I Kikhavn

Prioriteterne i orden

img_1177

Jeg har simpelthen lige lidt svært ved at sætte mig op til noget som helst i disse dage. Herunder også blogging og deraf de sporadiske opdateringer. Bear with me, kære piger <3

Jeg har det godt, fysisk og mentalt. Men der er bare noget ved denne sidste tid, inden baby melder sin ankomst. Man går lidt mere ind i sig selv. Har lidt mindre overskud. Jeg tror det er meget naturligt og jeg slår slet ikke mig selv i hovedet over det.

Men der er selvfølgelig tonsvis af ting jeg kunne tage mig til. Ting man vel nok burde udnytte, mens man rent faktisk stadig har tid og mulighed.
Såsom at få sorteret i skabene, sove en lur midt på dagen, booke en massage, eller helt simpelt bare gå på date med sin mand eller veninder.
Der kommer jo til at gå lang tid før vi igen kan tage ud at spise. Selvfølgelig kan man spise lækker frokost sammen mens baby sover lur, og det kan også noget. Men I ved, sådan en rigtig date ude, på en god restaurant, helt børnefri. Jeg har ikke planer om at give flaske, eller få vores baby passet de første mange mange måneder, så der kommer immervæk til at gå lidt tid før sådan noget igen bliver en mulighed.

Jeg tror daten og middagen må prioriteres. Og så må skabe, lur, massage og alt det andet vente. Lyder det ikke som en god plan? Det synes jeg. Må hellere få booket et bord asap.

img_1176

^^^ Mine koldhævede boller.

Ps. I morges formåede jeg da at lave boller og smoothies til morgenmaden, til stor begejstring for mand og søn. Og i søndags f.eks, der gik jeg (alt for) mange kilometer, så C måtte massere mine ømme ømme ben en time samme aften. Så altså. Helt uden overskud er jeg da heller ikke, kan I nok forstå. Bare så vi lige har det på plads ; )

Vil I have opskriften på en stor portion af mine boller? Ok here goes:

20 gram gær opløses i 8 dl vand sammen med en tsk honning.
Derefter tilsætter jeg 2 spiseske olivenolie, en tsk salt og ca 200 gram kerner. Til denne opskrift brugte jeg havregryn, chia-frø og græskarkerner..
Så tilføjes ca 600 gram hvedemel og 100 gram grahamsmel. Dejen skal stå i køleskabet natten over, og klattes ud på bagepapir med to skeer, og så i ovnen på 200 grader i ca 20 minutter : ) Mmm..

img_1190

^^^ Vase her (reklame-link).

img_1187
img_1181

^^^ Slyngevuggen hænger klar

img_1185

^^^ Og spejlet (reklame.-link) er kommet ud af æsken. Nu mangler vi bare at hænge det op, lille detalje ; ) Men smukt er det synes jeg.

Hav en dejlig dejlig solrig tirsdag, venner x

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I Kikhavn