykel, og dels en øget risiko for påkørsel af selve cykelvognen, da den kan være svær for biler/lastbiler at se og den jo “hænger efter” cyklen.
      Jeg ville i hvert fald personligt aldrig nogensinde have mine børn i en cykelvogn, men ville langt hellere købe en ladcykel – selvom jeg udemærket godt ved at de kan være hammer dyre. 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har set mange gøre det. Men kunne aldrig selv finde på det. Baby er alt for udsat og ubeskyttet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Præcis. Tænker også at det er rimelig risikabelt, hvis der nu skulle ske noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solbeskyttelse på ferien