Om amning og de ammevenlige

Fra weekenden

img_1584

^^^ Reklame-links: Kjole: Her, jakke: Meotine

Mandagen er skudt i gang, og jeg sidder her med et smil på læben, og tænker tilbage på en virkelig rar weekend. En weekend, hvor jeg, måske for første gang siden fødslen, har følt mig sådan rigtig som mig selv.

Lørdag aften tog drengene i parken for at se fodbold. C er jo en rigtig fodbold-tosse, så det var en stor ting for ham, endelig at kunne tage sin søn med ind for at heppe på F.C København – og for Saxo var det en bestemt også en stor oplevelse – han har i hvert fald ikke snakket om andet siden.

Og mens drengene var afsted, mødtes jeg til en spontan middag med min veninde.
Vi sad udendørs under varmelamper og spiste, og der var den vildeste sommer-vibe over det. Selvom det blot var to timer, var det bare SÅ dejligt at komme ud, spise god mad, drikke lidt vin og tøsesnakke.
Jeg havde selvfølgelig Isolde med, som sov i sin barnevogn ved siden af vores bord under hele middagen. Skønt var det.

Processed with VSCO with hb2 preset

I går tog vi en tur i Tivoli. Tivoli er muligvis Saxo’s favorit-sted (hvilket barn elsker ikke Tivoli) og vi kommer der ofte. Min svigermor køber altid Wildcard’s til os i julegave, og det er den bedste gave, for så kan vi altid smutte derind, uanset om det blot er for en gå-tur i deres smukke have, eller om det er den helt store tur med turpas og candyfloss.

Under graviditeten har det været begrænset, hvor meget jeg har orket at traske rundt i Tivoli. Og i den sidste del, kom jeg der slet ikke – simpelthen for mange mennesker og larm til min smag. Og jeg kunne jo ligesom heller ikke tage med Saxo i forlystelserne.
Men i går tog jeg så revanche. Isolde sov sødt i barnevognen hele dagen, og jeg fik prøvet en del ting med min lille seje mand. Bl.a den gamle rutchebane og Odin Expressen. Forstår ikke rigtig at han tør, men på den måde er han frygtløs.

untitlekkkd-1
untitkkled-1

Da vi kom hjem fra Tivoli, godt maste, og med en overtræt lille dreng og en baby, der vågnede op til dåd, efter at have sovet dagen væk, opdagede vi at lejligheden ikke var som da vi forlod den om formiddagen. Der var besynderligt pænt og på badeværelset var det rene tøj fra tørretumbleren lagt pænt sammen. Hmm. Det skulle vise sig, at min kære mor var listet ind og havde fået styr på lejligheden mens vi var væk. Se dét er da kærlighed, hva? <3

Hav nu en dejlig mandag allesammen. Solen skinner udenfor, men jeg tvivler på, at jeg kommer nogle steder i dag. Har rigeligt med projekter her i lejligheden. Lad os se om jeg overhovedet når dem ; )

   

5 kommentarer

  • Lea

    Kan du ikke lige linke til sådan en mor? Haha;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla LW

    Hvor var I henne og spise – det ser vildt lækkert ud…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Ih, hvor ser det skønt ud. Jeg har også sådan lyst til lidt vin, men jeg ammer min 3-måneder gamle pige.
    Tog du bare et par glas? Eller var du igennem hele udmalkningsprocessen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Jeg udmalker ikke. Prøvede et par gange da Saxo var ny, og jeg synes det var et værre show. Så det gider jeg ikke igen.

      Nyere forskning viser at det ikke er skadeligt at drikke en genstand og amme umiddelbart efter. Jeg gjorde dog det at jeg ammede lige inden jeg drak (halvanden glas vin). Ammede så ca to timer efter. Tænker det er så fint, men man skal selvfølgelig gøre hvad man har det godt med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om amning og de ammevenlige