Prioriteterne i orden

Ting man (jeg) tænker på, når der er fire dage til termin..

img_0875

Ok. Det kommer nok ikke bag på nogen, at der går mange tanker gennem en gravids hovede, så tæt på terminen. Det gælder også for mig.
Så her har jeg lynhurtigt nedskrevet blot nogle af de tanker jeg har haft på det seneste. Det er ikke tanker jeg har grublet over i længere tid, de fleste blot flygtige, men alligevel har de altså været der (og ja, jeg ved godt, at man ikke kan mase baby i maven, men tanken har åbenbart strejfet mig).

– Om baby nogensinde kommer ud (den er vist klassisk).

– Om en krop altid vil gå i fødsel på et eller andet tidspunkt. Jeg ved godt at man bliver sat i gang senest 12 dage efter termin, hvis fødslen ikke er startet og jeg ved også godt hvorfor man sætter i gang. Men hvad skete der i gamle dage? Var der nogle babyer der simpelthen bare blev inde i maven? Så gik de til selvfølgelig, I know, men kom de ud derefter? Skræmmende tanke.

–  Hvorfor naturen dog ikke er indrettet således, at man føder sine børn på samme tidspunkt i hver graviditet. Se, så havde jeg jo nemlig født for LÆNGST. Strengt..

– Hvorfor jeg mon ikke har flere plukkeveer

– Om jeg kan mase baby om natten når jeg sover

– Om jeg overhovedet kan finde ud af at føde

– Om jeg ender med at gå så meget over tid, at jeg skal sættes igang (please lad det ikke ske).

– Hvordan det mon føles at blive sat i gang med et ballonkateter.

– Om det er sandt at man føder ligesom sin mor. Jeg håber det, eftersom min mor har haft “3 drømmefødsler lige efter bogen”  – hendes eget (liiidt irriterende) udsagn i øvrigt ; )

– Hvor meget baby vejer og om det stemmer overens med jordemoder-skøn.

– Hvordan baby ser ud. Ligner hun Saxo? Har hun hår?

– Om man kan få et angstanfald under en fødsel, eller om kroppen er så meget på arbejde, at den ikke kan fokusere på det.

– Om alt det vi gravide gør for selv at sætte fødslen i gang overhovedet virker bare den mindste smule. Her taler jeg bl.a om akupunktur, zoneterapi, hindbærblad-the, nulring af brystvorer og sex. Har det en reel virkning eller er det kun opfundet, så desperate preggos føler de selv kan være med til at gøre noget?

– Om min fødsel mon starter med vandafgang eller med veer denne gang (vandafgang med Saxo).

– Om amningen går lige så uproblematisk denne gang også

– Om jeg svarer til en første eller andengangsfødende, nu jeg fik kejsersnit sidst, men alligevel nåede at have vandafgang, veer og åbne mig de der 4 cm ish.

– Hvor længe vi mon skal være indlagt på hospitalet efterfølgende

– Om jeg brister down there og om man ligner sig selv dernede efterfølgende. Altså efter lidt tid.

– Om jeg mon vil gøre brug af laboro vejrtrækning under veerne eller om jeg er mere til de dybe og langsomme vejrtrækninger

– Om jeg ender i et kejsersnit pga risiko for bristning af ar

– Hvilke snacks og mad jeg skal pakke i hospitalstasken. Jeg hader at være sulten. Men måske man i virkeligheden slet ikke har tid til at tænke på mad, når først man er i  gang ; )

– Om vi skal tage bilen til hospitalet eller bare en taxa

– Om jeg svinger med den jordemoder jeg nu får

– Om jeg skal pakke min vikle med i hospitalstasken

– Hvilket tøj jeg skal pakke med til mig selv

– Om jeg overhovedet kan passe mit tøj efterfølgende

– Hvor mange kilo der mon ryger sådan lige umiddelbart efter barnet er ude. Barnets vægt, fostervand, moderkage og det er vel det..

– Om min mand vil være en god støtte under fødslen, eller om jeg undervejs egentlig helst vil have han holder sig lidt på afstand

–  Om jeg er god til at håndtere smerte

– Hvordan det rent faktisk føles at føde sit barn og få det lagt på brystet kontra få et kejsersnit

: )

   

23 kommentarer

  • Andrea

    Kender alle de tanker!

    Her kommer lige et lille fif fra mig.Da jeg var 38+0 var jeg virelig træt af at være gravid. Derfor tog jeg en hel formiddag i sengen. Jeg lavede afspændingsøvelser (Se jordemoderforeningens app) og sluttede af med at stå på alle fire og skiftevis kigge over den højre skulder mod min numse og så den venstre skulder. Med andre ord: jeg vred og vred mig. Bagefter gik jeg en lang tur, satte mig så hjem i sofaen og lavede de hårdeste knibeøvelser og så, under tredje knib gik vandet sgu, med et kæmpe smæld gennem hele min krop. 10 timer senere havde jeg født vores lille søn. En dejlig og naturlig fødsel.

    Jeg ved ikke om det var alle mine forsøg som hjalp, men min jordemoder sagde, at det sagtens kunne være mine vrid som lige havde fået ham det sidste stykke ned. Og jeg tænker selv at det var derfor jeg fødte lige netop den dag.

    Held og lykke med det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Emili

    Rigtig meget pøj pøj med den forestående fødsel. Det er så spændende det hele. Og det vilde er jo, at man finder svar på alle spørgsmålene hen ad vejen 🙂

    Jeg vil bare lige slå et slag for, at det jo er dig selv, der bestemmer, hvorvidt du vil bruge din mand på en positiv måde.
    Jeg tænkte på samme måde, inden jeg skulle føde min datter, men efter en god snak med min mand kunne jeg pludselig se, hvor tarveligt det egentlig må være som mand – at stå der midt i livets største øjeblik og så føle, at han intet gør rigtigt. Jeg synes godt, at man kan tænke over deres rolle i det hele og gøre sig umage for, at fødslen bliver en udfordring man klarer sammen – som et team 🙂

    Bedste hilsner Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Vi har et hav af snacks med og jeg har intet spist. Jeg har ikke været sulten siden jeg fødte endnu (fødte i går morges), og jeg er sådan en der altid kan spise. Men jeg har virkelig ingen sult. Den er forsvundet! Spiser kun fordi min kærester husker mig på at få lidt 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    -Jeg blev født 3 uger inden termin, 4 timer efter vandafgang og 2(!!) timer efter første ve. Min egen søn er født dagen efter termin, 13 timer efter første ve og 3 timer efter vandet blev taget. Så her var det bestemt ikke som mor så datter.
    -Hvis nu du slet slet ikke svinger med jm, så må du gerne bede om en anden. Det er helt ok med jm.
    -Pak slik i tasken!!! Hvis fødslen er lang, er det godt med sukker – og det giver seriøse point hos jm at kunne byde😂
    -Jeg spiste en halv bøtte dadler aftenen inden jeg gik i fødsel om morgenen. Har sidenhen fået at vide, at de bruges til at starte fødsler i Mellemøsten, så Who knows

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karoline

    Jeg lavede pølsehorn til fryseren, som så kom i tasken, da vi skulle afsted mod fødegangen – det var et KÆMPE hit.

    Og jeg aner ikke, hvad jeg havde gjort uden Laboro:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Held og lykke! 😊 Håber ikke der er lang vej endnu 🙂
    Faktisk kan man (også idag hvis man ønsker og baby er okay med det) sagtens gå alt den tid over tid indtil fødselen starter af sig selv. Det gjorde de i gamle dage, men idag ville en jordemoder jo nok blande sig lidt i det. Selv gik jeg 16 dage over termin. Havde tid til igangsættelse da jeg var 14 dage henne, men de ringede om morgenen og aflyste da de havde kommet til at overbooke! Øv øv. Tror min kæreste alligevel var mest utålmodig for han begyndte at græde – for mig var det okay for jeg tænker altid at der er en mening og at det gav baby et par dage mere til at komme. Stuepige hvilket jeg havde håbet på. 16 dage over termin på dagen hvor jeg skulle igangsættes kl. 9.00 begyndte tegnblødning og menstruations lignende smerter kl. 7.30 😁 At han så først kom 3 dage senere snakker vi ikke om 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Jeg havde nærmest ingen plukveer og jeg fødte på lidt under 14 timer som første gangsfødende.
    Jeg troede nemlig og frygtede at jeg vil få en meget lang fødsel grundet ingen plukveer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Mange tanker, når man venter og forventer omkring en fødsel 😉
    Du må gerne læse lidt om mine erfaringer;
    Man bliver betragtet som andengangs, når man har fået KS første gang. Dvs hjem efter nogle timer, hvis fødslen forløber uproblematisk.
    Jeg brugte laboro meget, og det virkede super fint for mig + klemme mandens hånd…
    Min første fødsel startede med vandafgang og endte i AKS. Min anden fødsel startede med veer, og vandafgang kom først, da jeg var 10 cm åben.
    Jeg fik en andengrads bristning, mine presseveer var svage og uregelmæssige, så jeg orkede ikke at vente på næste, efter hovedet var ude, så jeg spurgte jdm om lov til at presse resten ud – og som sagt som gjort. Det gjorde sgu mere ondt at blive syet end at føde 😉 Trods bedøvelse til syningen og inden smertelindring ved fødslen…
    Baby var 100 gram større end jdm skøn.
    Baby lignede – og ligner stadig – storebror helt vildt.
    Vi brugte ingen snacks, ej heller vikle. Jeg tog hjem i det samme tøj, som jeg var ankommet i. Jeg havde en fantastisk jdm, og hun blev og fuldførte min fødsel, trods vagtskifte.
    Min mælk løb lige så langsom til som ved mit AKS. Og min ammeopstart var begge gange problematiske, men endte godt med en perfekt amning og masser af mælk. Iøvrigt virker Pukkas ammethe ret godt på mig.
    Hvis der er andet, du ønsker at høre erfaring med, spørger du bare 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Jeg blev sat i gang først med piller. Ingen virkning. Så ballonkateder. Og der skal du jo starte pga dit KS. Jeg synes, det var ret ubehageligt og ydmygende på en eller anden underlig måde (der stikker et par slanger ud af dig og det føles som om det er på vej ud), og jeg ville ikke få det igen. Men det virkede efter hensigten. Og det gør ikke ondt, når det først er oppe. Bare ubehageligt at få det op. Jeg sender vestøv i din retning 💗

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ja, den står på ballonkateter til mig, hvis jeg skal sættes igang.

      Krydser altså virkelig fingre for at jeg ikke når til det, har også hørt at det ikke er særlig rart. Men jeg har vist intet andet valg – medmindre altså at jeg er så åben at de kan tage mit vand.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Det der med at føde ligesom sin mor: Min mor har altid ævlet om, at både min søster og jeg blev født på 10.dagen efter termin – så det ville vi også gøre! Bla bla bla..
    Da jeg ventede vores første, fik jeg termin d.25/5. Pga uregelmæssig cyklus blev termin dog rykket til d.9/6. Oh well. Da vi nærmede os sidst i maj, havde min hjerne overbevist mig om, at nu skulle folk da bare vente og se – selvfølgelig ville jeg føde tæt på den første terminsdato! Jeg fødte den 19/6…. Og udover at jeg følte, jeg var gået næsten en hel måned over tid, så var det kraftedeme 10 dage efter termin!
    Og hvornår blev vores søn født? 10 dage efter termin! Aaarhmen altså! 😂
    Nå, men; jeg tror, alle gravide har haft de tanker, du her beskriver. Man er altså ikke altid helt rationel, når man er gravid! 😄
    Men kæmpe held og lykke med den forestående pragtpræstation! Det bliver godt! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Jensen

    Du skal ikke være bange for at få angst under fødslen. Du kommer bare til at mærke din krop arbejde! Veen er din ven:). Mega irriterende sagt, I know, men det er jo veerne, der stille Og roligt presser baby nedad og ud til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det er jeg egentlig heller ikke. Men det slog mig bare, om man kunne få et decideret angstanfald. Det ville nemlig være ret ubehageligt, men jeg er selv ret overbevist om, at min krop ikke kan koncentere sig om både panik panik og stærke smerter samtidig.

      Og ja, veen er min ven – det vil jeg forsøge at huske på : D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Morell

    Jeg var samme sted ang. utålmodighed. Og lidt for sjovt googlede jeg “break the water dance” som jeg havde hørt om. Det var en mandag og “dansede” hele eftermiddagen og lidt om aftenen… Og tidlig morgen gik jeg i fødsel 🙈 Om det er tilfældigt ved jeg ikke. Men mærkede de første småtegn ved 5-tiden, 9.45 var vi på hospitalet og 10.25 var lillesøster ude 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Jeg kan anbefale at starte med laboro-vejrtrækning allerede tidligt i ve-arbejdet. Det er lidt modsat hvad de siger på kurset, men for mig gjorde det at jeg havde helt styr på det og de sad på rygraden, da det begyndte at gå vildt for sig 🙂 (fra 6 cm til ude på under 30 min, det var nogen vilde veer og presseveer!)

    Ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden teknikkerne. Så ville jeg være gået helt i panik som under min første fødsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Ja! Pak viklen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Uanset hvor mange tanker og overvejelser man gør sig, så kan man nok aldrig være helt forberedt! ☺️ Jeg havde pakket snacks – fik vi på intet tidspunkt brug for 😅
    Og jeg tror man bare skal stole på sin krop og på jordemoderen – du finder ud af undervejs, hvad som fungerer for dig. ☺️ Jeg brugte de dybe vejrtrækninger under veerne i åbningsdagen ig laboro under pressefasen.. det fungerede for mig! Jeg nåede på hospitalet da jeg var 9,5 cm åben.. jeg havde intet regelmæssig interval før til sidst, så jeg anede ikke jeg var så langt 😅 Men klarede det hele bare med vejrtrækningerne (og uvidenhed omkring hvor langt jeg var hjalp nok også 😅). Og jordemoder – jeg nåede ikke at tænke om vi passede sammen, hun skulle bare hjælpe, hvilket hun var rigtig god til!
    Og alt det andet – husker godt alle bekymringer D og tankerne ☺️ Men det skal nok gå alt sammen!
    Og om du er 1. Eller 2. Gangsfødende?? Hmm.. 2. Gangs mor må da tælle ☺️ Uanset hvordan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ja, det kommer til at gå så fint <3 Jeg glæder mig helt vildt og ønsker bare det skal starte NU. Alle tankerne skrevet ned her skal ikke læses som reelle bekymringer. Det er mere bare flygtige ting der har strejfet mig.

      Lyder som en dejlig fødsel du havde 💕

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Shit, de sidste dage op til termin (eller, Åh Gud, OVER termin) er verdens længste. Bare lige en erfaring herfra: Jeg blev sat i gang med min nr 2 (pga sygdom), og det var altså ikke slemt overhovedet. Fik både piller og vedrop, og jeg kunne fint følge med, fik ikke vestorm eller andre bivirkninger og havde en rigtig fin fødsel som føltes helt naturlig og uforceret.
    Pøjpøj med det hele. Det er jo det mest fantastiske, der venter dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har en teori (bygget på en begrænset empirisk indsamling og analyse blandt veninder) om at alle kvinder på ingen måde ville have undværet deres mand under fødslen, men på et eller andet tidspunkt alligevel havde lyst til at stikke ham en på hovedet 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg læste om en kvinde, som blev obduceret da hun døde, hvor de fandt ud af at hun havde været gravid i en 30-40 år – hun var blevet gravid og fosteret (tænker det var tidligt i graviditeten) var dødt, hun havde aldrig fundet ud af at hun var gravid og kroppen afstødte ikke selv det døde foster, og historien melder ikke om at der var andre tegn på at hun var gravid. Hvertfald var hun teknisk set gravid til den dag hun døde – det synes jeg er en vild historie!

    Jeg blev sat i gang med min første, og de der skræk historier om at det er slemt at blive sat i gang kan jeg slet ikke genkende. Jeg havde en drømmefødsel både første og anden gang (hvor jeg gik i gang af mig selv) og de to fødsler ligner i virkeligheden hinanden ret meget.

    Pøj pøj når det er tid uanset om det er på den ene eller anden vis 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Prioriteterne i orden