Le Weekend

En dag på barsel

fullsizerender

Er sikker på, at langt de fleste mødre har prøvet det. Sådan en dag, hvor baby er ekstra fussy, og når så endelig baby falder i søvn (i ens favn forstås) nænner man bare ikke at flytte sig, fordi det ville være en katastrofe hvis baby vågnede. Mor må have ro.

I dag har været sådan en dag.

Og sådan gik det til, at jeg spenderede fem (!) stive timer i sofaen, med isen snorkende hos mig. Både hyggeligt og lidt pres.

Heldigvis havde jeg selskab af min computer, så jeg kunne lave lidt arbejde. Men jeg fik hverken vådt eller tørt og da klokken begyndte at nærme sig 16.00 var jeg pænt sulten, efter kun at have indtaget en lille portion skyr ved 8 tiden. Jeg frøs også gevaldigt, da jeg var kommet til at åbne et par vinduer, mens Isen stadig var vågen. Great.

Livet på barsel venner, livet på barsel.

Og altså. Når man så sidder der, ude af stand til af flytte sig, opstår der tanker. Selvfølgelig. Her er nogle af mine, direkte fra sofaen i lejligheden på Frederiksberg:

– Om ikke jeg fortjener denne drøm af en (dyr) jakke, så jeg kan holde mig ordentligt varm her til vinter. Eller bare nu. Shit det er koldt. I hvert fald i min stue. Har I fundet jeres vinterjakke?

– Hvad jeg ikke ville gøre, for at kunne tage ud og spise en virkelig lækker middag med min mand. Helt uforstyrret.
Jojo jeg kunne jo bare tage ud. Men jeg har droppet alle tanker om udmalkning (lækkert ord) eller erstatning på flaske. Jeg gider det ikke. Så lækker middag, uden baby, må jeg lige kaste en hvid pil efter for nu. Det er ok. det er ok. det er ok.

– Om jeg mon er den eneste, der virkelig ikke havde fjerneste idé om, hvem Erdem er? (Erdem X H&M). Føler mig gammel og slet ikke med på moden overhovedet. Piv. Men flot ser det ud.

– Til gengæld er jeg vist den eneste, der (stadigvæk) elsker elsker elsker UGG*. Minder mig om at jeg skal have bestilt nye. Både til mig selv og til Saxen. Isen må vente til hun kan gå.

– Halloween-fester i mit feed. Ér det bare én stor undskyldning for som voksen at klæde sig virkelig slutty? Ikke at jeg har noget imod det. Overhovedet. Tænker det er mig om et år eller to. Hehe.

– Hvor meget jeg har lyst til den Ben And Jerrys, der befinder sig i min fryser lige nu. Den er med salted caramel. Damn you Føtex, der har dem på tilbud til 40 kr!

– Hvor irriterende det er, at babydelen af vores babyalarm bare er pist væk. Jeg ved 100% at den ligger i lejligheden et sted, men hvor? Hvoooor? Jeg skal bruge den i morgen.

Hvor flot dette tæppe ville gøre sig i min stue! Musthave! (og psssst der er -20% på hele Ellos boligsortiment lige nu)

– At det er for lang tid siden jeg har nydt et godt glas rødvin. Det var jo en af de ting jeg glædede mig til at kunne nyde efter endt graviditet. Det har jeg næsten slet ikke gjort. For dårligt. Det vil jeg nyde i aften.

Håber jeres dag har været lidt mere begivenhedsrig end fem timer på sofaen xx

   

5 kommentarer

  • Elsker også mine UGG’s♥︎
    Har minimodellen i grå og har overvejet at udvide samlingen med et par i beige eller brun.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oh yes! jeg plejer bare altid at få forlagt både telefon, iPad, computer OG fjernbetjening uden for rækkevidde… Så urutineret 😅🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flot tæppe! 😃 PS håber du har fået varmen igen😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja, hvem har ikke ligget på en dum måde med baby i armene…. man må ikke undervurdere vigtigheden i lidt ro og søvn. 😊

    Og glæd dig til den første middag med rødvin! Den smager bare bedre når man har ventet så længe. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, jeg er totalt med på den med UGG’s. Jovist, det er ikke verdens yndigste fodtøj, men de er bare SÅ bløde og SÅ dejligt varme. Jeg har to par, og jeg elsker dem (stadig), hvor provinsielt eller 00’er-agtigt det så end er 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Le Weekend