Et navn

img_4646

Det var altså ikke for at holde jer hen, at dette indlæg først bliver udgivet i dag. Men der var ligesom andet der tog min tid. En baby, en tre årig og i går, den flotteste dag med høj sol fra en skyfri himmel, som man slet og ret var nødt til at gribe, og bruge udendørs, og altså ikke foran computeren. Sommeren går på hæld og det er bare med at udnytte dage som i går, ikke sandt?

I dag indbyder ikke rigtig til udendørs-vejr. Saxo er i børnehave, og nu sover lillesøster sødt, så jeg har mig lidt skærmtid. Skønt.

Og ja, endelig er vi kommet frem til vores datters navn. Det holdt hårdt : D
Det var som sagt ikke kærlighed fra starten, men det er vokset på os, siden vi kom hjem fra hospitalet. Og nu kan hun bare ikke hedde andet.

Navnet er: …..Trommehvirvel ; )

Isolde Seedorff Middelhart 

Og vi er vilde med det. Jeg kender ingen der hedder Isolde, og det var min mor der foreslog os det (tak mor) ; )
Og lidt plat måske, men jeg kan ikke lade være at tænke på Saxo og Isoldes oldemor (min farmor, som betyder alverden for mig).
For deler man navnet op, står der jo: Is Olde. Og Hanne, som min farmor hedder, er 100% jordens mest is-glade væsen.
Haha, så på en måde kan man sige, at Isolde er opkaldt efter hende. Går den så går den <3

Den sidste navnerunde..

img_1316

^^^ Sengetøj + babynest fra Born Copenhagen

God formiddag, folkens. Håber I nyder mandagen?

Her går det godt. C er i butikken og Saxo hygger med oldemor. Lillesøster og jeg skulle have haft besøg af sundhedsplejersken nu her, men hun er syg og har aflyst. Så nu kunne jeg passende bruge tid ved computeren i stedet. Hun laver jo vitterligt ikke andet end at sove og spise den lille skat. Hun græder ikke, og amningen kører så fint – så på den front er der overskud på kontoen. At have en nyfødt er intet problem. Det synes jeg heller ikke dengang med Saxo.

Hvad der til gengæld ikke er nemt er, at Saxo reagerer på omvæltningen. Og det er (naivt måske) kommet bag på både C og jeg. Han er heldigvis SÅ sød ved hende og udviser stor kærlighed, men det er os forældre det går ud over. Ikke noget vildt og voldsomt, men klart en reaktion.

Det er super hårdt for mig, og det der fylder mest lige nu. Så vi prioriterer pt. rolige dage, hvor Saxo’s behov kommer i første række, uden at vi prøver at overkompensere for vores lidt halv dårlige samvittighed.

Jeg er overbevist om, at tingene kommer til at falde på plads, og at vi får vores søde og rolige dreng tilbage, når vi alle lige er landet lidt mere i det her med at være en familie på fire. Hun er jo heller ikke engang en uge gammel og på en måde ville det da også være skørt, hvis der absolut ingen reaktion kom fra ham, nu han har været vant til at være alles midtpunkt i mere end 3,5 år. Men selv med den viden, synes jeg nu stadig det er hårdt.


Og nu til noget andet : )

For “hvordan går det med at finde et navn”? …. spørger stort set alle : )

Og endelig… endelig kan vi fortælle at det går godt!

Vi har fundet et navn! Et vi begge er vilde med. Det var ikke kærlighed fra start, men det voksede på os. Nu så meget at det er blevet navnet.

Men før jeg deler det med jer, så synes jeg lige I skal høre nogle af de navne, som var med i slutspurten: Alle navne som vi begge var glade for (pånær Otilia, det kunne C ikke lide hehe).

Måske til inspiration til jer, der selv har problemer med at finde på navnét til jeres kommende pige.

I vilkårlig rækkefølge:

Isla
Nola
Felicia
Palma
Patricia
Carmen
Paloma
Isabel
Rozalina
Otilia
Adelia
Adelina

Jeg deler vores navn senere eller i morgen xx

 

Velkommen til, lillesøster <3

Processed with VSCO with hb2 preset

Så kom hun. Endelig!
Født tirsdag d. 22 august, klokken 7.36.
3800 gram, 51 cm lang og helt, helt perfekt. Hun ligner sin storebror, bare en mørkere udgave. Og så har hun fars næse og øjne og mors læber. Elsker hende allerede så højt.

Grundet langvarig vandafgang (mere end 18 timer fra vandafgang til fødsel) skulle vi blive på hospitalet en nat, for at observere, at hun ikke fik en infektion. Men ingen infektion heldigvis og i går onsdag, kunne vi køre mod Frederiksberg og storebror, som havde ventet i spænding på at få os hjem.

Vi har det alle godt og baby (som altså stadig ikke har noget navn) er helt perfekt og indtil videre en veltilpas og rolig baby, som allerede ammer så flot. Jeg er så stolt ; )

Processed with VSCO with hb2 preset

Og hvad fødslen angår, så fik jeg desværre ikke den fødsel jeg havde håbet på.

Den gik ikke dårligt på papiret og var hverken traumatisk eller hektisk. I virkeligheden var det vel  en ganske normal fødsel og baby havde det godt under hele forløbet.

Den gik nogenlunde sådan her (beretning kommer, når jeg har fordøjet det hele):

Vandafgang – veer der lod vente på sig – derfor vedrop (stress) – vestorm (AV) – epidural (skønt) – pressefase efter bogen og baby der kom ud og havde det strålende.

Det lyder jo tilforladeligt, men det var ærlig talt ikke et særlig rart forløb, overhovedet. Og Casper og jeg mærkede i den grad til travlhed på fødegangen. F.eks var der vagtskifte, mens jeg havde presseveer og 10-15 minutter inden baby var ude, skulle jeg tage stilling til en ny jordemoder. Det var dog det mindste af det hele.

Alt i alt var fødslen meget præget af usikkerhed og vi følte os simpelthen ikke trygge eller i gode hænder på noget tidspunkt. Fordi jeg tidligere har fået et kejsersnit (og der dermed var en risiko for bristning af mit ar) og fordi mit fostervand tangerede til at være lysegrønt (baby havde det så fint hele vejen igennem) blev jeg koblet op til et hav af ledninger og elektroder, og var mere eller mindre bundet til sengen. Og det hele var meget mekanisk og unaturligt for mig. Vedroppet især.

Jeg ved ikke hvad man kan forvente af en jordemoder, og måske jeg er for krævende, men jeg havde håbet at bare en af de tre jordemødre jeg nåede at have i mit forløb, kunne have gjort Casper og jeg mere rolige og måske medvirket til, at jeg stolede mere på at min krop godt kunne, trods crazy vedrop og vestorm.

Faktisk må jeg knibe en lille tåre, mens jeg skriver det her. Jeg ved at jeg nok skal “komme mig over det”, fortyder bestemt ikke, at jeg ikke valgte kejsersnittet og synes stadig, at jeg er super sej, at jeg selv fik hende ud. Men der ligger mange følelser bag, kan jeg godt mærke.

Men nu er vi hjemme, sammen med verdens dejligste og det er det aller vigtigste.

Derudover er jeg også bristet (som langt de fleste gør). En dejlig lille 2. grads bristning, der gør mega nas lige nu. Det er hvad det er og det heler forhåbentlig hurtigt, faktisk mærker jeg allerede her til aften en bedring, men jeg indrømmer da gerne, at det ikke hjælper på overskuddet her de første dage. Derfor har vi også valgt at alle barselsbesøg er udskudt, indtil jeg får det bedre. Og bloggen? Jeg opdaterer når jeg har lyst og overskud.

TAK for alle jeres lykønskinger og tak fordi I gider følge med. Det er så dejligt <3

Processed with VSCO with hb2 preset

Status

img_9246

Kender I det, når man bare har en lidt dum dag? Sådan en havde vi i går. Først stod den på begravelse – og selvom det var af sådan en slags, hvor døden hverken kunne eller skulle undgåes, er det jo aldrig sjovt.

Dernæst en tid hos min jordemoder. Den sidste. Desværre havde hun ombooket mig (uden at jeg havde fået besked), så C og jeg endte med at sidde og vente i halvanden time, før vi fik lov at komme ind til en anden.
Jordemoderen tjekkede mig indvendigt, og selvom jeg var meget blød, havde jeg altså ikke åbnet mig en millimeter, så hindeløsning var umuligt. Og det havde jeg selvfølgelig håbet på, kunne lade sig gøre.
Så snakkede vi igangsættelse og jeg fik en tid. Dvs. hvis fødslen ikke går i gang af sig selv inden (fingers crossed for at den gør)!! skal vi møde op på Herlev Hospital fredag d. 25 august klokken 19:00. Her skal jeg, såfremt jeg stadig ikke har åbnet mig, have lagt et ballonkateter, overnatte på hospitalet og håbe på at det virker efter hensigten, således at de kan tage vandet lørdag morgen.

Ballonkateter er jo en temmelig naturlig måde at sætte fødslen i gang på, men jeg vil stadig rigtig gerne undgå det. Og det stresser mig lidt kan jeg godt mærke. Stresser mig at min krop nu kun har 7 dage til at tage sig sammen og gå i fødsel. Og ja, jeg måtte altså knibe en lille bitte tåre efter jordemoderbesøg, for det kom på en eller anden måde bare så tæt på, med sådan en dato for igangsættelse.

Der er en del følelser i det. For mig er det ikke engang længere ventetiden. Nu har jeg været gravid i 9 måneder, så en uge fra eller til er faktisk fuldkommen ligegyldig, og jeg har det jo fortsat godt i min krop, selvom jeg ér stor og tung, og selvom at alle folk gerne ynder at kommentere på det. Har i øvrigt lagt mærke til at kvinder (for det meste) er søde til at kommentere noget ala “hvor ser du smuk ud”, mens mænd er virkelig ringe og slet ikke ved hvad de skal sige. Hvad med ingenting, makker? ; ) I sidste uge åbnede jeg døren for en håndværker. Han sagde til mig “ej hvor er du tyk” og intet andet. TAK MAND. Haha. Og i går fik jeg også at vide, af en mand, at jeg havde en den største navle han nogensinde havde set (!). Tak tak, eller noget..

Men nej, for mig, lige nu er det idéen om, at det (måske) føles unaturligt at blive sat i gang. Om man måske stoler lidt mindre på at kroppen “kan”, når den har fået hjælp og skub af læger. Og så også, at jeg har fået presset ned over hovedet at en fødsel efter et kejsersnit hele tiden skal være i fremgang – ellers tøver de ikke med at lave et kejsersnit. Sådan som jeg tolker det betyder det at min krop bare skal være super dygtig, selv formå at skabe gode kraftfulde veer, der hele tiden rykker osv. Og ellers er der no mercy og så bliver det et kejsersnit. Jeg ved ikke om det reelt foregår sådan. Men jeg ved at jeg virkelig virkelig har lyst til at undgå et kejsersnit og føde mit barn selv, det må jeg indrømme.
Og slutteligt er der egentlig også bekymringer i forhold til baby. Man ved jo at der er en grund til at de sætter i gang – fordi der er risiko for at moderkage sætter ud. Og i går blev der postet en ubærlig historie i min terminsgruppe på Facebook. En mor der havde mistet i uge 39+. Det er mit værste mareridt. Og jeg ved godt at det sker sjældent. Men det sker jo.

Nå. Ikke flere Emilie-tanker lige nu. Jeg KAN jo sagtens nå at gå i gang selv, I know. Så lad os satse på det, og hvis ikke går det også nok. Ud skal hun nok komme  – og det er uden tvivl det vigtigste.

I går da vi kom ud fra jordemoder og ned til vores bil, var det ene hjul i øvrigt fladt. Så vi måtte gå hele vejen hjem fra Frederiksberg Hospital. Det er en pæn tur, altså når man er højgravid.. Det betyder også, at skulle fødslen gå i gang her i weekenden, har vi ingen bil. Godt der findes taxaer, men stadigvæk, ikke?

Alt gik ligesom bare lidt skævt i går. I dag er so far lidt mere rolig og rar. Jeg har vitterligt rendt rund de sidste mange dage. Så i dag er min plan at slappe så meget af som muligt. Saxo er sammen med oldemor. De returnerer først til Disney Sjov i aften og C har møder dagen lang.
Jeg er alene i min sofa og her bliver jeg. Og eftersom det at være aktiv ikke lader til at sætte min fødsel i gang det mindste, kunne det jo være at det var lige det modsatte der skulle til. 18/08/17 ér da også en ret pæn dato, hva? ; ) Haha. Nej, baby kommer når baby kommer. Og aller senest en 8 dages tid fra nu.

Alt godt xx

Ps. Erfaringer med ballonkateter modtages med kyshånd. Både de gode og de mindre gode : )

Gode ting og tanker

Processed with VSCO with hb2 preset

God tirsdag morgen allesammen. Jeg håber I har sovet fortræffeligt? Det har jeg ikke. Men heldigvis sover vi længe om morgenen pt, så jeg fik indhentet lidt for de sene nattetimer hvor jeg lå lysvågen. Så alt godt her. Og om lidt skal jeg spise tidlig frokost med en fellow preggo dame, som jeg rigtig godt kan lide : )

Her kommer lidt gode ting og tanker fra den seneste tid:


– Efter en længere sommerferie-pause er vi nu tilbage på Aarstidernes vegetarkasse. Det er godt for tid, pengepung, smagsløg og samvittighed

– Jeg overvejer lidt at gå fra pescetar til veganer. Crazy, jeg ved det godt.

– At have en dreng, der ikke længere bruger ble. Hvilken befrielse. Og så lige op til lillesøsters ankomst. Kun ét blebarn ad gangen. Perfekt

– At have en dreng der trives i alle aspekter. Dét er lykke <3

– Popcorn på en mandag

Processed with VSCO with hb1 preset

– Overvejer dybt seriøst at få foreviget den forestående fødsel på film. Enten simpelthen at få en film-fotograf ud eller selv filme. Nogen der har gjort det og har være glade for, at have sådan en stor oplevelse på film efterfølgende?

– Måske er vi kommet nærmere et navn.

– Og så alligevel ikke rigtig når jeg tænker mig om

– Vegansk is fra Nicecream på Vesterbro. SÅ godt!

Processed with VSCO with hb2 preset

– Udgaven af Sorry, den første video her, fra Justin Bieber, som jeg ikke engang er fan af. Men det gør da en i godt humør, hva? Gad i øvrigt godt kunne danse sådan som pigerne. Hvad hedder den stilart? Måske det skal blive min “kom-i-form-efter-fødsel-sport ; ) Eller måske ikke.. : D

– August viser sig fra sin gode side vejrmæssigt. Ikke for varmt, ikke for køligt. Godt preggo-vejr. I like.

– At min søster var så sød at klippe mine ultra slidte spidser af i søndags. Det gør altså godt.

img_9208

– At man selvfølgelig skal have en gave, når man har gennemgået 9 måneders graviditet og snart en sikkert temmelig smertefuld fødsel.
Herhjemme er min dejlige mand altså ikke den mest betænksomme, når det kommer til lige netop gaver, blomster osv. Til gengæld er han yderst betænksom når det kommer til sådan ca ALT ANDET. Og det vil jeg til hver en tid foretrække over materielle goder.
Anyway, jeg er en voksen kvinde, så jeg påtænker at købe min push-present selv ; ) Jeg vil have en ny taske. Skal det være denne sorte eller denne grå (som jeg allerede har i sort, bare mindre)?. Der er også denne, den er jeg faktisk mest hooked på, for der kan alle mine ting i hvert fald være. Men jeg kan ikke gennemskue, om man kan have den på som cross-body. Og det er altså et must. Tror I at man kan?

– Hjemmelavede boller med pesto, ost (jaja jeg sagde jo bare, at jeg overvejede at blive veganer) og avocado, og så ind i vores “panini-grill”. SÅ GODT, venner! : )

Processed with VSCO with hb2 preset

– Shopping til ens børn. Bedre end shopping til sig selv. I går fik jeg købt samtlige styles fra dette brand. Det er lidt småt i størrelsen, så bluserne blev en str 6 år og bukserne en str 4 år. Fleecen er SÅ lækker og tænker at Saxomanden skal bo i den til efteråret.

– Menslignende smerter. Flere af dem tak : D

img_9207

Dejlig tirsdag til jer xx