Skræddersyede vitaminer

Tuteluuu

Processed with VSCO with hb2 preset

Kjole: Résumé her (reklame-link). Mega dejlig (OG ammevenlig).

Hold nu op hvor dagene dog flyver afsted. Og hvor får jeg bare ikke nået noget af det jeg gerne vil. Og jeg vil ellers mene, at mit ambitionsniveau ligger ganske lavt.

Vi snakker de helt små ting. At føntørre mit hår, efter jeg har været i bad (således at det ikke ligner en fuglerede, haha), at få svaret mine veninder når de smser, at få gået en tur, nu sensommeren endelig er kommet til København, eller blot at få skrevet og udgivet et lille bitte blogindlæg.
Sidstnævnte har jeg så tid til lige præcis nu, mens Isolde sover sødt.
Hun sover stadig meget, men de sidste dage, har det helst skulle foregå i min favn, og hun bliver ikke glad, når jeg forsigtigt prøver at lægge hende fra mig i løbet af dagen. Det forstår man jo godt, her er også dejligst i mors favn, selvfølgelig.. <3

Processed with VSCO with hb2 preset

Jeg føler pludselig jeg forstår alle de mødre, hvis overskud er ikke-eksisterende under barslen. Det kunne jeg ikke genkende første gang.

Det er virkelig ikke for at stikke til førstegangsmødre, der synes det er hårdt at blive mødre. For det ér da røv-hårdt, men det er jo selvfølgelig forskelligt fra mor til mor, hvad præcist man synes er hårdt.

Jeg kunne forestille mig, at følte man at mor-rollen krævede tilvænning, at man måske savnede sit gamle liv, at man var usikker og bange for at man gjorde tingene forkert første gang – så må det være en del nemmere at få barn nummer to. For så har man ligesom dealet med alle de her ting før. Omvæltningen føles ikke så ekstrem og man hviler helt sikkert bedre i rollen.

Men sådan havde jeg det bare aldrig første gang med Saxo. Jeg synes det var det fedeste at blive mor. Savnede aldrig mit liv før ham, festerne eller friheden. Jeg var heller ikke usikker, og hvilede i og stolede på mit moder-instinkt fra dag 1. Og dét kombineret med et nemt barn, var vel lig med en overskudsbarsel for mit vedkommende.

Processed with VSCO with hb2 preset

Men ja, skal da lige love for, at vi er kommet til kort herhjemme. Det er herre hårdt at få nummer to.

Når vi er landet endnu mere i det, og når jeg (forhåbentlig) har nogle guldkorn at dele ud, så skriver jeg sgu en guide til jer. “Second child survival guide”. Haha.

Anyway, nok snak fra mig.

Her er lidt billeder fra den seneste tid herhjemme (mest af mine børn, eftersom livet lige nu ikke rigtig handler om så meget andet)
Og husk, venner: Alt kan se glansbilledeligt ud, når det kommer i små firkanter med et filter på ; )

Nyd jeres torsdag xx

Processed with VSCO with hb2 preset
^^^ Mormor og Isolde.

Processed with VSCO with hb2 preset

^^^ Verdens skønneste storebror gave til Saxo. Fra Strikleriet her.  Så kan efteråret bare komme an.

Processed with VSCO with hb2 preset

^^^ To bøger jeg har tænkt mig at kaste mig over, lige så snart tiden er til det : D

Processed with VSCO with hb2 preset

^^^Mussi. Mange af jer har spurgt til hvor sutten er fra. Jeg har købt den i Matas i Frederiksberg C, men kan simpelthen ikke huske navne lige på stående fod. Men den er god. Den eneste hun gider tage.

Processed with VSCO with hb1 preset

^^^ Hjemmet når det er skinnende rent. Hurra for rengøringshjælp. Helt seriøst. Penge givet SÅ godt ud. Og ja, vi er glade for slyngevuggen : )

 

   

7 kommentarer

  • Camilla

    Du er så stort et forbillede for mig Emili. En dejlig mand, dejlig børn og bare en fantastisk indstilling til livet.
    Jeg er selv klar til børn, og har tænkt over det fra dag 1 jeg mødte min nuværende kæreste.Vi har talt meget om det, fjollet lidt med det og snakket om det over et glas rødvin et par gange. Vi har nu været sammen i 2,5 år, og igår satte jeg mig i sofaen ved siden af ham og sagde: “Jeg vil vildt gerne have børn, og jeg vil bare melde ud, at når du er klar, så er jeg klar”. Hans respons var “Jeg ved det stadig ikke”, og det vil jeg jo egentlig også gerne give plads til, men iihhhhh… kunne han ikke bare have sagt “Lad os gøre det!”.
    Ej, det bliver en mærkelig kommentar nu, men hvordan kom dig og Casper ind på snakken? Jeg vil jo ikke presse min kæreste til noget, men drømmen om at være ung mor, få børnene mens jeg er under uddannelse og inden min kæreste bliver for gammel (han er 31) ligger lidt i baghovedet. Vil I have ønsket at I havde ventet? Hvad fik jer til at tage snakken? Hvornår er man som par “klar til børn”?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hvor er det befriende også at høre fra bloggere som dig, at det kan være hårdt at være mor! Du har helt ret i, at meget nok handler om moderens forventninger, men jeg tror mest af alt, at det handler om barnet. Min søn på 4 måneder skreg de første 12 uger – som i at han MEGA skreg konstant! Det var alle vågne timer, og han sov stort set ikke. Nogle dage kunne han skrige konstant fra kl. 4 til kl. 16 og så igen fra kl. 17 frem til 22. Han sov max en time ad gangen, og det var kun på min eller min kærestes mave. Når man har et barn med kolik, er det ren og skær overlevelse. Det er dog vidunderligt at være mor nu, hvor min søn er glad, og jeg har overskud til hyggelige aftaler hver dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Først og vigtigst: Wauw hvor er Isolde allerede en skønhed. Sikke nogle fantastiske øjne. Og så lille! Jeg sidder her med Vilje på 10 måneder, og har allerede glemt hvor lille hun engang var.
    Og dernæst, ja, det ER hårdt at have to børn. Synes jeg også. Det er krævende, bekymrende, trættende og meget mere. Det bliver nemmere! Tror det gik op for mig, da lillesøster var omkring 5 måneder, at jeg ikke længere ‘overlevede’, men ‘levede’, hvis det giver mening?
    Vi har også rengøringshjælp og handler via Nemlig.com, for at gøre hverdagen nemmere og med mere tid til børnene.
    Er du/vil du egentlig i mødregruppe?
    Hilsen Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hvor er det “sjovt” at læse dine oplevelse her anden gang… Jeg har det nemlig fuldstændig modsat. Præcis som du beskriver, havde jeg det med den første. Synes det var svært at give afkald på min frihed og vænne sig til mor-rollen. Her anden gang, eeelsker jeg barsel og synes overhovedet ikke det er hårdt (i hvert fald ikke endnu😉) Bare vildt at oplevelsen kan være så forskelligt. Både som første gangs mor og anden gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Nogen god rengøringshjælp I kan anbefale..?? Hilsen en stresset mor til to 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Amen to that!
    Jeg syntes heller ikke det var (specielt) hårdt at gå fra 2 til 3 men fra 3 til 4 slog mig sgu ud af kurs! Det er som om man hele tiden er out numbered! 😂 MEN som der bliver sagt ovenover, det bliver nemmere! Fra ca 10 måneder og for alvor fra lillesøster fylder 1,5 – der er lang tid til nu men det går jo freakishly hurtig 😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida F.

    TAK, bare TAK! Kam genkende alt du skriver om at blive 2. Gangsmor. Lige fra første dag hjemme med lillesøster (19 mdr. imellem storebror på nu 2 år og 7 mdr. og lillesøster på lige knap 12 mdr.) var jeg lagt ned rent energimæssigt.. at jonglere mellem praktik, 2 børn, nye følelser og manglende søvn og overskud og ikke mindst manglende opmærksomhed til storebror var HÅRDT!
    Men nu, hvor lillesøster bliver 1 år i næste uge (!) ser jeg fremad – de sidste 2 mdr. er det virkelig vendt – og det begynder nu af blive meget nemmere at overskue 2, fordi de også kan være sammen nu 😊
    Men puuuh – det var noget ganske andet at være førstegangsmor…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skræddersyede vitaminer