Invisalign done. Resultatet

Weekend-mode

Processed with VSCO with hb1 preset

^^^ Nok har jeg fået en smule væske i fingrene, men bare rolig, det står ikke så slemt til som det ligner på billedet her. Hehe ; )

Weekend-mode. Perfekt.

Jeg elsker weekender, og selvom der, lige nu i mit liv, i virkeligheden ikke behøver være den store forskel på hverdage og weekender, så ér der bare forskel alligevel.
Jeg synes at weekender som børnefamilie er for fede. Elsker hvor lykkelig S bliver når både mor og far henter i børnehaven om fredagen, og når han godt ved, at den nu står på total afslapning – med god mad, Disney Sjov og en lille bitte skål slik/dessert eller is. Han sætter så meget pris på det. Det er kært.

Og i går var vist ekstra speciel for ham. Vi havde nemlig lovet ham en gave. En gave fordi han er nu er helt fri af bleen. Jeg synes egentlig at sådan noget er super privat, så vil lade det blive ved det. Dog vil jeg sige en ting: Lad være med at stresse, hvis dit barn ikke er blefri når det rammer “den korrekte alder” og lad for guds skyld være at presse (been there og det virkede selvfølgelig ikke).
Bleen bliver smidt når barnet er klar og når du mindst venter det. Det må blive mit råd for i dag : )

I dag har vi været en tur i svømmehallen, bare os tre. Jeg orkede egentlig ikke, men jeg havde en veninde, hvis fødsel gik i gang efter lige præcis en tur i svømmehallen. Så med det i baghovedet (og selvfølgelig også fordi jeg gerne ville hygge med mine drenge) tog jeg altså med ; )
Og nu er drengene + farmor sendt i Tivoli.

Jeg selv har lige haft besøg af min jordemoder-veninde til en omgang akupunktur. Det skulle jo eftersigende modne og gøre kroppen klar til fødsel. Og ja, som I sikkert ved, er min termin i morgen og præcis som for en uge siden er jeg bare SÅ klar til at få hende ud. Så modn modn modn mig kære nåle. Vil I ikke nok?

Jeg tror min veninde sagde, at jeg har ca 1 cm livmoderhals tilbage. Lad den blive udslettet NU for guds skyld.

Jeg synes hun burde komme på terminsdagen i morgen, er I ikke enige? Alt andet ville være tarveligt. Skal vi ikke aftale at I alle krydser fingre for mig og at veerne starter i aften. Lad os satse på det.

Håber I nyder jeres weekend <3

   

7 kommentarer

  • Fingers crossed!
    Du føder da i nat😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Bruger han heller ikke bleen om natten? Sejt altså 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er i morgen 41+0 med baby nr 3!!!!! Seriøst de 2 store er kommet før så jeg er altså også en smule utålmodig😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er nemlig lige præcis det! Ingen ved hvornår – kun baby(og det er der på sin vis også noget fint i!) Min jordemoder sagde, at hun mente, at jeg vil have en baby i løbet af et par dage. Meeeen – tør næsten ikke sætte næsen op efter det.. 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Åh hvor jeg håber for dig, at du føder på din termin 🙂 Min kæreste ven fik en lille pige på min termin – og det synes jeg var en kende unfair!
    Jeg er selv 40+2 i dag og har fået af vide, at jeg er 3cm åben – men der sker ingenting, som i ingenting! Og med en baby skønnet til omkring 3900 gram, så må der gerne ske noget snart! Kan virkelig godt sætte mig ind i din utålmodighed!
    Sender en masse vestøv til dig – og mig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Åhh jeg krydser alt jeg har for at din fødsel går i gang meget snart! Men mon ikke, nu du er 3 cm åben (lucky you).
      Det åndssvage er selvfølgelig bare, at man kan være både lukket og åben og i princippet betyder ingen af delene snarlig fødsel eller det modsatte. Det er lidt strengt, når man bare gerne vil vide besked, ikke? : D

      Masser af vestøv til os : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Vestøv hjalp – jeg fødte vores lille pige i søndags kl. 13.19.
      Jeg tror og hepper på, at du også føder snart 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Invisalign done. Resultatet